penge & Navne

Takkede nej til at stille op som præsident for Det Europæiske Forskningsråd

Liselotte Højgaard sagde i stedet ja til at blive menigt medlem af rådet.

Af - 20. januar 2021

Professor Liselotte Højgaard er medlem af Det Europæiske Forskningsråd (ERC) og forhenværende formand for bestyrelsen i Danmarks Grundforskningsfond (2013-2018). Foto: Liselotte Højgaard

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

En gang i sommeren 2020 ringede Liselotte Højgaards telefon.

Fra den anden ende lød spørgsmålet:

– Har du ikke lyst til at stille op til at blive præsident for Det Europæiske Forskningsråd?

Svaret fra Liselotte Højgaard var klart:

– Nej tak

Opkaldet kom ikke ud af det blå.

Liselotte Højgaard, professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet samt klinikchef på Rigshospitalet, er nuværende medlem af bestyrelserne hos Novo Nordisk Fonden og Robert Bosch Stiftelsen i Tyskland. Tidligere har hun været formand for EU Science Advisory Board for Medicin, Danmarks Grundforskningsfond og for the European Medical Research Councils. Hun er med andre ord vant til bevæge sig på både politikernes bonede gulve og blandt patienter på Rigshospitalet.

Sommerens telefonopkald gødede dog jorden for, at Liselotte Højgaard lod sig overtale til at blive menigt medlem af videnskabsrådet i Det Europæiske Forskningsråd (ERC). En position, som hun tiltrådte ved begyndelsen af det nye år.

Hvad betyder det for dig, at du nu er medlem af videnskabsrådet?

– Mere arbejde, svarer Liselotte Højgaard med et tørt grin, inden hun mere alvorligt tilføjer:

– Jeg kan vældig godt lide at arbejde internationalt. Her kan jeg og dermed dansk forskning blive beriget med nye inputs samtidig med, at jeg kan påvirke den europæiske forskning, siger Liselotte Højgaard.

Her er ingen fornemmelse af typisk dansk mindreværd.

– Danmark er god til at lave forskning, så vi kan sagtens være bekendt at sætte vores aftryk ude i verden, siger Liselotte Højgaard.

Milliardstort budget

Det Europæiske Forskningsråd blev nedsat af EU i 2007 med et budget på 16 milliarder euro – svarende til omkring 120 milliarder kroner – frem mod 2027. Hvert år uddeler forskningsrådet forskningsmidler i fri konkurrence mellem forskere fra hele Europa.

– Mit mål er at holde forskningsrådet på sporet, siger Liselotte Højgaard, der henviser til, hvad hun kalder “et kedeligt intermezzo” med den tidligere præsident for rådet, den italiensk-amerikanske topforsker Mauro Ferrari, der forlod posten under gensidige beskyldninger sidste forår.

– Hvis ikke Ferrari var stoppet, kunne han have ødelagt mange gode års arbejde i rådet, siger Liselotte Højgaard.

Som midlertidig præsident trådte rådets tidligere præsident, den franske matematiker Jean-Pierre Bourguignon, til. Han vil sidde på posten frem til en ny præsident bliver udpeget i løbet af dette kvartal.

Liselotte Højgaard fortæller, at en “række” videnskabsfolk er nominerede til den prestigefyldte stilling, men:

– Det er ikke afgjort, hvem bliver præsident. Heldigvis har vi en masse dygtige europæiske forskere at vælge imellem.

To danskere i rådet

Liselotte Højgaard bliver det andet danske medlem i videnskabsrådet, da også professor Jesper Svejstrup fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er medlem.

Med de røde-hvide briller på kunne det påvirke dansk forskning i langt højere grad. Men sådan bliver det ikke umiddelbart.

– Jesper Sveistrup og jeg er ikke valgt til videnskabsrådet, fordi vi er danskere. Vi er valgt på vores personlige kapaciter. Jeg er valgt, fordi jeg vil og kan noget forskningspolitisk, siger Liselotte Højgaard.

Liselotte Højgaard skal efter planen deltage i sit første ordinære møde i videnskabsrådet i marts.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report