Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Underskrifter fra forskere skal skaffe penge til forlængelser

“Det er helt nødvendigt at stå sammen for at få gennemslagskraft”, lyder det fra forsker

Foto: iStock.

“Skriv under på, at dansk forskning skal trygt igennem Corona-krisen”. 

Sådan lyder opfordringen fra Dansk Magisterforeningen i en ny underskriftindsamling, der har til formål at sikre penge til, at forskere i tidsbegrænsede ansættelser kan blive forlænget. 

Selvom de fleste forskere snart kan vende tilbage til universiteterne, er mange forskningsprojekter allerede blevet op til flere måneder forsinket på grund af corona-pandemien.  

Det gælder især for ph.d.’er, postdocs, adjunkter og andre i tidsbegrænsede stillinger, som ikke kommer i mål med det planlagte forskningsprojekt før ansættelsen udløber. For godt nok er der  indgået en aftale, der giver mulighed for at forlænge ansættelsesforholdet for de forskere, der er blevet forsinket på grund af corona-pandemien, men der er endnu ikke kommet flere penge til universiteterne, der kan dække omkostningerne. 

Det sætter de unge forskere under stort pres, mener Dansk Magisterforening, og formanden, Camilla Gregersen har i nogen tid gjort opmærksom på, at det er helt afgørende med ekstra midler til universiteterne for at sikre forskningens kvalitet. 

Læs også: DM og Videnskabernes Selskab: Regningen for forsker-forlængelser må ikke strande på universiteterne.

Det gælder både de projekter, der risikerer at blive af en ringere kvalitet, hvis ikke forskerne får mulighed for at indhente det tabte inden ansættelsen udløber. Men også hvis pengene til forlængelser skal findes i den nuværende pengekasse, kan det få store konsekvenser for forskningsmiljøerne. 

– For hver måned er det et trecifret millionbeløb, der mangler på universiteterne. Vi risikerer at forskning bliver tabt på gulvet og afleveringer bliver på et lavere niveau end vanligt. Det, synes vi, ville være frygteligt, siger Camilla Gregersen. 

Derfor har Dansk Magisterforening startet en underskriftindsamlingen, og initaitivet har hurtigt vundet genklang. På nuværende tidspunkt er der mere end 700 personer, der har sat deres navn på underskriftindsamlingen, fortæller Camilla Gregersen, som tilføjer; 

– Jeg er ret overvældet af den store opbakning, der har været, siden vi startede indsamlingen kort før Kr. Himmelfart. Det mærker jeg også ved, at mange beskriver, hvordan nedlukningen påvirker deres situation. 

Sammenhold kan gøre en forskel
Dansk Magisterforening opfordrer netop underskriverne til at fortælle, hvordan nedlukningen har påvirket enten ens egen eller kollegers forskning. Man behøver dog hverken at være forsker eller medlem af Magisterforeningen, der blandt andet repræsenterer forskere fra humaniora og de naturvidenskabelige fag, for at kunne skrive under. 

Jeg forsøger på egen hånd at indhente så meget som muligt. Lige nu ved jeg ikke, hvor gode fremtidsudsigterne er.

En af de bekymrede forskere, der har bidraget med sin underskrift, er Naya Kalomoiri, ph.d.-studerende på Kemisk Institut ved Københavns Universitet. 

– Jeg har skrevet under, fordi jeg tror, det er vigtigt at skabe bevidsthed omkring, at mange står i den her situation. Og jeg tror, at vi kollektivt kan gøre en forskel, så jo flere ph.d.er, der skriver under, desto bedre er vores muligheder for at få forlængelse, mener Naya Kalomoiri. 

Hun er selv i den situation, at hendes forskning “i høj grad” er blevet påvirket af nedlukningen:  

– Min ph.d. er baseret på eksperimentelle forsøg, så det er afgørende for mig at være i laboratoriet. Jeg har mistet omkring to måneders fremdrift i min forskning, fordi eksperimenter er blevet forsinket, fortæller Naya Kalomoiri og tilføjer;

– Jeg forsøger på egen hånd at indhente så meget som muligt. Lige nu ved jeg ikke, hvor gode fremtidsudsigterne er.

Underskriftindsamlingen er i det hele taget nået bredt ud på Kemisk Institut på KU, hvor også lektor Peter Thulstrup har opfordret sine forskerkollegaer til at skrive under.  

– Vi er mange, der er bekymrede for fremtiden. Det har ikke været godt for forskningen, at en masse projekter bliver forsinket, siger han.

I dag er mange forskningsprojekter baseret på eksterne bevillinger, der finansierer forskningen. Det betyder, at hvis der ikke kommer penge til, at blandt andet ph.d.er og postdocs kan blive forlænget, vil forskerne ikke kunne levere den forskning, de har forpligtet sig til, forklarer Peter Thulstrup:

– Der er mange, der føler, at de ikke kan levere det, de bliver betalt for, fordi man skal gå på kompromis med kvaliteten. Det fylder meget i deres bekymring. Fra fondenes perspektiv kan man også sige, at de har givet penge til projekter, som universiteterne har skrevet under på, de vil levere. Det lever universiteterne ikke op til, når vi er lukket ned på den her måde. 

Dobbelt slag til forskning
Det er især udsigterne til, at Danmarks BNP kommer til at falde, der bekymrer Peter Thulstrup, da det offentlig forskningsbudget er bundet op på en politisk målsætning om at udgøre én procent af BNP. 

Læs også: Lif: Fald i Bnp må ikke betyde færre penge til forskning.

– Normalt vil jeg sige, at vi (forskere, red.) har en dårlig case i offentligheden, når vi gør opmærksom på vores problemer, fordi der bliver brugt mange milliarder på forskning. Men det vil ramme forskningen dobbelt, hvis der ikke kommer flere penge. Der er i forvejen ikke meget luft i universiteternes budgetter, siger han. 

Han håber derfor også, at en kombination af DM’s kontakt til beslutningstagerne og et kollektivt opråb fra forskningsverden kan gøre den nødvendige forskel. 

– Det er helt nødvendigt at stå sammen for at få gennemslagskraft, understreger Peter Thulstrup. 

Underskriftindsamlingen er ikke et udtryk for, at Dansk Magisterforening har skruet ned for deres egen indsats i forhold til at skaffe politisk opbakning til en hjælpepakke til universiteterne, understreger Camilla Gregersen: 

– Det her handler om at give forskerne et talerør direkte til politikerne. Så planen er, at jeg vil samle underskrifter og de personlige fortælling og aflevere dem til politikerne med en mission om, at der ikke er nogen, der bliver tabt på gulvet, siger Camilla Gregersen.  

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.