De sidste syv år har den danske forsker i molekylær immunologi, Mads Gyrd-Hansen ledet en forskningsgruppe på det engelske eliteuniversitet Oxford. Nu forlader han det internationale forskningsmiljø og vender hjem til Danmark for at være med til opstarten af et nyt forskningscenter på Københavns Universitet.
Med en syv årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden i ryggen, skal Mads Gyrd-Hansen fremover lede en forskningsgruppe på Leo Foundation Skin Immunology Research Center, der hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU.
– Det er etableringen af det her forskningscenter, og muligheden for at være med i den tidlige opbygning af centeret, der gør det interessant for mig at vende hjem nu. Centeret passer også forskningsmæssigt med min interesse for hudsygdomme og immunsystemet, fortæller Mads Gyrd-Hansen.
Et godt tilbud
Det var “et godt tilbud”, der fik Mads Gyrd-Hansen til at satse på det prestigefyldte eliteuniversitet tilbage i 2013.
– Før jeg kom til Oxford, havde jeg en undergruppe i Niels Mailands gruppe på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research. Jeg gik og overvejede, hvad næste trin skulle være, da en person i mit netværk fortalte, at cancer-centeret på Oxford ledte efter en forsker med min profil, fortæller Mads Gyrd-Hansen, der allerede kendte det engelske forskningsmiljø fra sin tid som postdoc i London.
– Inden man søger sådan en stilling i udlandet, skal man vide, hvordan man har tænkt sig at reagere. Det bliver noget rod, hvis man ikke ved, hvad man vil gøre, hvis de ender med at tilbyde noget, siger han.
Da tilbuddet kom om at blive junior-gruppeleder på på Ludwig Institute for Cancer Research, slog Mads Gyrd-Hansen således hurtigt til.
Jobbet som gruppeleder er meget anderledes i England, fortæller han:
– De kører med nogle andre modeller end i Danmark. Men får fem års penge til at bygge en forskningsgruppe op, og så bliver man evalueret. Men fem år er kort tid. Man bruger den første tid på at rekruttere, og så skal man i gang med forskningsprojektet, så skal det videreudvikles, og så skal det publiceres – så der er faktisk rimelig pres på, forklarer han.
– Så har man ellers ét år til at pakke sammen og finde sig et nyt job, hvis evalueringen er dårlig.
“Alt er i bevægelse i Oxford”
Forskningsmiljøet på Oxford er i det hele taget meget anderledes end det danske, fortæller Mads Gyrd-Hansen.
– For det første er det enormt internationalt og præget af en expat-mentalitet; alle ved, at de er der midlertidigt. Man ved ikke, om man efter fem år bliver fyret og skal flytte til et andet sted eller land. Man er i en kontinuerlig ansættelse, hvor man hele tiden skal præstere. Det giver en enorm åbenhed – fordi alle på én eller anden måde er på besøg, beskriver han.
– Der er enormt meget samarbejde og interesse for, hvem den nye er. Kan vi samarbejde? Kan vi integrere det, vedkommende laver, i vores egen forskning? Dén mentalitet er der mere af, end i Danmark.
Det er generelt kendetegnende for de såkaldte expat-miljøer, hvor forskere har valgt at bo i udlandet i en længere periode, at folk er “enormt sociale”, uddyber Mads Gyrd-Hansen:
– Man har et skæbnefællesskab i, at alle er udefrakommende og ikke har nogen rødder. Så skaber man både personligt og arbejdsmæssigt mange venskaber. Man oplever mange af de samme problematikker, for eksempel med børn, der starter i skole uden at kunne sproget.
Man har meget behov for hinanden både privat og forskningsmæssigt for at kunne finde ud af, hvordan tingene fungerer.
Om Mads Gyrd-Hansen
Mads Gyrd-Hansen begyndte sin forskningskarriere som ph.d.-studerende ved Kræftens Bekæmpelse. Derefter har han været ansat som forsker ved Institute of Cancer Research i London og på Københavns Universitet, hvor han har arbejdet på Biotech Research & Innovation Centre og senere på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.
I 2013 startede han som gruppeleder på Oxford University, hvor han har arbejdet indtil nu.
