Normalt har professor i leversygdomme Aleksander Ahm Krag sin daglige gang på eliteforskningscentret FLASH på SDU og OUH. Fremover kommer han dog til at spendere en del af sin tid lidt længere sydpå.
Som den første dansker nogensinde er han blevet udnævnt til vice-generalsekretær for det internationale videnskabelige selskab for leversygdomme, EASL, der har hovedkontor i den schweiziske storby, Geneve.
Læs også: Takkede nej til at stille op som præsident for Det Europæiske Forskningsråd
– Jeg har været medlem af EASL, siden jeg var ph.d.-studerende og haft stor glæde af det. Det var på mange måder min indgang til Nu glæder jeg mig til at give lidt tilbage og fortsætte det gode arbejde, siger Aleksander Ahm Krag på en telefonforbindelse fra Geneve i frokostpausen til hans første governing board-møde som vice-generalsekretær.
Det er hans titel de første to år, hvorefter han overtager titlen som generalsekretær de sidste to år af perioden.
Ligestilling på dagsordenen
På de fire år drømmer Aleksander Ahm Krag især om to ting: At skabe mere ligestilling og at brede viden om leversygdomme ud til endnu flere.
– Jeg vil gerne favne flere i vores organisation. Det måske allervigtigste mål, jeg har, er vi opnår en 50/50 kønsbalance. Vi kan ikke leve med, at der er ikke er lige mange mænd og kvinder, og generelt ønsker vi en bred repræsentation af forskellige mennesker i vores organisation, siger Aleksander Krag.
Derfor vil han også gerne arbejde med at lave nogle rabatordninger til bestemte grupper.
– Vi repræsenterer dybest set en privat organisation i en rig del af verden. Jeg vil gerne invitere flere ind i vores privilegerede organisation. Det skal ikke være en lukket klub. Vi kan se en tendens til en vis fragmentering i verden – men måske kan vi være den samlende faktor for leversygdomme, også uden for Europa, siger han og fortsætter:
– I nogle områder af eksempelvis Østeuropa, Afrika og Mellemøsten har man ikke en lige så stærk infrastruktur for at dele viden. En måde, hvorpå vi kan give folk ens muligheder, er ved at behandle dem forskelligt – det kunne eksempelvis reflekteres i medlemsprisen.
Handler om patienterne
Det handler om at bekæmpe leversygdomme og forbedre behandlingen heraf, påpeger Aleksander Krag.
Ved at sænke prisen på medlemskab af EASL for hepatologer fra lav- og middelindkomstlande – eller gøre det billigere at deltage i en kongres, end hvis man kommer fra et de lande, hvor købekraften er større – kan man få mere viden ud om leversygdomme. Og det kommer patienterne til gavn.
– I mit hjerte – og min lever – er jeg først og fremmest læge, så mit udgangspunkt er altid at tænke på patientens interesser, siger Aleksander Krag.
I forlængelse heraf fremhæver han EASL Campus, som er et site med online undervisningsmateriale, som studerende gratis kan tilgå:
– Det kan være en video, der viser en bestemt procedure eller konkrete informationer om, hvordan man behandler en bestemt sygdom.
Han tilføjer:
– Der har været folk fra 174 forskellige lande og 135.000 individuelle IP-adresser har besøgt sitet på de otte måneder, der har eksisteret. Det er vi meget stolte af.
Hård positionskamp
EASL har eksisteret siden 1966 og er en non profit-organisation. Udover de nye ting, Aleksander Krag vil have fokus på de næste fire år, vil han samtidig arbejde for at fastholde den position, EASL har i det internationale hepatologiske økosystem.
– Vi har mange stolte traditioner. Blandt andet har vi det førende tidsskrift inden for hepatologi. Det skal vi fortsat have, ligesom vi skal fastholde vores position som det ledende selskab på området. Det kommer ikke af sig selv. Den position, er der også mange andre, der gerne vil have, siger han.
Forhåbningen er, at de nye tiltag om blandt andet ligestilling og demokratiseringen af viden om leversygdomme også kan bidrage til netop det.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
