Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Kultur

AU forsker vil skabe hybrid-intelligens mellem menneske og maskiner​

Med hjælp fra tusindvis af DRs brugere vil AU forsker skabe en ny hybrid-intelligens

Hvad er grænserne for kunstig intelligens? Er forskere i i kunstig intelligens gode nok til at indtænke menneskets særlige måder at løse komplekse problemer på?

De spørgsmål skal Jacob Friis Sherson fra Aarhus Universitet forsøge at finde svar på med en ny millionbevilling fra Carlsbergfondet.

Projektet hedder ”Beyond citizen science: hybrid intelligence” og skal sammen med den brede befolkning forsøge at finde svar på hvordan kunstig intelligens og den menneskelige hjerne bedst muligt kan arbejde sammen.

Konkret bliver første del af projektet gennemføret i samarbejde med DR under overskriften ”Danmarks nye superhjerne”.

Gennem computerspil og inddragelse af borgere vil forskerne udvikle en slags hybrid-intelligens, der kan kombinere menneskers evne til at håndtere meget komplekse problemer med algoritmers evne til at lynhurtigt at arbejde med store datamængder.

Konkret skal tusinder af mennesker bidrage til at løse komplekse problemer via særligt designede computerspil. Forskning viser nemlig, at computerspilleres evne til at løse svære udfordringer kvalitetsmæssigt er på niveau med fysikernes numeriske algoritmer.

Professor Jacob Friis Sherson glæder sig til at komme i gang med det nye projekt:

– Vi mener, at moderne kunstig intelligens kan gøres bedre ved at tilføje interaktion med menneskelig intuition. Vores hjerne er kompleks og på mange måder bedre end computeren, men den ville tabe i hukommelsesspil mod en computer. På områder, hvor menneskelig interaktion spiller en rolle, kan computeren dog endnu ikke matche os, siger Jacob Friis Sherson. Han tilføjer:

– Vi skal forstå menneskets styrker langt bedre. Med mere viden kan vi designe samarbejdende systemer mellem mennesket og computere. At få adgang til menneskets dybeste mysterier kræver langt mere data, end der hidtil har været tilgængeligt. Her mener vi, at citizen science-tilgangen kan være løsningen.

En del af formålet med det nye forskningsprojekt er også at genvinde noget af kontrollen over de store mængder data som især amerikanske techfirmaer som fx. Google, Facebook og Apple samler om alle deres kunder. De store firmaer ved efterhånden uhyggeligt meget om deres brugere, men af forretningsårsager vil de ikke dele ud af deres viden. Jacob Friis Sherson håber at han med sit nye projekt kan skabe et demokratisk alternativ til tech-giganterne:

– Her er vores bud netop denne citizen science-dataindsamling, der er stor nok til at give tilsvarende indsigter, og som vil blive gjort offentlig tilgængelig. Denne viden vil i fremtiden kunne bruges til at beskytte os mod de subtile forsøg på manipulation i digitale produkter, siger Jacob Friis Sherson.

Carlsbergfondets formand professor Flemming Besenbacher glæder sig meget til at se resultatet af det nye forskningsprojekt:

– Jacob Friis Shersons citizen science-tilgang repræsenterer et … projekt, der vil få stor gennemslagskraft både metodisk og fagligt inden for adskillige videnskabelige domæner såsom psykologi, hjerneforskning og sociologi. Samtidig er jeg meget spændt på at se konkrete anvendelser af adfærdsdata, som giver mulighed for at skabe et demokratisk alternativ til de hemmelige algoritmer, som styrer så meget af vores ageren i digitale medier og giver anledning til polarisering og fake news.

Besøg DRs temaside Danmarks nye superhjerne hvor de mange tusind brugere skal deltage i forskningsprojektet

 

 

Forsiden lige nu:

Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience

DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.

Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning

DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading