Europa-Kommissionen afsætter nu 122 mio. Euro, svarende til mere end 900 mio. kroner, til forskning i coronavirus. Pengene er hentet i EU’s forskningsprogram Horizon 2020, og er de seneste i rækken af EU-finansierede forskningstiltag, der skal bekæmpe coronavirus.
De 122 mio. Euro skal både gå til projekter, der har til formål at udvikle metoder til diagnosticering, behandlinger og vacciner, og til projekter der kan gøre os klogere på epidemiens adfærdsmæssige og socioøkonomiske følgevirkninger, fortæller EU’s kommissær for forskning og innovation:
– Vi mobiliserer alle disponible midler til at bekæmpe denne pandemi med test, behandlinger og forebyggelse. Men for at overvinde coronavirusset har vi også brug for viden om, hvordan det påvirker vort samfund, og hvordan disse forholdsregler hurtigst og bedst muligt kan udbredes, siger Mariya Gabriel, EU-kommissær for forskning og innovation.
– Vi må undersøge teknologiske løsninger med henblik på at fremstille medicinsk udstyr og lægemidler hurtigere, overvåge og forebygge spredning af sygdommen og forbedre patientplejen, tilføjer hun.
Hurtige resultater
Med de nye midler ønsker EU at støtte forsknings- og innovationsprojekter, der har fokus på at levere resultater hurtigt. Det skyldes, at Europa og verden som helhed har hårdt brug for innovative løsninger, der kan inddæmme og afbøde udbruddet og sikre bedre pleje af patienter, overlevende, sårbare grupper, sundhedspersonale i forreste linje og deres lokalsamfund.
Via korte frister og brug af interessetilkendegivelser vil Kommissionen bestræbe sig på at give forskerne mulighed for at komme i gang så hurtigt som muligt.
Foruden de nye penge har EU allerede støttet 18 projekter med i alt 48,2 mio. Euro, der også har fokus på diagnosticering, behandlinger og vacciner.
Thierry Breton, der er EU’s kommissær for det indre marked, siger om tiltaget;
– Vi støtter sundhedsmyndighederne, sundhedspersonalet og offentligheden i alle medlemsstater i at håndtere coronaviruskrisen. Til dette formål tager vi innovative teknologier og værktøjer i brug, der hurtigt kan anvendes til at forebygge, optimalt håndtere og overvinde denne pandemi og forberede os på tiden derefter. Disse omfatter digitale løsninger og teknologier såsom telemedicin, data, kunstig intelligens, robotteknologi og fotonik.
De 122 mio. Euro kommer oveni i de 1,4 mia. Euro, Kommissionen tidligere har givet tilsagn om at bruge i en global indsats mod coronavirus, der blev lanceret af kommissionsformand Ursula von der Leyen den 4. maj 2020.
Læs også: EU-Kommissionen lancerer platform til corona-forskere.
Forsiden lige nu:
AI har erobret universiteterne. Men på gangene vokser en modbevægelse frem
AI. Mens KU har lanceret en storstilet AI og udnævnt en prorektor på området, så trækker en stigende del af forskerstanden i den anden retning. De ser forskningens åbne arme mod AI er uansvarligt pga. dårligere forskning, uansvarlige forbindelser til Big Tech og AI-modellerne enorme ressourceforbrug.
Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik
DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























