Copenhagen Business School sætter nu turbo på forskning i grøn omstilling med et nyt forskningscenter, Copenhagen School of Energy Infrastructure (CSEI).
Forskerne i CSEI skal forske i fremtidens energiinfrastruktur, og hvordan vi bedst kan implementere teknologi, der begrænser CO2-udledning, skriver CBS i en pressemeddelelse.
Forskningens fokus vil blandt andet være på grøn politik, regionale beslutningsprocesser og integrerede netværk for energi og fx transport.
Etableringen af CSEI er, ifølge CBS’ rektor, Nikolaj Malchow-Møller, et vigtigt skridt i missionen om at bidrage til løsning af klimaudfordringerne ved at sætte samfundsøkonomi på den grønne omstillings dagsorden:
– En succesfuld grøn omstilling af energisektoren i Europa og resten af verden handler ikke kun om udvikle nye, grønne teknologier, men lige så meget om at få dem implementeret bredt i samfundet. Her har samfundsvidenskaben en vigtig rolle, og CBS kan levere forskning i verdensklasse på området, siger Nikolaj Malchow-Møller.
På initiativ fra EU-Kommissionen
Det er EU-Kommissionen, der har taget initiativ til at etablere det nye center i København, og CSEI er også støttet af EU-Kommissionens Generaldirektoratet for Energi (DG Ener).
– Kommission har de seneste år været vært for den årlige (konference, red.) ”Energy Infrastructure Forum”, som kører en gang om året i København, hvor stakeholders mødes og taler om energiforskning. Derfor mente Kommissionen, det ville være smart med et nyt forskningscenter, der lå fysisk placeret det samme sted, altså i København, som leverer ny viden, fortæller Philipp Alexander Ostrowicz, der er seniorforskningsrådgiver i CSEI.
– Problemet i energisektoren er ikke penge, men ny viden. Kommission har set, at der var et behov for uafhængig forskning inden for social sciences, hvis vi skal nå den grønne omstilling, uden at det er bestillingsarbejde for kommissionen. Den idé greb CBS, og så kørte vi det videre, tilføjer han.
Læs også: Novo Nordisk Fonden vil investere massivt i grøn forskning
CSEI skal derfor også fungere som en tænketank for EU-Kommissionen og energisektoren.
– Meningen med tænketanken er, at alle stakeholders samles og drøfter de ting, som er relevant i forhold til energiforskning. Så det er et forum, hvor man drøfter i åbenhed, hvad der er op og ned, forklarer Philipp Alexander Ostrowicz.
Om den konstellation, siger han desuden:
– Det er meget vigtigt at sige, at det er et uafhængigt forskningscenter. Alle eksterne parter har givet deres penge som en donation. Det vil sige, der er ingen kontrakter, som indskrænker forskningen, og det har været meget vigtigt for CBS.
Eksterne bevillinger fra energisektoren
Ekstern finansiering spiller en afgørende rolle for forskningscentret, da det er bevillinger fra energisektoren, der har gjort det muligt at etablere CSEI.
– Hovedparten af finansieringen kommer fra eksterne partnere. CBS stiller rammen til rådighed, det vil sige bygninger, kontorer og service, man kan trække på. Og så er der noget intern medfinansiering blandt andet i form af forskertid, siger Philipp Alexander Ostrowicz, uden at kunne oplyse præcist, hvor stor den interne medfinansiering er.
CBS har også et mål om at udvide antallet af samarbejdspartnere til flere energivirksomheder, den offentlige sektor og forskningsinstitutioner.
De største bevillingsgivere til CSEI er Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) (Danmark), Gascade (Tyskland), GRTgaz (France), Siemens (Danmark/Tyskland), Tennet (Tyskland, Holland), Statnett (Norge), Energinet (Danmark), Rambøll (Danmark) og Gas Distributors for Sustainability GD4S (Belgien).
– Vi vil meget gerne arbejde sammen med energisektoren, fordi det er essentielt, når man arbejder med energi og grøn omstilling. Men der er ikke nogen eksterne parter, der kan bestemme over vores forskning, Philipp Alexander Ostrowicz.
CBS beskriver derfor også CSEI som “et europæisk forskningscenter”, både på grund af EU-Kommissionens engagement og de europæiske samarbejdspartnere:
– Det, vi skal forske i, er energi, økonomi og infrastruktur i Europa. Vi tænker også globalt, men hovedfokus ligger på Europa, og vores partnere er fra hele Europa, fortæller Philipp Alexander Ostrowicz, som tilføjer;
– Centret er ikke et dansk foretagende. Det ligger i København, og det er et bevidst valg, men det er sådan set folk fra hele Europa, der ligger finansieringen.
International anerkendt forsker i spidsen
Den eksterne finansiering har også gjort det muligt at ansætte professor Tooraj Jamasb som ny såkaldt Endowed Professor, et professorat inden for energiøkonomi og som direktør for CSEI.
Jamasb kommer fra en stilling som professor i energiøkonomi ved Durham University Business School, hvor han også var co-director for Durham Energy Institute, ligesom han har været seniorforsker ved University of Cambridge, oplyser CBS.
Han er i dag tilknyttet Energy Policy Research Group ved samme universitet og ved Centre for Energy and Environmental Policy Research, og sidder desuden i et rådgivende panel hos den britiske reguleringsmyndighed Ofgem.
– Den teknologiske, lovgivningsmæssige, politiske og sociale globale udvikling giver nye udfordringer for målet om en fremtidig bæredygtig energisektor og samfundsøkonomi, siger professor Tooraj Jamasb og fortsætter:
– CSEI’s fokus på energiøkonomi kan bidrage med et tiltrængt samfundsøkonomisk perspektiv og en økonomisk tilgang til nuværende og nye energiudfordringer.
Åbningen af det nye center vil finde sted ved en reception d. 18. november 2019, 15:30-17:30 på Copenhagen Business School, auditorium PHRS20, Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.