Ny viden

Stor mistrivsel blandt internationale studerende under nedlukning

Mange internationale studerende føler sig ensomme og nytteløse under corona-nedlukningen, viser ny undersøgelse fra KU. Det er nødvendigt at tage en debat om internationale studerendes tilknytning til universitetet, mener forskere

Af - 3. juni 2020

Foto: iStock.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Internationale studerende føler sig i høj grad både ensomme, ængstelige og nytteløse under nedlukningen af det danske samfund. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget blandt udenlandske studerende på Københavns Universitet.

Det er fire forskere på Institut for Antropologi og Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, der har gennemført undersøgelsen i samarbejde med analyseinstituttet Epinion.

– Undersøgelsen bekræfter vores værste anelser, siger institutleder på antropologi Bjarke Oxlund, der hæfter sig ved, at tre ud af fire studerende føler sig ængstelige, og to ud af tre oplever at være ensomme.

– De internationale studerende er i særlig grad mærket af den nedlukning, som ramte Danmark, da Mette Frederiksen sendte os alle hjem tilbage i marts. De har manglet et socialt netværk i København og har i mange tilfælde orienteret sig mod sundhedsinformation fra deres hjemlande, siger Bjarke Oxlund.

At mange studerende trives dårligt under coronakrisen bekræftes også af andre tal fra undersøgelsen: 4 ud af 10 er mindre glade, end før coronaepidemien lukkede landet ned, og godt 1 ud af 4 vil ikke beskrive deres mentale sundhedstilstand som god.

Vi har et ansvar for at hjælpe til, at de internationale studerende bliver bedre integreret på KU

Desuden er det næsten hver anden af de udenlandske studerende, der ikke ved, hvor de skal henvende sig for at få råd eller hjælp i forhold til mental sundhed.

Følelsen af usikkerhed kan der ifølge studieleder på antropologi Heiko Henkel være en god forklaring på:

– Hvis du studerer ved et engelsk eller amerikansk universitet, er det ofte sådan, at du bor på campus og er tilknyttet et sundhedscenter for studerende. Du vil have en langt tættere tilknytning til universitetet, og der vil være ét sted, hvor du kan henvende dig, hvis du har brug for hjælp. I Danmark er alle henvist til et dansksproget sundhedssystem uden for universitetet, og det kan være svært at orientere sig i, når man kommer udefra, forklarer han.

Et wakeup-call for universitetet
For Heiko Henkel er det vigtigt at understrege, at også mange danske studerende har haft det svært under nedlukningen af samfundet. Alligevel kalder han undersøgelsen blandt de internationale studerende for et wakeup-call.

– Vi har udenlandske studerende, som føler sig ladt i stikken og overladt til et system uden for universitetet, de ikke forstår. Vil vi gerne vil have et godt internationalt studiemiljø, skal vi tage mere hånd om de studerende, siger Heiko Henkel, der derfor efterlyser en diskussion om, hvordan universitetet fremover kan skabe tættere bånd til de internationale studerende.

Det samme gør Charlotte Baarts, der som lektor og studieleder ved Sociologisk Institut også har bidraget til undersøgelsen.

– Vi har et ansvar for at hjælpe til, at de internationale studerende bliver bedre integreret på KU. Det ville have hjulpet dem i studierne i den aktuelle situation med COVID-19-pandemien, hvor mange er rejst hjem, men stadig følger fjernundervisningen. Bedre integration med danske studerende og et tættere socialt netværk vil i det hele taget give de internationale studerende et bedre studiemiljø fremadrettet, også når de opholder sig i København, siger hun.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen ’Social situation survey of international students at UCPH during the Coronavirus 2020’ er finansieret af straksmidler fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Bag undersøgelsen står ph.d.-studerende i antropologi Brian Noel McGahey, studieleder for sociologi, lektor Charlotte Baarts, studieleder for antropologi, lektor Heiko Henkel, og institutleder og professor mso i antropologi Bjarke Oxlund.
881 internationale studerende ved Københavns Universitet har besvaret et spørgeskema om deres trivsel under corona-nedlukningen, som blev fremsendt af Epinion til 2.760 internationale studerende via KU-mail.
Det giver en svarprocent på 32. Svarprocenten kan bl.a. være påvirket af, at mange studerende er rejst hjem.
Undersøgelsen følges op med kvalitative interviews og vil blive omsat til peer-reviewed artikler.

Kilde: Københavns Universitet. 

Det var ph.d.-studerende ved Institut for Antropologi, Brian Noel McGahey der fik idéen til undersøgelsen.

Corona-pandemien forhindrede ham i at gennemføre feltarbejde om ældre mennesker og ensomhed til sin ph.d.-afhandling. I stedet begyndte han at interviewe sine bofæller i det internationale bofællesskab på Frederiksberg, hvor han har tilbragt stort set al sin tid siden marts.

– Det har været svært for de fleste, fortæller Brian Noel McGahey, der oprindeligt er fra Irland, og uddyber;

– Som international studerende har man typisk et socialt netværk, der alene består af andre internationale studerende. Da mange tog hjem umiddelbart efter nedlukningen, er dette netværk blevet endnu mere skrøbeligt. Selv i dag følger flere trop og rejser hjem. For nylig foretrak en af mine venner på kollegiet at vende tilbage til den ekstreme nedlukning i Madrid frem for at føle sig ensom her. I det mindste kunne han dér få en mere struktureret hverdag med sin familie.

Forsøgt at hjælpe så godt som muligt
For Brian Noel McGahey og hans medstuderende har de kommende eksamener og den gradvise genåbning af Københavns Universitet haft en positiv betydning, da de har lidt mere at tale om.

Han undrer sig dog samtidig over, at døren til universitetet stadig er låst for ham:

– Det virker paradoksalt på mig at frisører, butikker og barer genåbner, mens vi ikke må sidde på vores kontorer eller et afgrænset område af biblioteket. Man går ud fra, at vi kan klare os med online-løsninger, men det er ikke tilfældet for alle studerende – og mindst de internationale, siger han.

Anne Bruun, der er konstitueret sektionschef for International Uddannelse på Københavns Universitet, mener, at undersøgelsen kan medvirke til, at universitetet bliver endnu bedre til at modtage og integrere de internationale studerende.

Men hun peger også på, at tallene bør ses i lyset af, at vi står i en verdensomspændende sundhedskrise, der generelt har gjort mange mennesker ængstelige, og at universitetet har prøvet at hjælpe og orientere de udenlandske studerende så godt som muligt.

– Københavns Universitet har omlagt til online-undervisning med god kvalitet, men det var en anden faglig oplevelse, de studerende kom for, og det påvirker dem naturligvis. Det, de kom for, var – alt andet lige – en oplevelse, hvor man er en aktiv del af et studiemiljø, møder undervisere og medstuderende og bruger biblioteker, kantine og campusliv, siger Anne Bruun.

Hun har ligeledes forståelse for, at de studerendes møde med livet i København blev et andet, end de troede:

– Ligesom med det faglige er det sociale/kulturelle jo bare blevet en helt anden oplevelse, end de havde forventet og håbet.

Læs også: Underskrifter fra forskere skal skaffe penge til forlængelser

Bjarke Oxlund, der er institutleder på antropologi, glæder sig desuden over, at 3 ud af 4 af de studerende er helt eller delvist tilfredse med de tiltag, som Københavns Universitet har taget under coronakrisen.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report