samfund

Forskningsartikler udgives i strid med Danmarks strategi

Op mod tre ud af fire ‘open access’ forskningsartikler blev i 2016 udgivet i strid med Danmarks målsætning på området. Det skaber en stor ekstraregning for samfundet, viser ny analyse.

Af - 20. februar 2020

Foto: iStock.

Der findes overraskende mange navne for, hvordan man giver offentligheden fri læseadgang til videnskabelig litteratur – eller open access, som det formelt kaldes.

Uddannelses- og Forskningsministeriet ønsker at gøre alle danske forskningsartikler open access ved hjælp af en udgiftsneutral, grøn strategi. Valget af strategi bunder i, at universiteter konstant oplever stigende omkostninger i forbindelse med at skaffe adgang til videnskabelig litteratur, og denne regning må ikke blive endnu større.  

Men nu viser en ny analyse, at op mod tre ud af fire forskningsartikler i 2016 ikke blev udgivet ved hjælp af den udgiftsneutrale, grønne open access. De blev derimod udgivet ’gyldent’ og ’hybridt,’ hvilket skaber en ekstra regning for det danske samfund på 34 millioner kroner, viser ny analyse fra Københavns Universitet

– Vi har en grøn national strategi, men virkeligheden er overvejende gylden og hybrid. Forskerne tænker ikke på strategien, når de vælger publiceringskanal, og hvis det koster dem ekstra penge, så betaler de sig ofte fra det, hvis de har en bevilling, hvorfra det er muligt. Sådan er virkeligheden, og det er en udpræget adfærd, som mange forskere udviser, siger specialkonsulent Michael Svendsen ved Det Kongelige Bibliotek, som har stået for open access monitor (OAM)-projektet. 

Udgiftsneutralitet er en forudsætning
Danmarks grønne open access strategi koster ikke flere penge end universiteterne i forvejen betaler i årlige abonnementer på videnskabelige tidsskrifter. Det er nemlig gratis for forskerne at udgive deres artikler i tidskrifterne. Til gengæld accepterer man en ‘embargo-periode’ på op til et år, hvor forlagene må gemme artiklerne bag en betalingsmur og tjene penge på at sælge adgang til dem.

Efter et år udløber embargoperioden, og det bliver tilladt gratis at lægge en kopi af forskningsartiklen på en åben server. 

Den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør, fordi man har to forskellige politikker. Det, synes jeg, er problematisk

I kontrast til grøn open access har gylden og hybrid open access ofte meromkostninger forbundet med sig i form af en såkaldt article processing charge (APC-afgift). Det er et engangsbeløb, som ifølge analysen ofte bliver betalt, så forskernes artikler udgives frit tilgængelige for offentligheden med det samme. 

– Vi har ingen jordisk chance for at sige, fra hvilke konti pengene er blevet betalt fra. Vi kan antage, at hvis et projekt er støttet af en fond, er midlerne angiveligt taget fra forskningsbevillingen, siger Michael Svendsen. 

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil ikke udtale sig om det generelle beløb med begrundelsen: 

– Eftersom vi ikke har haft mulighed for at se datagrundlaget for OAM-projektets analyser, kan jeg ikke bekræfte dette estimat. I rapporten identificerer forfatterne selv en række problematiske forhold blandt andet, at beregningerne er usikre. Der er dog ingen tvivl om, at der bliver publiceret en hel del publikationer i både hybride samt gyldne open access tidsskrifter med og uden APC-betaling, siger specialkonsulent Hanne-Louise Kirkegaard.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er blevet spurgt, om de ønsker at se datagrundlaget for analysen, men det har de ikke forholdt sig til.

Om analysens metode
Open access monitor projektet har brugt scripts i kodesproget Python til at berige publikationsdata med data fra åbne tidsskriftsdatabaser. Det gør det muligt at bestemme, om artiklerne i databaserne er udgivet gyldent, grønt eller hybridt – og hvor meget der er betalt i APC-afgift.

To modstridende politikker
Kigger vi på den gyldne og hybride models økonomiske ekstra-regning, så er det meget vigtigt at skelne imellem de to slags udgifter, forklarer rapportforfatter Michael Svendsen:

– Det kan give god mening, at man vælger at støtte eller publicere i et gyldent open access tidsskrift, fordi de er åbne og ikke tjener penge på at sælge abonnementer. Problemet er den hybride publicering, fordi der er et overlap mellem, at man betaler for abonnement og samtidig betaler for open access. Den er rigtig skidt for bæredygtigheden i økonomien, siger Michael Svendsen.

Det er ofte i abonnements-tidsskrifterne, hvor hybrid open access er en mulighed, som er det mest attraktive sted for forskerne at udgive deres videnskabelige resultater. 

Læs også: Danmark bruger 300 mio. kroner om året på forskningstidsskrifter.

– Forskerne vil helst udgive i prestigefyldte tidsskrifter, og de er ofte abonnementsbaserede. Hvis der så er et krav fra den forskningsfinansierende fond om, at forskningen udgives open access, så betaler man, hvad det koster, og udgiver hybridt, siger Michael Svendsen. 

I Danmark belønner man universiteter økonomisk, når dets forskere udgiver artikler i prestigefyldte tidsskrifter med et højt ‘impact’. Men det kan være et problem, når man samtidig ønsker en bæredygtig økonomi, siger Michael Svendsen: 

– Man belønner på den ene side forskere for at publicere i abonnements-tidsskrifter med højt impact, hvor hybrid open access ofte er den eneste mulighed. Samtidig kræver man, at forskerne udviser en udgiftsneutral adfærd. Den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør, fordi man har to forskellige politikker. Det, synes jeg, er problematisk.

Uddannelses og Forskningsministeriets kontorchef Johnny Mogensen mener ikke, at de to politikker modarbejder hinanden, da forskernes ‘publicerings-frihed’, som er retten til selv at vælge, hvor forskning skal udgives, vejer tungere end kravet om open access.

Hvad definerer ‘ekstra omkostninger’?
Danmarks strategi fravælger som nævnt gylden og hybrid open access, fordi APC-afgifterne giver en ekstra omkostning ved siden af forlagenes abonnementer. Men den grønne vej har andre omkostninger forbundet med sig, hævder direktør for open access databasen DOAJ, Lars Bjørnshauge: 

– Hvis man lægger omkostningerne sammen, der er ved grøn open access, så får man et chok. Der sidder bibliotekarer, der laver det her, og det er fra de samme bibliotekarers budgetter, som er med til at betale til tidsskrifternes abonnementer – det er håbløst. 

På Danmarks Tekniske Universitet, som er det universitet i Danmark, der er bedst til at skabe grøn open access universitets størrelse taget i betragtning, har man ikke nogen konkrete tal på, hvor mange arbejdstimer indsatsen kræver. 

Læs også: DTU er blandt de bedste til Open Access.

– Det er ikke så nemt at sætte tal på, hvor meget tid der bruges på grøn open access, fordi det er fuldstændig integreret i alt det andet arbejde, fortæller teamleder for indsatsen Lise Ingemann Mikkelsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har heller ingen estimater på, hvor mange arbejdstimer grøn open access kræver. Spurgt om arbejdstimerne kan medregnes som meromkostninger, svarer kontorchef Johnny Mogensen: 

– Jo, det kan det måske, men omkostningen må ses i en større sammenhæng. Måske det er bedre givet ud, at en bibliotekar yder professionel støtte til open access-arbejdet, så forskeren kan gøre det han/hun er god til: at forske.

Du kan finde mere om de danske universiteters status på andelen af Open Access i forhold til den nationale Open Access strategis målsætning her.