Privat er han gift og far til tre børn på hhv. 9, 12 og 20 år.
Når gruppeledere kun ansættes i en vis periode ad gangen, rykker resten af gruppen, særligt ph.d.ere og postdocs, også hurtigt videre – og det er måske den største forskel på England og Danmark, mener Mads Gyrd-Hansen
– I Danmark er forskere mere fastansatte – eller i hvert fald i længerevarende ansættelser. Alt er i bevægelse i Oxford.
Der er både fordele og ulemper ved begge ting, mener han:
– Der er da en force i at kunne tilbyde stillinger enten fast eller med et langt perspektiv, da det giver kontinuitet i forskningen. På den anden side får man også meget engagement og nytænkning, når du hele tiden får nye forskere i gruppen. Det giver en urgency at vide, at man kun er her for en begrænset periode. De har fuldt fokus, fordi de er her for én ting, og det er at få lavet noget god forskning.
Mads Gyrd-Hansen mener også, at dén model, hvor man kun er der for en periode og hele tiden er i konkurrence med de allerbedste, er én af årsagerne til, at Oxford er blandt verdens bedste universiteter.
– Oxford får sindssygt mange ansøgere, og det er kun toppen, der får tilbudt en stilling. Det har en selvforstærkende effekt. Vi konkurrere med Harvard, MIT og Stanford. På den måde betyder bare det at have papir på, at man har lavet ph.d. på Oxford, at uanset hvordan det ellers går med ens projekt, ser det godt ud, siger han.
Et internationalt center
Selvom Mads Gyrd-Hansen nu vender hjem til Danmark, er det i høj grad for at videreføre sin forskning fra Oxford.
– Både i England og i Danmark er kernen af min forskning det innate immunsystem, som bliver aktiveret ved skade eller sygdomme. Vi kigger på de grundlæggende mekanismer, men i hudcenteret på KU, vil vi have mere fokus på huden end andre organer, forklarer han.
Ambitionen er, at Leo Foundation Skin Immunology Research Center skal være et internationalt forskningscenter, og det har stor betydning for Mads Gyrd-Hansen:
– Man kan stille spørgsmålstegn ved, om jeg er international eller ej, men jeg kommer hertil fra udlandet. Mange af dem jeg rekrutterer, vil være internationale forskere. Det er målsætningen at samle en forskningsgruppe både med folk fra udlandet og fra Danmark, hvor sproget er engelsk.
Mange internationale forskere kender i forvejen til Institut for Immunologi og Mikrobiologi, hvor forskningscenteret hører til, vurderer Mads Gyrd-Hansen, og lige præcis inden for immunsystemet, er KU er helt på højde med andre førende forskningsinstitutioner, mener han.
– Det er super vigtigt for rekrutteringen, at KU og instituttet er på landkortet inden for det her område af forskning. Når det så er sagt, vil vi stadig være i markant konkurrence med andre.
Men forhåbentlig giver centeret os mulighed for at øge vores profil inden for det her område, som ad åre kan gøre det endnu mere attraktivt for folk at tage til København og forske i hudsygdomme og immunsystemet.
Det er en virkelig attraktiv fondsmekanisme. Jeg er blevet kontaktet af flere fra udlandet, som er interesseret i, hvor man kan søge de her 25 mio. over syv år
Han peger også på et “ret fantastisk samspil mellem private fonde”, som gør det muligt at rekruttere udefra – inklusiv ham selv. Ikke alene ved, at Leo fondet har doneret 400 mio. kroner over 10 år til etableringen af centeret.
– Pengene fra Leo Fondet er fundamentet, som gør, at vi kan få endnu flere penge til forskningsområdet.
Derudover har Mads Gyrd-Hansen selv modtaget en bevilling på 25 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til sin forskning i centeret.
– Det er en virkelig attraktiv fondsmekanisme. Jeg er blevet kontaktet af flere fra udlandet, som er interesseret i, hvor man kan søge de her 25 mio. over syv år. Pengene er øremærket forskere, der vil etablere deres forskning i Danmark. Det er en virkelig unik og stærk mekanisme som hjælper til, at vi kan rekruttere dygtige forskningsledere, lyder det fra Mads Gyrd-Hansen.
