På Danmarks Tekniske Universitet går det rigtig godt med sikre åben adgang til forskningen.
DTU er det universitet i Norden, der er er længst fremme med “Open Access”, det vil sige at gøre forskningsartikler frit tilgængeligt på internettet, og nummer 31 i verden, viser en ny rangliste fra Leiden University.
I dag udgives næsten to tredjedele af de videnskabelige artikler fra DTU med Open Access, og selvom det er over den nationale målsætning, kan det samtidig blive en udfordring at nå i mål ned den sidste tredjedel.
Gøre forskningen tilgængelig
Danmark har en national strategi for Open Access, hvor målet er, at der i 2025 skal være 100 procent Open Access – eller “uhindret, digital adgang for alle til alle fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner”, som målsætningen lyder.
Målet for 2019 er, at mindst 45 procent af artiklerne skal udgives med åben adgang. Med sine 64,3 procent ligger DTU allerede over den nationale målsætning, og i 2020 forventer DTU at nå op på 70 procent Open Access.
Det glæder forskningsdekan Katrine Krogh Andersen, at så stor en del af forskningen på DTU er åbent og tilgængeligt for alle:
– Vi skal gøre forskningen tilgængelig. Alle borgere, forskere og virksomheder skal have fri adgang til forskning fra danske institutioner, der er finansieret af offentlige eller private fonde, siger forskningsdekanen på DTU og uddyber;
– Når publikationerne bliver tilgængelige for en større kreds, giver det mulighed for, at også virksomheder, eller forskningsinstitutioner i andre lande, hvor pengene ikke er så store, har mulighed for at få adgang til den seneste forskning. Det beriger samarbejdet – og det er til gavn for samfundet. Og endeligt kan man sige; hvorfor skal forlagene sidde på det guld, forskerne har produceret?
EUROPÆISKE UNIVERSITETER TIL VESTAGER: STOP FORLAGSMONOPOL
Med den sidste bemærkning henviser Katrine Krogh Andersen til, at de videnskabelige tidsskrifter lever af, at universiteter og andre betaler abonnement for at få adgang til artikler, som universiteterne selv leverer.
· 2.270 artikler i Open Access
· 515 artikler med uudnyttede Open Access rettigheder
· 743 artikler er pt. blokeret fra at opnå Open Access
Kilde: DTU
Tidsskrifter står i vejen
Det er især de videnskabelige tidsskrifters forretningsmodel, der er en udfordring for, at DTU, og andre danske universiteter, kan nå i mål med 100 procent Open Access.
Nogle af artiklerne gør tidsskrifterne åbent tilgængeligt efter en såkaldt “karensperiode”. Men sådan én kan vare helt op til 48 måneder, fortæller bibliotekschef på DTU, Gitte Bruun Jensen:
– Så går der lang tid før forskningen kan komme ud som Open Access. På nationalt plan forhandler vi med forlagene og presser dem rigtig meget på karensperioden. Men de er rent ud sagt ligeglade, fordi de primært skal tjene penge. Derfor skal vi arbejde mere med det her problem på europæisk plan.
Når de store videnskabelige forlag har stor magt, hænger det sammen med, at det er meget prestigefyldt for forskere at få deres forskning publiceret i de mest anerkendte tidsskrifter.
– Tidsskrifterne er så vigtige, og det holder forlagene fast i, så forskere næsten ikke tør publicere deres forskning andre steder, siger Gitte Bruun Jensen og tilføjer;
– Men dét, bør der laves om på. Det går stadigvæk for langsomt.
NORGE INDGÅR AFTALE OM OPEN ACCESS MED ELSEVIER
Katrine Krogh Andersen understreger også, at den store udfordring ligger i lange karensperioder, og at DTU arbejder på at få kortere perioder i samarbejde med andre universiteter i Danmark.
– Vi samarbejder også om det på EU-plan. Der sker mange ting på det her område for tiden. Hele markedet for forskningspublikationer er i opbrud. Der er for eksempel en bevægelse i retning af, at forskerne selv udgiver frit tilgængeligt, forklarer hun, og det er forskningsdekanens indstilling, at DTU skal bidrage til den udvikling.
– Vi skal være en del af bevægelsen væk fra brugen af traditionelle tidsskrifter og dermed gøre forskning bredt tilgængeligt globalt.
Forskere kan gøre en forskel
Imens de internationale forlag er en større mundfuld, end DTU selv kan klare, kan den enkelte forsker med en beskeden indsats selv gøre en forskel ved at registrere sin postprints i universitetets forskningsdatabase.
– Vi er afhængige af, at forskerne sender os deres manuskripter i postprint, som er den version, vi må lægge ud som Open Access. Det går heldigvis bedre og bedre med det fra år til år, siger bibliotekschef Gitte Bruun Jensen.
Postprint er, som ordet indikerer, den færdige artikel, lige inden den kommer i hænderne på, for eksempel, et forlag som Elsevier. Men i det øjeblik, der kommer et Elsevier-logo på forskningsartiklen, må universitetet ikke længere lægge artiklen op som Open Access-publikation, forklarer Gitte Bruun Jensen.
– Derfor skal forskerne levere to versioner, og det kan godt være svært at huske. Lige nu mangler vi 515 artikler i postprint-version, som vi må lægge op. Men det er en opgave, der er til at gå til, så det skal nok lykkes. Det handler meget om dialog, og vi hjælper alt det, vi kan fra DTU Biblioteks side, siger hun.
Som det eneste universitet i Danmark er IT-Universitetet allerede nået i mål med 100 procent Open Access. I 2018 blev der udgivet i alt 115 forskningsartikler fra ITU, imens DTU udgav 3.528 publikationer samme år.
Du kan finde mere om de danske universiteters status på andelen af Open Access i forhold til den nationale Open Access strategis målsætning her.
Forsiden lige nu:

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.

Forskere formidler havets hemmeligheder under The Ocean Race
The Ocean Race, verdens hårdeste havkapsejlads, er kommet til Aarhus, og under hele eventet vil forskere fra Aarhus Universitet formidle viden om livet under havet.

Podcastserie afslører vilde fortællinger grundstof for grundstof
Gennem 118 afsnit vækker podcastserien “Periodisk” alle grundstoffer til live. Med skuespiller Simon Bennebjerg i rollen som det periodiske system er hvert afsnit unikke fortællinger om grundstoffernes egenskaber, opdagelse og dilemmaer.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.