– Jeg kan personligt ikke sige noget på mindre end 90 minutter og 360 sider, men jeg vil prøve, indleder Jacob Gerner Hariri, som er professor MSO i statskundskab ved KU og aftenens første taler.
Hans forskningsprojekt forsøger at besvare et af de helt fundamentale spørgsmål i samfundsvidenskaben, nemlig hvordan den moderne, europæiske stat opstod. Et studie, der er baseret på hvordan borge og borg-ruiner er en indikator på vestlige statens opstående igennem historien.
– Who cares? spørger Jacob Gerner Hairi og fortsætter: Det gør vi, hvis vi interesserer os for den politiske udvikling udenfor Europa i dag. For den prisme igennem hvilken man forstår moderne statsdannelser er nemlig europas historie.
Forskningen i staternes tilblivelseshistorie er med til at forme den måde, vi tænker hele den politiske udvikling på, forklarer han. Målet er, at resultaterne af hans forskning kan være med til at ændre ideen om, at krigsførelse er nødvendig for moderne statsdannelse, der er den bærende idé i dag.
– Jeg håber, at resultaterne kan være med til at ændre den måde aktører fører udenrigspolitik på, siger han og tilføjer henkastet: Altså at de dropper at føre amerikansk udenrigspolitik.
Jacob Gerner Hariri er en af de unge forskere, der fortæller om deres forskningsprojekt ved aftenens Vov at Vide-arrangement i Mærsks nye Panum i København. Arrangementet afholdes af Folke Universitetet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.
Fem gang femten minutter
De krumme tilskuerrækker, der rejser sig op fra scenen i Einar Lundsgaard Auditoriet i den storslåede kobber Panum-bygning er fyldt. Væggene er af egetræ. Man synker ned i de bløde, røde stole som var de biografsæder. Nede på beton-scenen koger de fem udvalgte forskere deres komplekse videnskabelige opdagelser ned til hver deres femten minutters letfordøjelige foredrag.
De fremmødte til aftenens arrangement fik også en grundig indføring i et nyt studie om smartphones effekter på vores nattesøvn ved Naja Hulvej Rod, som er professor MSO i epidemiologi. Derudover blev et studie om familiehemmeligheder i den moderne velfærdsstat, som skulle gøre os klogere på udviklingen i forholdet mellem familien og staten i forrige århundrede, sammenkogt af Karen Vallgårda, der er lektor i historie. Marianne Nissen Lund, som er lektor i fødevarekemi gjorde skaren klogere på langtidsholdbare fødevares sundhedskomplikationer. Et studie, der har til formål at nedbringe de sundhedsskadelige følger af forskellige former for konservering i en verden med et stadigt voksende fødevarebehov. Martin Bremholm, lektor i kemi, introducerede et studie om hvordan kendte materialer under højt tryk avancerer til nye, hidtil ukendte materialer. Formålet med studiet er at gøre os klogere på materialernes egenskaber og deres betydning for samfundsudviklingen på længere sigt.
De fem talere har alle modtaget Sapere Aude-fondsmidler til deres forskningsprojekt fra Danmarks Frie Forskningsfond.
For Martin Bremholms forskningsprojekt har det været fuldstændig altafgørende, at han har modtaget midler fra Den Frie Forskningsfonds Sapere Aude-pulje.
– Den her højtrykspresser koster tæt på 3 millioner kr. og man kan desværre ikke tjene det ind ved at lave diamanter på den, selvom det havde været smart, siger han og griner.
Forskere, der modtager Sapere Aude-midler fra Danmarks Frie Forskningsfond, tildeles hver især lidt over 4 millioner kroner til deres forskningsprojekt plus 2 millioner kroner til følgeomkostninger, også kaldet overhead. For at modtage midler fra puljen, må det maksimalt være 8 år siden, man har færdiggjort sin ph.d.
– Med Sapere Aude sår vi de frø, der er med til at danne fremtidens store forskningcentre. Det er vores opgave at sikre os, at vi investerer i dansk forskning, der hvor det sker og der hvor der er nye, innovative ideer på vej i systemet, forklarer Peter Munk Christiansen om tankerne bag fondsmidlerne.
Vov at vide afholdes årligt i oktober eller november af Folkeuniversitetet. Arrangementet finder både sted i Aarhus og København. Tilmelding til næste arrangement via Folke Universitets hjemmeside.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
