Teknologisk Institut har etableret et nyt Big Science Center for at målrettet at kunne hjælpe danske virksomheder med at få så meget som muligt ud af Big Science-faciliteter som Europen Spallation Source (ESS) i Sverige og CERN i Schweiz.
Big Science er den populære betegnelse for store, internationale forskningsfaciliteter, hvis etablering og drift kræver en fælles international indsats. Danmark er medlem af en række europæiske Big Science-organisationer, og som medvært på neutronfaciliteten ESS er Danmark for alvor ved at blive en Big Science-nation.
– Der er stor prestige forbundet med at være vært for en facilitet af den kaliber, som kan understøtte de stærke nationale forskningsmiljøer. ESS er samtidig en stor investering for et lille land som Danmark, og det er derfor vigtigt, at dansk erhvervsliv får de bedste betingelser for at udnytte faciliteten – både som leverandører af højteknologiske komponenter og til at udnytte facilitetens analysemuligheder, siger Mikkel Agerbæk, direktør på Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut udvikler og formidler forsknings- og teknologibaserede fremskridt til gavn for dansk erhvervsliv og har hvert år mere end 15.000 virksomheder som kunder. Teknologisk Instituts aktiviteter er samlet i otte divisioner: Byggeri og anlæg, Energi og Klima, Erhvervsudvikling, Life Science, Danish Meat Research Institute, Materialer, Produktion og AgroTech.
Kilde: GTS
Muligheder for specialleverandører og nye analysemetoder
Teknologisk Instituts indsats på Big Science-området startede i 2010 i et samarbejde med DTU, som gik ud på at etablere et netværk af virksomheder, som leverer produkter og ydelser til Big Science-markedet.
I dag er der over 250 medlemmer i netværket BigScience.dk, og i februar 2018 var BigScience.dk, sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet, vært ved det allerførste ”Big Science Business Forum”, hvor Big Science-organisationer og virksomheder fra hele verden mødtes for at netværke omkring kommende investeringer og leverandørmuligheder hos faciliteterne.
BIG SCIENCE KAN BLIVE BIG BUSINESS I DANMARK
Danske virksomheder kan også få gavn af Big Science-faciliteterne ved at få lavet analyser med røntgen- og neutronteknikker. ESS, som stadig er under etablering i Sverige, vil blive verdens stærkeste neutronkilde, og for eksempel kan neutronerne trænge igennem metaller og detektere fejl som fører til metaltræthed i vindmøller og flykonstruktioner.
I 2017 startede Teknologisk Institut en indsats rettet mod virksomheder, der ved at bruge de avancerede teknikker til at karakterisere deres materialer, kan opnå forbedrede produkter og processer.
Nye, fælles indsatsområder
For at styrke begge disse retninger, er Big Science-området blevet et strategisk indsatsområde for Teknologisk Institut.
Chef for det nye center bliver Nikolaj Zangenberg, som har erfaring som materialeforsker på Aarhus Universitet og gennem de seneste ti år på Teknologisk Institut har arbejdet direkte sammen med mange danske virksomheder.
Han glæder sig til at udbygge indsatsen:
– Der er et globalt fokus på, at de store investeringer i Big Science-faciliteterne fører til innovation i erhvervslivet. Med ESS under opbygning tæt på Danmark, har vi en oplagt mulighed for at definere og udnytte synergierne mellem teknisk videnskab og industri på området, siger Nikolaj Zangenberg.
Med oplæg og deltagelse i paneldebatter i både Vancouver, Bruxelles og til Big Science Business Forum i København, har 2018 været året, hvor Teknologisk Institut for alvor har markeret sig inden for Big Science. Og med det nye Big Science Center forventer Instituttet i endnu højere grad fremover at være med til at finde svar på spørgsmålet: hvordan får virksomheder mest muligt ud af investeringerne i Big Science?
Forsiden lige nu:
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning
DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























