debat

Danske Universiteter kæmper for åben adgang til forskningspublikationer

Vi vil arbejde for, at adgangen til de danske universiteters forskning bliver så åben som muligt, så forskningen frit og uhindret kan komme samfundet til gavn, lyder det fra organisationen.

Af - 30. oktober 2020

De videnskabelige forlag driver en god forretning, mens statskassen må betale dyrt for, at forskerne kan få adgang til de videnskabelige publiceringer. Foto: iStock.

Verden over forskes der lige nu massivt i Covid 19-relaterede spørgsmål. Smittespredning, risikofaktorer, senfølger, dødelighed, behandlingsformer, inddæmningsstrategier og vacciner. På tværs af lande og nationaliteter arbejder forskere for at finde svar på de spørgsmål, som er afgørende for vores mulighed for at komme epidemien til livs. 

Med et globalt forskersamfund på flere millioner forskere, er chancerne for at finde de nødvendige svar væsentlig større, hvis vi bygger oven på andre forskeres viden og erfaringer, frem for at fare ind i de samme blindgyder. Det gør vi bedst, når vi kan publicere og læse forskningsresultater i anerkendte videnskabelige tidsskrifter – enkelt og åbent.

Låst bag forlags mure
Det er i de videnskabelige tidsskrifter, at vi som forskere har mulighed for at tilgå og lære af de nyeste resultater på det område, som vi beskæftiger os med, og hvor vi kan dele egne resultater, så de kan efterprøves i et bredere forskersamfund. Når vi åbent kan dele data og resultater, kan vi hurtigere afprøve behandlingsformer, udvikle effektive vacciner samt understøtte og kvalificere politiske beslutninger og retningslinjer. 

Det kan virke helt absurd, at kommercielle interesser skal stå i vejen for den frie deling af viden

Desværre er alt for meget af den offentligt finansierede forskning i dag låst inde bag de videnskabelige forlags betalingsmure. Universiteter, virksomheder og andre organisationer, som har brug for at trække på de nyeste forskningsresultater, må betale stadigt dyrere licenser for at få adgang til forskningspublikationer og databaser. 

Danmark betaler hvert år i omegnen af 300 mio. kroner til videnskabelige forlag for licenser til publikationer og databaser. Det svarer rundt regnet til 560 ph.d.-stillinger. Forlagene tager sig altså rigtig godt betalt for at give universiteter og forskere adgang til den nyeste forskning publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Det kan virke helt absurd, at kommercielle interesser skal stå i vejen for den frie deling af viden, som ellers ville kunne komme hele verden til gavn. 

Der er naturligvis en form for rimelighed i, at forlagene bliver betalt for deres arbejde med at organisere og distribuere videnskabelig publicering, men der er i løbet af de seneste årtier sket en markant prisstigning, der nu i gennemsnit er på tre-fire procent årligt. Det er paradoksalt, når størstedelen af indholdet i de videnskabelige tidsskrifter er leveret og redigeret gratis ved hjælp af det internationale forskersamfund, som så efterfølgende må betale dyre licenser for at tilgå artiklerne – eller høje afgifter for at frikøbe dem fra forlagenes betalingsmur. 

Det er yderst problematisk, at danske skatteydere skal betale stadig større beløb for, at samfundet kan få adgang til de resultater som forskerne genererer – særligt når vi ser et støt stigende behov for adgang til den globale viden. 

Universiteternes forskning er til gavn – ikke til profit. Vi vil derfor arbejde for, at adgangen til de danske universiteters forskning bliver så åben som muligt, så forskningen frit og uhindret kan komme samfundet til gavn. Det er i hele verdens interesse.     

Læs også: Ny dansk platform vil gøre publicering lettere for forskere.

samfund

KU om hademails: Udskældte forskere får den nødvendige støtte

På KU har sundhedsvidenskabelige eksperter modtaget hadefulde mails i kølvandet på deres COVID-19-vurderinger i medierne. Universitetet støtter dem og opfordrer samtidig forskerne til at fortsætte den aktive formidling i offentligheden, understreger vicedirektør Jasper Steen Winkel.

kultur

Oplev Nobelpristagere på virtuelt arrangement

Når årets Nobel Week Dialogue afholdes den 9. december i Stockholm, er uddannelse og læring i lyset af Covid-19-pandemien på programmet. I år afvikles eventet virtuelt og derfor åbent for alle.