Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Danmarks Frie Forskningsfond smider trekvart milliard efter ny forskning

Det er den absolut største årlige uddeling fra fonden nogensinde

Danmarks Frie Forskningsfond har netop udpeget 15 nye fagrådsmedlemmer. Foto: PR

753 millioner kroner.

Så mange penge kommer 215 nye forskningsidéer over hele landet til gode fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Projekterne skal være med til at sætte gang i forskningen på både hospitaler, i foreninger og institutter med forskningsformål indenfor alle videnskabelige områder – samt på universiteterne.

Forskningsprojekterne er alle i deres spæde start, og emnerne spænder bredt – alt fra klima- og samfundsproblemer til integrationsudfordringer.

– Danmark har en yderst stærk forskningsmasse. Som land skal vi sætte den enorme kapacitet fri og gå forrest med vidensopbygningen på forskningens mange forposter. I år sporer vi især en større forståelse af, hvordan nye digitale teknologier kan accelerere forskningen, og det er en tendens, der går på tværs af forskningsområderne fra humaniora til naturvidenskab, siger bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen.

 

Klima, fertilitet og velfærd er med i puljen
Der er stor forskel på de forskningsprojekter, som Danmarks Frie Forskningsfond har givet støtte til, men fælles for dem alle er, at de har ambitiøse målsætninger.

Katalyseforsker Jesper Vang Lauritzen skal eksempelvis i gang med at forske i CO2 som råvare til katalyse. Han vil gerne opnå at lave flydende brændstof ud af fornybare ressourcer. Det skal han i samarbejde med virksomheden Haldor Topsøe.

Og ambitionerne bliver ikke mindre, når det drejer sig om fertilitet.

Professor Cecilie Høst Ramlau skal forske i håndkøbsmedicin og hormonforstyrrende stoffers påvirkning af sædkvaliteten og puberteten, og til det har hun data fra ikke mindre end 92.000 gravide kvinder og 7.000 sønner.

Der bliver også rigeligt med forskning indenfor velfærdsområdet, og en af projekterne skal lektor Karen Nielsen Breidahl stå i spidsen for. Hun vil undersøge, hvordan asylansøgeres forståelse af værdier som demokrati og ligestilling præges i asylmodtagelsen og er med til at forme opfattelsen af det samfund, som de forsøger at blive en del af.

Det skriver Danmarks Frie Forskningsfond, og de kan oplyse, at 154 af forskerne har fået bevilliget op til 2,9 mio. kr., men de resterende 61 får op mod 6,2 mio. kr. hver.

Forsiden lige nu:

Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience

DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.

Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning

DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading