IT-gigant investerer i forskning for at løse 5 globale udfordringer

Fem forskningsområder kan i løbet af de næste fem år være med til forandre vores samfund fundamentalt. Det mener den amerikanske it-gigant IBM som med konceptet 5in5 sætter ord på, hvilke teknologiske landvindinger virksomheden vil kaste ressource og forskningsindsats i.

Det drejer sig om:

1. Opsamling og omdannelse af skadelige CO2-emissioner til brugbare materialer som polymerer i plast eller energi.

2. Udvikling af bæredygtige metoder til fremstilling af kunstgødning med hjælp fra kunstig intelligens samtidig med at CO2-udledningen reduceres

3. Nytænkning af batterier og energilagring for at minimere skaden på miljøet ved at undgå kobolt og skadelige metaller.

4. Mere bæredygtige computerkomponenter for at skabe mere miljøvenlige  processorer og elektronik.

5. Bedre beredskab mod vira.

Selvom nogle af teknologierne, som eksempelvis CO2-fangst og -omdannelse endnu ikke bruges i et stort og skalerbart omfang, understreger Anders Quitzau, innovationsdirektør for IBM Research, at forskningsområderne ikke blot er fugle på taget, men også nye forskningsområder for IBM allerede nu.

– Vi har i mange år arbejdet med big bets inden for forskning. I vores batteriforskning har vi for eksempel arbejdet med membranteknologier, som kan bruges til at producere mere energieffektive batterier til elektriske biler, så de ultimativt når en rækkevidde på 8-900 km, før de skal lades op. Den teknologi har vi indgået et kommercielt samarbejde med bilproducenten Daimler Benz om at skalere, siger Anders Quitzau.

Selvom batterier er en af vejene til at undgå CO2-udledninger fra biler, er det ikke en uproblematisk løsning for miljøet.

– Vi arbejder også på at skabe mere bæredygtige batterier, der energitæthedsmæssigt kan matche den lithium-baserede teknologi, vi kender i dag. I det øjeblik vi kan reducere behovet for tungmetaller som kobolt, der ikke er bæredygtige – og ofte uetiske –  at udvinde fra jorden, er det et stort fremskridt for miljøet.

Danmark første i verden
Et netop offentliggjort samarbejde mellem energi- og fibernetkoncernen Andel og IBM Danmark har ligeledes med i forskning i energilagring at gøre.

Løsningen omdanner nemlig bygningsmassen i Danmark til tusindvis af ’batterier ’ til som buffere, når vi får maksimal mængde vedvarende energi i vores energiforsyning. Danmark bliver det første sted i verden, hvor løsningen bliver rullet ud, men den forventes i første omgang at kunne eksporteres til resten af Norden.

Den såkaldte Flex Platform fungerer ved at justere el- og varmeforbruget i bygninger, så de tilpasses den svingende produktion fra vedvarende energikilder til glæde for kunder som staten, kommuner, regioner og virksomheder.

Forskningen i batterier hænger også sammen med at forsøge at lagre vedvarende energi.

– Vedvarende energi fra sol og vind giver et varierende strømforbrug, fordi det er ikke er stabile energikilder. Derfor er lagringsteknologier, der kan udjævne strømmen i elnettet vigtige, siger Anders Quitzau og tilføjer:

– I Danmark har vi i ti år deltaget i forskningsprojektet Ecogrid på Bornholm, hvor vi har set på, hvordan elnettet kan blive intelligent, så vi kan matche efterspørgsel af strøm og udbud  af energi fra sol og vind og styre strømforbruget bedre – så vi minimerer forbruget strøm fra kul-/gaskraftværker.

CO2-fangst i fokus
Pt er verden med de nuværende CO2-reduktioner som regeringer, virksomheder og andre aktører lægger op til, eller mangel på samme, på vej mod en global opvarmning på 3-4 grader.

Derfor er CO2-fangst et varmt emne i regeringens nye forskningsstrategi. Det er ligeledes et af de områder, IBM har på sin hitliste over teknologier, som på kort sigt kan gøre en markant forskel.

– Der er to sider af den teknologi. Den ene handler om at udvikle materialer eller metoder, som kan absorbere eller filtrere CO2 ud af luften. Den anden side gælder, hvad vi kan anvende den CO2 til. Vi forsker blandt andet i, hvordan CO2 kan indgå i nye plastmaterialer, så vi ikke bare pumper det ned i undergrunden. Det er en forskning som er i gang i samarbejde med universiteter, siger Anders Quitzau.

Dermed er han på linje med Anne Hauch, professor ved DTU Energi, Institut for Energikonvertering og -lagring.

CO2 er nemlig en kulstofressource, som kan indfanges og bruges til produktionen af syntetiske brændstoffer, også kaldet grønt brint plastik og meget andet, forklarede hun for nylig i et interview med Sustain Report.

– Der er ikke noget galt i at putte CO2 i undergrunden, eller CO2-lagring, som mange er fortalere for, men man kan også overveje, hvor meget CO2 vi kan genbruge i andre processer, for det kan blive en vigtig ressource, som vi ligefrem kommer til at mangle, siger Anne Hauch.

Kommer jeres forskning i de nye grønne teknologier til på sigt at outperforme jeres nuværende it-forretning? 

– Nej. Hovedbudskabet med 5in5 er, at vi med avanceret  IT kan accelerere udviklingen  af fundamentale teknologier til den grønne omstilling Teknologier,  som vi kan være med til at udvikle og så kommercialisere via samarbejdspartnere. Men vores tilgang til de områder er i høj grad anvendelse af algoritmer, supercomputere, eller quantum computing. Den type computere kan bruge kunstig intelligens eller AI til for eksempel at gennemtrevle enorme mængder af eksisterende forskning, generere innovative formler og bruge det som udgangspunkt for at lave forsøg med for eksempel udvikling af nye materialer, siger Anders Quitzau.

Et eksempel på det, er IBMs arbejde med udvikling af bæredygtige metoder til fremstilling af kunstgødning, fortæller han.

– Ved hjælp af vores kerneprodukt, teknologien, kan vi også lave assimilationer af molekyler og molekyledeling og gennemskue, hvad der er af relevant forskning globalt på området. På den måde kan vi langt hurtigere finde den relevante information og de mest lovende forskningsobjekter  til forskerne, så de for eksempel kan langt hurtigere udvikle mere bæredygtig gødning, materialer eller anti-vira.