Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Ny viden

Ny dansk platform vil gøre publicering lettere for forskere

FRA ARKIVET: “Vi er sat i verden for at gøre publiceringsprocessen mere simpel”, fortæller direktør.

Foto: iStock.

Denne artikel blev første gang bragt den 28. oktober 2020.

Når forskere publicerer deres arbejde, er det et tung og besværlig proces. Ikke alene med at forstå og overholde licensaftaler, men også arbejdet med blandt andet at indrapportere korrekt til fonde og universiteter er et tidskrævende arbejde. 

Nu vil en ny danskudviklet online platform, ChronosHub, gøre publiceringsarbejdet lettere og mere gennemskueligt for forskere. 

I ChronosHub Journal Finder kan forskere søge blandt mere end 40.000 tidsskrifter og vælge den udgivelsesmodel, der passer til deres bevilling. Via søgeværktøjet kan man hurtigt se, hvad det koster at udgive i de forskellige tidsskrifter og samtidig sikre sig, at det er i overensstemmelse med reglerne. 

– Vi har lavet en platform, der strømliner processen og forbinder aktørerne i hele økosystemet. Vores mission er, at hvis man får alle til at samarbejde, kan man skabe et bedre flow i publiceringsprocessen, fortæller Christian Grubak, direktør for ChronosHub. 

Bevillinger og muligheder

ChronosHub Journal Finder er dermed ikke kun et søgeværktøj, der gør det lettere og mere gennemskueligt at udgive forskningen. Den forsimpler også arbejdet med at registrere udgivelser. 

Når forskere udgiver artikler, har universiteterne et ønske om at vide, hvad, deres forskere har udgivet, og i hvilket tidsskrift. Samtidig har de fonde, der bevilger penge til forskere, en interesse i at vide, hvad forskningen resulterer i. Det har indtil nu været forskernes opgave at indrapportere de oplysninger både til universiteter og fonde, fortæller Christian Grubak: 

– Det automatiserer vi for dem. Vi hjælper forskerne igennem processen og sørger samtidig for, at de overholder reglerne, siger han.

Noget af det, der gør arbejdet med at publicere besværligt, er, at at finde den model, der er penge til. Danmark har en såkaldte Open Access-strategi, som handler om, at der fra 2025 skal være ”uhindret, digital adgang for alle til alle fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner – med maksimalt 12 måneders forsinkelse”. 

Open Access er ikke enten eller; tidsskrifter har flere modeller, der kan involvere betaling for udgivelse, fortæller Christian Grubak.

– Der er for eksempel den model, hvor du ikke betaler noget, og så bliver artiklerne udgivet bag en paywall. Den model hedder grøn Open Access, og er den strategi, vi følger i Danmark, hvor artikler må være låst i op til seks måneder og derefter frigives. Man betaler ikke noget for udgivelsen, men der er til gengæld ventetid på, hvornår forskningen bliver frit tilgængeligt, forklarer han. 

Læs også: Forskningsartikler udgives i strid med Danmarks strategi.

For at finde hoved og hale i de mange muligheder fortæller søgeværktøjet Journal Finder således, hvilke muligheder forskere har for at publicere på baggrund af deres bevilling;

– Hvis du angiver hvem, din bevillingsgiver er, skal vi nok fortælle dig, hvilke muligheder for udgivelse, du har, siger Christian Grubak, som i den forlængelse også har en opfordring til de dansk fonde: 

– Vi vil rigtig gerne kende fondenes udgivelsespolitikker. Uanset om fondene vil tilslutte sig initiativet eller ej, gør de forskerne en tjeneste ved at få registreret deres politikker hos os, siger han, og understreger at det er gratis for fondene at registrere de oplysninger. 

– Det vil især være en hjælp for unge forskere, at politikker og guidelines for, hvor man må publicere, er samlet ét sted.

Bedre end beta, hvis alle bidrager

Christian Grubak understreger, at den platform, ChronosHub nu lancerer, foreløbig er en betaversion. 

– Det er med vilje, vi kalder den for ChronosHub Journal Finder Beta. Vi har gjort det, så godt vi overhovedet kan, men platformen kan blive endnu bedre, hvis alle bidrager, siger han. 

ChronosHub er et privat initiativ, og deres første kunde var intet mindre end verdens største humanitære fond, Bill & Melinda Gates Foundation.

– Fonden kontaktede os med en mission om, at alt forskning skulle være åbent. Men der manglede en platform til at understøtte den mission. Gates Foundation ville derfor betale alle de nødvendige omkostninger i forbindelse med udviklingen, fortæller Christian Grubak.

Det er virksomheden, der også hedder ChronosHub, der har rettighederne til platformen i dag, og som efterfølgende har investeret i at videreudvikle den, således at betaversionen nu er klar til at blive taget i brug, fortæller Christian Grubak, der har arbejdet med digital forretningsudvikling og e-handel i 20 år. 

For at kunne fortsætte udviklingen, håber direktøren, at både fonde, forlag, universiteter og andre organisationer vil blive betalende medlemmer af platformen. 

– Afhængig af i hvilken grad, organisationer gerne vil have os til at håndtere publiceringen, betaler de os for det, siger Christian Grubak, og understreger at selve søgetjenesten “altid vil være gratis”. 

Han minder i den forbindelse om, at;

– Det, vi er sat i verden for, er at gøre publiceringsprocessen mere simpel for alle aktører. Så forskerne kan komme tilbage til forskningen og bibliotekarerne får tid til at hjælpe forskerne.

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.