Copenhagen Business School sætter nu turbo på forskning i grøn omstilling med et nyt forskningscenter, Copenhagen School of Energy Infrastructure (CSEI).
Forskerne i CSEI skal forske i fremtidens energiinfrastruktur, og hvordan vi bedst kan implementere teknologi, der begrænser CO2-udledning, skriver CBS i en pressemeddelelse.
Forskningens fokus vil blandt andet være på grøn politik, regionale beslutningsprocesser og integrerede netværk for energi og fx transport.
Etableringen af CSEI er, ifølge CBS’ rektor, Nikolaj Malchow-Møller, et vigtigt skridt i missionen om at bidrage til løsning af klimaudfordringerne ved at sætte samfundsøkonomi på den grønne omstillings dagsorden:
– En succesfuld grøn omstilling af energisektoren i Europa og resten af verden handler ikke kun om udvikle nye, grønne teknologier, men lige så meget om at få dem implementeret bredt i samfundet. Her har samfundsvidenskaben en vigtig rolle, og CBS kan levere forskning i verdensklasse på området, siger Nikolaj Malchow-Møller.
På initiativ fra EU-Kommissionen
Det er EU-Kommissionen, der har taget initiativ til at etablere det nye center i København, og CSEI er også støttet af EU-Kommissionens Generaldirektoratet for Energi (DG Ener).
– Kommission har de seneste år været vært for den årlige (konference, red.) ”Energy Infrastructure Forum”, som kører en gang om året i København, hvor stakeholders mødes og taler om energiforskning. Derfor mente Kommissionen, det ville være smart med et nyt forskningscenter, der lå fysisk placeret det samme sted, altså i København, som leverer ny viden, fortæller Philipp Alexander Ostrowicz, der er seniorforskningsrådgiver i CSEI.
– Problemet i energisektoren er ikke penge, men ny viden. Kommission har set, at der var et behov for uafhængig forskning inden for social sciences, hvis vi skal nå den grønne omstilling, uden at det er bestillingsarbejde for kommissionen. Den idé greb CBS, og så kørte vi det videre, tilføjer han.
Læs også: Novo Nordisk Fonden vil investere massivt i grøn forskning
CSEI skal derfor også fungere som en tænketank for EU-Kommissionen og energisektoren.
– Meningen med tænketanken er, at alle stakeholders samles og drøfter de ting, som er relevant i forhold til energiforskning. Så det er et forum, hvor man drøfter i åbenhed, hvad der er op og ned, forklarer Philipp Alexander Ostrowicz.
Om den konstellation, siger han desuden:
– Det er meget vigtigt at sige, at det er et uafhængigt forskningscenter. Alle eksterne parter har givet deres penge som en donation. Det vil sige, der er ingen kontrakter, som indskrænker forskningen, og det har været meget vigtigt for CBS.
Eksterne bevillinger fra energisektoren
Ekstern finansiering spiller en afgørende rolle for forskningscentret, da det er bevillinger fra energisektoren, der har gjort det muligt at etablere CSEI.
– Hovedparten af finansieringen kommer fra eksterne partnere. CBS stiller rammen til rådighed, det vil sige bygninger, kontorer og service, man kan trække på. Og så er der noget intern medfinansiering blandt andet i form af forskertid, siger Philipp Alexander Ostrowicz, uden at kunne oplyse præcist, hvor stor den interne medfinansiering er.
CBS har også et mål om at udvide antallet af samarbejdspartnere til flere energivirksomheder, den offentlige sektor og forskningsinstitutioner.
De største bevillingsgivere til CSEI er Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) (Danmark), Gascade (Tyskland), GRTgaz (France), Siemens (Danmark/Tyskland), Tennet (Tyskland, Holland), Statnett (Norge), Energinet (Danmark), Rambøll (Danmark) og Gas Distributors for Sustainability GD4S (Belgien).
– Vi vil meget gerne arbejde sammen med energisektoren, fordi det er essentielt, når man arbejder med energi og grøn omstilling. Men der er ikke nogen eksterne parter, der kan bestemme over vores forskning, Philipp Alexander Ostrowicz.
CBS beskriver derfor også CSEI som “et europæisk forskningscenter”, både på grund af EU-Kommissionens engagement og de europæiske samarbejdspartnere:
– Det, vi skal forske i, er energi, økonomi og infrastruktur i Europa. Vi tænker også globalt, men hovedfokus ligger på Europa, og vores partnere er fra hele Europa, fortæller Philipp Alexander Ostrowicz, som tilføjer;
– Centret er ikke et dansk foretagende. Det ligger i København, og det er et bevidst valg, men det er sådan set folk fra hele Europa, der ligger finansieringen.
International anerkendt forsker i spidsen
Den eksterne finansiering har også gjort det muligt at ansætte professor Tooraj Jamasb som ny såkaldt Endowed Professor, et professorat inden for energiøkonomi og som direktør for CSEI.
Jamasb kommer fra en stilling som professor i energiøkonomi ved Durham University Business School, hvor han også var co-director for Durham Energy Institute, ligesom han har været seniorforsker ved University of Cambridge, oplyser CBS.
Han er i dag tilknyttet Energy Policy Research Group ved samme universitet og ved Centre for Energy and Environmental Policy Research, og sidder desuden i et rådgivende panel hos den britiske reguleringsmyndighed Ofgem.
– Den teknologiske, lovgivningsmæssige, politiske og sociale globale udvikling giver nye udfordringer for målet om en fremtidig bæredygtig energisektor og samfundsøkonomi, siger professor Tooraj Jamasb og fortsætter:
– CSEI’s fokus på energiøkonomi kan bidrage med et tiltrængt samfundsøkonomisk perspektiv og en økonomisk tilgang til nuværende og nye energiudfordringer.
Åbningen af det nye center vil finde sted ved en reception d. 18. november 2019, 15:30-17:30 på Copenhagen Business School, auditorium PHRS20, Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg.
Forsiden lige nu:
Kan sproget afsløre, hvor hjulet blev opfundet? Den originale ide er allerede prisvindende
En sprogforsker vil løse gåden om hjulets oprindelse ved at følge sprogets spor. For forskningsidéen modtager Thomas Olander prisen for Årets Originale Idé.
Unge danske forskere klarer sig markant over gennemsnittet i EU-systemet
BEVILLING. I alt modtager 19 ambitiøse unge forskere på danske forskningsinstitutioner bevillingen Starting Grant fra Det Europæiske Forskningsråd, hvilket er det højeste antal nogensinde. Vicedirektør i ECR Liselotte Højgaard fortæller, at succesen hviler på et højt forskningssystem og et veludviklet støttesystem.
Ny missionsleder på AAU vil samle tropperne for at forbedre danskernes sundhed
NYT JOB. Mette Grønkjær skal stå i spidsen for AAU’s sundhedsmission, der skal skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Hun vil styrke samarbejdet mellem forskere, sundhedsaktører, kommuner, regioner og patienter for at udvikle bedre løsninger.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























