Der er blevet nedsat en international ekspert gruppe, som skal evaluere Danmarks Innovationsfond.
Innovationsfonden blev etableret som en del af en politisk aftale for stort set præcis fem år siden og den blev efterfølgende søsat i 2014. Det har hele tiden været planen, at fonden skulle evalueres for at sikre, at den lever op til sit lovgrundlag.
Fondens formål er at give tilskud til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation. Det er ambitionen at fondens investeringer skal være med til at øge andelen af innovative virksomheder i Danmark og løfte de private virksomheders investeringer i forskning og udvikling.
Fonden udbetalte i 2017 1.25 mia. kr. til de projekter den valgte at støtte.
DANSKE FORSKERE FIK SIDSTE ÅR 4 MIA. I KONKURRENCEUDSATTE MIDLER
Fonden har siden sin etablering haft seks typer programmer, som den bruger for at opfylde det overordnede mål:
Grand Solutions
Innobooster
Innofounder
International Collaborations
Landdistrikts vækstpilot
Erhvervsforsker
Det er disse programmer det nye ekspertpanel blandt andet skal evaluere.
Panelet tæller fem medlemmer som kommer fra Irland, Finland, Sverige, Østrig og Storbrittannien og de skal blandt andet blandt andet afdække, om fonden lever op til sit lovbestemte formål og fondens rolle i det samlede forsknings-, udviklings- og innovationssystem.
Planen er, at panelet mødes efter tre gange henover efteråret, hvor medlemmerne blandt andet skal tale med fondens ledelse samt dens brugere og interessenter.
Ekspertpanelets rapport med anbefalinger forventes klar i april 2019.
Medlemmer af ekspertpanelet
- Formand Mark Ferguson, direktør for Science Foundation Ireland
- Harri Kulmala, direktør for DIMECC, Finland
- Jackie Hunter, direktør for BenevolentBio Ltd., Storbritannien
- Sylvia Schwaag Serger, Prorektor ved Lunds Universitet, Sverige
- Christoph Kratky, Professor Emeritus ved Karl-Franzens-Universitet i Graz, Østrig
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.