Siden december 2019, hvor en ny sygdom begyndte at sprede sig i den kinesiske storby Wuhan, har forskning i coronavirus taget fart.
Men hvor hurtigt er forskningen klar til at blive vurderet af fagfæller og delt med omverdenen? Ganske hurtigt, viser det sig: På få måneder er der blevet udgivet mere end 1.000 artikler om coronavirussen, skriver mediet The Economist.
Ifølge PubMed, en database for primært biomedicinske udgivelser, blev der i 2019 udgivet 755 akademiske artikler, som omtaler “coronavirus”. I 2020 er der, i løbet af årets første 80 dage, allerede udgivet 1.245 artikler om virussen.
Det videnskabelige tidsskrift Nature har også lavet en opgørelse over, hvor mange forskningsartikler om coronavirus og den sygdom (Covid-19), den forårsager, der har set dagens lys siden udbruddet begyndte.
Da tallet stiger dag for dag, har Nature foreløbig opgjort det til, at der i år pr. 12. marts er udgivet ca. 900 forskningsartikler og preprints (fortryk, red.), der omhandler coronavirus.
Nature har opgjort tallet ved at identificere studier, blandt andet hos Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Google Scholar, der indeholder termerne “novel (ny, red.) coronavirus”, “ncov”, “COVID-19” og “SARS-CoV-2”.

Kilde: Nature.
Forskningen i Natures opgørelse dækker over en bred vifte af emner; lige fra virussens sammensætning, hvordan den spreder sig i forskellige samfund, sygdommens kliniske egenskaber, medicin, effektiviteten af karantæne-tiltag og den psykologiske effekt, udbruddet har på sundhedsmedarbejdere.
Ifølge den hollandske forlagsgigant Elsevier stammer de forskningsartikler om coronavirus, forlaget indtil videre har udgivet i 2020, fra i alt 65 forskellige lande.
Mønster fra SARS og MERS
Der har tidligere været to dødelige varianter af coronavirus, som forårsagede henholdsvis sygdommen SARS i 2003 og MERS i 2012. Under begge udbrud var der et lignende boom i videnskabelige artikler, viser opgørelsen fra The Economist, men Covid-19 adskiller sig allerede fra de to tidligere tilfælde på grund af den fart, artiklerne er udgivet i.

Kilde: The Economist.
Det skyldes blandt andet, at nogle tidsskrifter hastebehandler peer-review-processen (fagfællebedømmelsen, red.), som videnskabelige artikler skal igennem inden de udgives, så forskningen kan blive udgivet så hurtigt som muligt, ifølge Nature.
Andre har valgt at sænke betalingsmuren, så forskningen bliver bredt tilgængelig.
De videnskabelige tidsskrifter arbejder i det hele taget på højtryk med at vurdere og publicere forskningsartikler om Covid-19. Ifølge et norsk medie, modtager det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine op imod 40 corona-relateret artikler om dagen, og satte for nylig rekord med at modtage, vurdere og udgive en forskningsartikel inden for 48 timer.
Fordelene ved åben adgang, også til forskning, der ikke er fagfællebedømt, er væsentligt større end ulemperne
Derudover ligger der lige nu ca. 600 preprint-artikler hos tidsskriftet, som er de artikler, der er modtaget og kun venter på at blive fagfællebedømt og publiceret.
Mere åben deling
Diskussion om open access, hvor forskningsartikler udgives med åben adgang og altså uden om betalingsmurer, har også fået nyt liv i forbindelse med den globale coronakrise.
– Åben deling af forskning i en krisesituation som Covid-19-pandemien er helt nødvendig for at kunne bedrive god samtidsforskning, som kan give vigtig viden omkring håndtering af epidemien, siger administrerende direktør for Norges forskningsråd, John-Arne Røttingen til forskning.no. Et medie, der blandt andet er ejet af det norske forskningsråd.
Læs også: Global undersøgelse: Tilliden til videnskab stiger.
I en tid, hvor situationen kan ændre sig fra dag til dag, kan det også virke unødigt bureaukratisk, at så mange preprint-artikler ligger i kø hos forlagene, så resultaterne ikke kommer ud i offentligheden så hurtigt som muligt
John-Arne Røttingen understreger også, at;
– Tidlig deling af artikler, som ikke er fagfællebedømt, medfører selvfølgelig en vis fare for, at nogle af forskningsresultaterne ikke holder vand.
– Alligevel vil jeg sige, at fordelene ved åben adgang, også til forskning, der ikke er fagfællebedømt, er væsentligt større end ulemperne, siger direktøren for det norske forskningsråd
Derfor skal viden hurtigt gøres tilgængelig, fordi vi åbenlyst har brug for mere viden om coronavirussen og hvordan, vi skal håndtere den, mener John-Arne Røttingen.
Forsiden lige nu:

Dansk forsker er verdens mest citerede inden for elektroingeniørvidenskab
Frede Blaabjerg, professor på Aalborg Universitet, ligger nummer 1 på en rangliste over verdens førende forskere inden for elektroingeniørvidenskab.

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.