Når erhvervsdrivende fonde øger deres bevillinger til forskning, skærer staten tilsvarende ned, og det skaber en ubalance mellem de offentlige midler og fondsmidler på forskningsområdet.
Det fortæller Kim Nøhr Skibsted, direktør for Poul Due Jensens Fond, som ejer pumpegiganten Grundfos, i et stort interview i Sustain Report.
Sideløbende med at de offentlige midler til forskning er blevet beskåret, er fondenes bevillinger til videnskabelige formål vokset de seneste år. I 2017 var bevillingerne fra danske fonde på næsten 9,3 mia. kr., ifølge Fondenes Videnscenter. Danske fonde giver desuden flere penge per indbygger til forskning end private fonde i noget andet europæisk land, ifølge tal fra 2016.
DANMARKS STØRSTE FONDE STØTTER PRIMÆRT VIDENSKABELIGE FORMÅL
Det er en ubalance, der går hånd i hånd med risikoen for, at erhvervslivets interesser får indflydelse på den uafhængige forskning, mener Kim Nøhr Skibsted:
– Jeg har noteret mig, at blandt andet Jyllands-Posten har rejst spørgsmålet om, hvorvidt fondene tager uafhængigheden ud af forskningsverdenen. Den risiko vil der altid være, siger han og uddyber;
– Men noget af det vi har været trætte af, både i Grundfos og i Fonden er, at når vi støtter forskning er det jo, fordi den skal tilføres flere midler, fordi vi ikke synes staten tilfører nok. Så jo mere man skærer ned på blandt andet klimaforskning, jo mere opper fondene sig og tilfører flere midler. Men statens ræsonnement er, at hvis en fond tilfører 100 mio kr., så kan staten spare dem. Det er det, der er gået galt.
Støtter grundforskning
På forskningsområdet er den aktuelle sag om Landbrug & Fødevarers påvirkning af indholdet i en forskningsrapport om oksekød et uheldigt eksempel på, hvad eksterne pengestrømme kan gøre ved forskningen. Jeg når næsten ikke at nævne det for Kim Nøhr Skibsted, før han siger:
– Der hopper kæden af. Vi vil gerne bruge universiteter og forskere til at blive klogere på et område, som også har interesse for Grundfos, men forudsætningerne skal være i orden. Det drejer sig ikke om at styre forskningen i retning af, at vi skal opnå patenter eller lignende. Det klarer Grundfos fint selv.
I Grundfos-fondens formål lægges der vægt på, at man støtter grundforskning.
Er det at I støtter grundforskning en måde at dække jer af på, så I ikke risikerer at påvirke forskningen for meget?
– På Aarhus Universitet støtter vi lige nu forskning i, hvad turbulens er. Selvfølgelig er det interessant for os at se på, hvordan man kan bruge den viden også i industriproduktion, men grundforskning handler om at finde ud af, hvad turbulens er for et fænomen. Det er selve grundlaget for anvendt forskning og meget interessant, for der er mange teorier om turbulens, men intet facit. Vi støtter også forskning i, hvordan digitalisering vil påvirke udviklingen.
– Så generelt nyder danske universiteter godt af, at vi støtter dansk forskning i verdensklasse. Og vi støtter områder, som er nødvendige for Fonden, for Grundfos og for Danmark. Det bruger vi ca 50 mio. kr. på om året lige nu, siger Kim Nøhr. Skibsted.
Samfundsansvar er et grundtema
En af Fondens grund-temaer hænger på flere måder sammen med samfundsansvar.
Siden Poul Due Jensens Fond blev grundlagt i 1975 har dens formål nemlig været at støtte, styrke og udvikle Grundfos samt at uddele penge til “almennyttige formål”.
Den skal også sikre, at Grundfos’ seks værdier holdes i hævd, og at de binder selskabet sammen på tværs af de 55 lande, det opererer i. Værdierne er bæredygtighed, åben og troværdig, mennesker i fokus, uafhængig, partnerskab og utrætteligt ambitiøs.
– Første værdi er jo bæredygtighed. Det inkluderer for eksempel, at der er klare krav og ønsker om at tage ansvar i produktionen, så den foregår på den mest miljøvenlige måde, at vi afrapporterer på energi og vandforbrug, og på arbejdsskader, som er fysiske eller psykiske. Og så involverer vi os i samfundsdebatten og løsninger om blandt andet energieffektivitet og rent vand. Det kan betegnes som den grønne del af Fondens formål.
Ud over det Kim Nøhr Skibsted omtaler som Fondens grønne del, har den også en rød, eller social, del. Som dog, målt på kroner og øre, er noget mindre.
Ud af de 95 mio. kr. der blev uddelt i 2018 gik 51 procent til forskning, 34 procent til drikkevandprojekter og 15 procent til inklusionsprojekter.
I sin nye 2025-strategi har Grundfos-ledelsen meldt ud, at bæredygtighed nu er en del af kerneforretningen. Også selvom det koster på det kortsigtede afkast.
LÆS DET FULDE INTERVIEW MED KIM NØHR SKIBSTED HER.
