Dansk forskning på offentlige institutioner er i den gunstige situation, at der aldrig har været flere penge til formålet. Pengestrømmen gør, at der generelt kan udføres mere forskning, hvilket som udgangspunkt er til gavn for det danske samfund. Men ud af de samlede midler, er andelen, der kommer fra eksterne aktører, de seneste 10 år steget fra 40 til 45 procent, og især de private fonde står bag uddelingen af midlerne. Det skriver Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) i en ny rapport.
I rapporten forudsiger DFiR, at halvdelen af alle omkostninger til forskning og uddannelse (FoU) på de offentlige institutioner indenfor en overskuelig årrække vil blive betalt af eksterne midler:
“Der tegner sig et fremtidsscenario, hvor op imod 50 procent af forskningen på offentlige danske forskningsinstitutioner finansieres af eksterne midler hjemtaget i konkurrence. Fortsætter udviklingen som nu, vil 15-20 procent af institutionernes samlede FoU-omkostninger om få år blive betalt af midler fra private fonde. Samtidig vil de private fondes midler komme til at udgøre 35-40 % af de eksterne forskningsmidler på de offentlige danske forskningsinstitutioner”.
DFiR gør også rede for, at udviklingen i balancen mellem basismidler og eksterne midler har den negative virkning, at mange forskere oplever mangle på penge til deres videnskabelige arbejde. Med stigningen i de samlede midler in mente, beskriver DFiR det som et paradoks.
Den der betaler bestemmer musikken
Når en så stor andel af forskningen bliver betalt af ikke alene eksterne midler men også private fonde og organisationer, så får det konsekvenser. Det kan ifølge DFiR få så store konsekvenser for, hvad der her i landet bliver forsket og uddannet i, at der ret hurtigt skal gang i en debat om, hvad der fremadrettet forskningspolitisk skal ske.
I rapporten skriver DFiR, at finansieringen påvirker styringen af forskningen:
“Udfordringer med øget pres på institutionernes basismidler og begrænsning af deres økonomiske råderum, medfinansiering og indirekte omkostninger ved eksternt finansieret forskning samt ansættelse af videnskabelige medarbejdere for midlertidige penge er nogle af de konsekvenser, som følger af ændringerne i finansiering af forskning på institutionerne. Ændringerne vil også påvirke udbuddet af forskning, ph.d.-uddannede og kandidater”.
Fem konklusioner
I rapporten opremser DFiR fem konklusioner og skitserer for hver af dem hvilke udfordringer de giver:
Konklusion 1: Om få år vil eksterne midler op mod halvdelen af de offentlige institutioners midler til forskning.
Udfordring 1: Hvordan udnyttes potentialet i den positive stigning i midler bedst muligt, så både de forskningsudførende og forskningsfinansierende bliver tilgodeset?
Konklusion 2: Offentlige fondes bidrag er stagneret, mens private fondes bidrag stiger markant. de privates bidrag overstiger de offentliges.
Udfordring 2: Forskningsaktiviteter, som bliver betalt eksternt, fører en række følgeomkostninger for forskningsinstitutionen. På den måde kommer væksten i eksterne midler til at øge presset på basismidlerne.
Konklusion 3: Rammer og vilkår for forskningen passer ikke til den aktuelle praksis. Institutionerne oplever blandt andet øget begrænsninger, når de skal løse deres opgave som for eksempel forskningsbaseret uddannelse.
Udfordring 3: I forhold til fondene skal det synliggøres, hvad det koster at finansiere specifik på en måde, som gør det attraktivt for fondene at fortsætte investeringer i offentlig forskning.
Konklusion 4: Hovedparten af forskningsmidlerne fra både offentlige og private fonde koncentrerer sig om de samme fagområder.
Udfordring 4: Der findes ikke entydige data for sammenhængen mellem ekstern finansiering og udbuddet af uddannelser på institutionerne. Situationen er selvforstærkende, og derfor har det på sigt betydning for samfundet, på hvilke områder der opnås viden, forskning og kandidater.
Konklusion 5: Hvis udviklingen fortsætter, vil op mod 20 procent af forskningmidlerne på de offentlige institutioner komme fra private fonde.
Udfordring 5: Andelen vil blive så stor, at de offentlige institutioner får svært ved at klare sig uden. Hvis virksomhederne bag findene begynder at klare sig dårligere, vil det få alvorlige følger for forskningen. desuden afspejler uddelingerne fondenes strategiske prioriteringer og påvirker dermed karakteren af institutionernes forskning.
Forsiden lige nu:
Carlsbergfondet støtter forskningsformidling for første gang
Med to nye åbne opslag inviterer Carlsbergfondet forskere til at ansøge om midler til forskningsformidling.
Nyt forsvarsudspil sikrer forskning i nye teknologier
Regeringens nye forsvarsudspil lægger især op til at styrke den teknologiske forskning, mener fagforeningen IDA og erhvervsorganisation DI, der begge er positive overfor udspillet.
Danskerne demonstrerer for biodiversiteten
Den 3. juni afholdes Danmarks første Folkets Biodiversitetsmarch. Tusindvis af borgere samles for at kræve politisk handling og en ny biodiversitetslov, som skal sikre 30 procent beskyttet natur i 2030.
Seneste artikler:
Magasin piller nølende tvivlsomt badetøj af hylder og webshop
GREENWASHING. Efter først at have udtrykt tillid til tøjfirmaet Copenhagen Cartel ændrede Magasin kurs. Copenhagen Cartel erkender nu åbent, at deres tøj ikke er lavet primært af fiskenet fra havet.
Tommy Ahlers trækker uvidenhedskortet om investering i miljøskadeligt produkt
Den tidligere minister mener fortsat, at hans investeringer efter tiden som politiker er grønne, bare ikke hans investeringer fra tv-programmet Løvens Hule.
CPH:DOX sætter klima, kunstig intelligens og robotteknologi på lærredet
CPH:DOX fejrer 20 års jubilæum, der byder på et særligt stort Science-program, der også byder på flere film om bæredygtighed. Livechef og programlægger giver en guide til hvad man kan se.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
