Udgiveren af den prestigefyldte og mangfoldige tidsskrift-familie Nature har for første gang indgået en aftale om Open Access, som gælder for de næste fire år. Det skriver Nature.com.
Det er det tyske Max Planck Digital Library i Munchen, der har forhandlet aftalen i hus med udgiveren Springer Nature, som allerede fra næste år vil gælde for op mod 120 tyske forskningsinstitutioner, der abonnerer på Nature-titler.
Hvis samtlige 120 institutioner siger ja til aftalen, vil den omfatter 400 forskningsartikler årligt, vurderer Springer Nature. Det svarer til 3,5 procent af alle artikler i Nature-familien, der ud over flagskibet Nature, består af 55 øvrige tidsskrifter, for eksempel Nature Medicine og Nature Biotechnology.
Det vigtigste her [er] signalet om, at det store pres, og arbejdet der er lagt i Plan S, kan give pote
Formand for Forskningspolitisk Udvalg i Videnskabernes Selskab, professor Ole Wæver, siger om aftalen:
– Videnskabelige resultater og opdagelser bør være tilgængelige for alle, der måtte være interesserede – om det er studerende, borgere, virksomheder eller fagfæller. Derfor er det også glædeligt at se, at tidsskrifterne begynder at indstille sig på at være fleksible i forhold til at imødekomme Open Access, som det her sker fra Natures side, siger han og tilføjer;
– Så det her skridt fra Nature er da kærkomment. Når det så er sagt, er det jo ikke ligefrem en overgivelse, mener Ole Wæver.
Aftalen omfatter for det første kun nogle tyske forskere, og samtidig er Ole Wæver skeptisk overfor den pris, der er forhandlet i hus. At give “åben adgang” til forskningen, er nemlig langt fra gratis for universiteterne.
– Med en gennemsnitspris for Open Access for en artikel på godt 75.000 kr. vil det faktisk rumme en ny risiko for at forøge uligheden i forskningen, så forskere fra de rigeste lande, universiteter eller fonde kommer til at dominere endnu mere i ledende tidsskrifter, lyder bekymringen.
– Derfor er det vigtigste her signalet om, at det store pres, og arbejdet der er lagt i Plan S, kan give pote og trække Nature – og dermed også andre – til forhandling, mener Ole Wæver.
Plan S et et europæisk forskningsinitaitiv, som går ud på at presse forskningen over på platforme, som både er gratis at tilgå for offentligheden og samtidig ikke dræner universiteterne for penge til de dyre abonnementsordninger, der gør det muligt at tilgå eget materiale.
Danske forhandlinger
Også de danske universitetet kæmper en hård kamp for at indfri den nationale Open Access-strategi, der handler om, at der fra 2025 skal være ”uhindret, digital adgang for alle til alle fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner – med maksimalt 12 måneders forsinkelse”.
– Universiteternes forskning er til gavn – ikke til profit. Vi vil derfor arbejde for, at adgangen til de danske universiteters forskning bliver så åben som muligt, så forskningen frit og uhindret kan komme samfundet til gavn, lyder det i et debatindlæg fra Danske Universiteter på Science Report.
Ole Wæver understreger, at de store forandringer, “der virkelig batter”, kun kommer hvis presset på forlagene fastholdes.
– Løsningen vil på sigt blive en helt tredje model – hverken at forlagene høster skyhøje, stigende abonnementspriser eller skyhøj betaling fra artikelforfatterne. Og det er nødvendigt – ikke mindst hvis vi skal nå den danske målsætning om at alle artikler skal være tilgængelige for alle i 2025.”
Læs også: DTU er blandt de bedste til Open Access.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























