Professor MSO Mads Albertsen modtog torsdag Grundfosprisen 2021 for sit arbejde inden for mikrobiologi og bioinformatik.
– Det er selvfølgelig en stor begivenhed, særligt med tanke på de inspirerende navne, som har modtaget prisen før mig. Det er spændende, men lægger samtidig et stort pres på mine skuldre, hvad angår mine egne fremtidige præstationer inden for forskning, siger Mads Albertsen til Science Report.
Hædret for corona-indsats
Begrundelsen for valget af Mads Albertsen som vinder af prisen, bunder i hans arbejde med metoder til at kortlægge enkelte mikroorganismer i komplekse mikrobielle samfund.
Læs også: 38 kvinder og én mand modtager støtte fra Inge Lehmann-programmet
En anden grund er hans store indsats i forbindelse med covid-19, hvor Mads Albertsens laboratorium på Aalborg Universitet har stået for 99 procent af al genom-sekventering af positive covid-19-prøver i Danmark frem til sommeren 2021.
– Forskningens nødvendighed for et moderne samfund kan ikke demonstreres tydeligere, siger Jens Maaløe, bestyrelsesformand i Poul Due Jensens Fond og formand for Grundfospris-komiteen, i en pressemeddelelse.
Forskningstalenterne skal fastholdes
Med Grundfos-prisen 2021 følger 750.000 kroner til fri forskning.
– Primært skal de frie midler bruges til at sikre, at vi kan holde på mange af de forskningstalenter, som der ellers ikke ville være midler til at fastholde. Konkret kan der være tale om studerende, som måske ikke passer ind i et forskningsprojekt lige nu men som passer rigtig godt ind i et fremtidigt projekt.
Mads Albertsen er den fjerde unge forsker, som er blevet tildelt prisen siden 2018. Du kan se de tidligere vindere her.
Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden) oprettede Grundfosprisen i 2001.
Ifølge fonden skal prisen stimulere og anerkende national og international forskning inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.
Prisen har særligt fokus på samfundsgavnlige og fremsynede løsninger.
Kilde: Poul Due Jensens Fond
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
