Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

DFF opretter stort program til grønne forskningsidéer

Fonden opretter et selvstændigt virkemiddel, hvor forskere kan søge op mod 8,3 mio. kr.

David Dreyer Lassen er prorektor på Københavns Universitet og tidligere formand for Danmarks Frie Forskningsfond. Foto: DFF

I år skal Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) for første gang uddele en stor pose øremærket penge til grøn forskning. 

Med efterårets politiske aftale om fordelingen af forskningsreserven for 2020, besluttede et enigt folketing at bruge 1,5 mia. kroner på grøn forskning. Ud af den pose penge, skal DFF uddele 340 mio. kroner til forskning inden for grøn omstilling. 

Derfor lancerer DFF nu et nyt virkemiddel kaldet DFF-Forskningsprojekt 3, hvor forskere kan søge helt op til 8,3 mio. kroner til et forskningsprojekt.  

Som navnet indikerer skal Forskningsprojekt 3 (FP 3) supplere fondens nuværende virkemidler; Forskningsprojekt 1 (FP 1), hvor forskere kan søge op til 2 mio. til et projekt, og Forskningsprojekt 2 (FP 2), hvor grænsen går ved 4,1 mio. kroner.  

Det bliver med andre ord inden for tre forskellige rammer, forskere kan søge de grønne forskningsmidler fra DFF i 2020. 

FP 3 bliver fremover den største bevillingstype i DFF, og når beløbsgrænsen er sat så højt, er det ikke mindst fordi, tværfaglighed bliver et centralt element, forklarer David Dreyer Lassen, professor og formand for DFF: 

– Det, der kendetegner DFF-Forskningsprojekt 3 er, at der er mulighed for at ansøge om et større beløb, end hvad vi plejer at uddele. Beløbet er så stort, fordi det er vanskeligt at lave tværfaglig forskning, hvis midlerne ikke er til det. Vi vil gerne give mulighed for større satsninger, og vi ved også godt, at tværvidenskabelig forskning kræver, at mange forskere på samme, høje niveau går sammen i et projekt, siger formanden for DFF. 

Tværfaglighed og mulighed for delprojekter
Med en FP 3-bevilling kan man forske i op til 5 år, hvilket også bliver den længste forskningsperiode i fonden.  

Der kan indgå op til flere delprojekter i FP 3, der hver har en klar og afgrænset problemformulering, som undersøges af flere forskere i fællesskab, for eksempel i et forskningskonsortium. DFF ser også gerne, der bliver trukket på flere forskellige forskningstraditioner og discipliner. 

– Vi stiller ikke krav om delprojekter, men vi er bange for, at hvis vi ikke giver muligheden for det, vil det blive svært at tiltrække tværfaglige projekter, siger David Dreyer Lassen. 

Hvordan forskellige delprojekter kan spille sammen i ét projekt afhænger af, hvad de enkelte forskere mener giver mening rent videnskabeligt, fortæller David Dreyer Lassen.

Det er imidlertid en betingelse, at der er synergi mellem de forskellige delprojekter; 

– Det, der er vigtigt med synergien er, at de forskellige forskere og deres tilgange spiller sammen i projektet. Det vil sige, man kan ikke lave hver sin forskning og ikke have andet fællesskab, end at man søgte pengene sammen. Men det kan være svært at få til at lykkedes. 

Ansøgere til FP 3 skal være “en internationalt anerkendt forsker, typisk på niveau svarende til professor, og kunne dokumentere original forskning og erfaring med forskningsledelse”, oplyser DFF. 

Endeligt stiller DFF krav om, at forskningen skal være på international niveau. 

– Vi opfatter det som et naturligt og oplagt krav at stille, fordi den grønne omstilling handler ikke kun om at udvikle en lokal løsning i Danmark. Det handler om forskning på allerhøjeste, internationale niveau, og derfor er det godt at have snore ud til resten af verden, forklarer David Dreyer Lassen.  

Fonden stiller ikke krav om, at forskningen skal gå på tværs af landegrænser eller have deltagelse af forskere fra flere nationer, men “forskningen skal være på internationalt, højt niveau”, oplyser DFF.  

OM DFF-Forskningsprojekt 3
DFF nedsætter et bedømmelsespanel, der består af internationale eksperter og DFF-fondsmedlemmer på tværs af de forskellige råd.

Tematiske penge til grøn forskning er ikke – som sidste års tematiske penge til digitalisering og AI – bundet op på Forsk2025. Det indikerer friere mulighed for forskerne trods tematisk bestemte penge fra politikerne.

DFF forventer, at et Forskningsprojekt 3 omfatter forskeruddannelse. Der skal med andre ord være deltagelse af ph.d.-studerende.

Der er frist 11. juni 2020 kl. 12:00 med bevillinger i november.

Læs mere om proces her.

Hver 6. DFF-krone er allerede grøn
Det er en historisk stor forskningsreserve på 1,9 mia., der skal udmøntes i år. Langt størstedelen af pengene er blevet øremærket grøn forskning – herunder de 340 mio., DFF skal uddele under overskriften “grøn omstilling”. 

I år er det tredje gang, at DFF også skal uddele en pose tematiske midler. I år er temaet dog mere “åbent” end tidligere år, mener David Dreyer Lassen. Det betyder, at fonden kan støtte en bred vifte af grønne forskningsprojekter, og det glæder fondens formand: 

– Det er et meget åbent tema, og det, synes vi, er rigtig fint. På den måde får vi så mange gode ideer i spil som overhovedet muligt, siger David Dreyer Lassen.  

I 2020 skal DFF i alt uddele 1,5 mia., hvoraf 1,1 mia. skal gå til fri forskning, ifølge fonden.

Forskere kan derfor også søge de ordinære midler til grøn forskning, pointerer David Dreyer Lassen: 

– Vi ser nogle gange at ansøgere, der ikke fik en bevilling fra de tematiske puljer, efterfølgende har søgt og modtaget en bevilling fra de ordinære råd. Så det er vigtigt at sige, at man stadig kan søge de ordinære midler til grønne projekter, siger formanden. 

Ifølge DFF’s egen opgørelse, er det allerede tæt på hver 6. krone fra fonden, der går til forskning inden for Forsk2025-temaer om grøn vækst, ifølge fonden. 

Forsk2025 er et katalog fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der giver et overblik over fremtidens vigtigste forskningsområder, som det ses fra erhvervslivet, organisationer, ministerier, videninstitutioner og en bred kreds af øvrige interessenter. 

OM DFF-Forskningsprojekt 1 og 2
DFF-Forskningsprojekt 1 går til forskningsprojekter, der har en “klar og afgrænset problemformulering”. Her går DFF ind og støtter med op til 2 mio. kroner i op til 3 år.

I DFF-Forskningsprojekt 2, der er fondens andet store virkemiddel, går DFF ind og støtter forskningsprojekter med fokus på samarbejde og med deltagelse af flere forskere, herunder postdocs og ph.d.-studerende. Projekterne kan modtage mellem 2 og 4,1 mio. kroner i op til 4,5 år.

DFF uddeler både ordinære og tematiske midler inden for begge virkemidler.

Kilde: Danmarks Frie Forskningsfond

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.