I begyndelsen af marts skrev Kristoffer Frøkjær, Head of communications i Videnskabernes Selskab, en mail til den tidligere leder af Sovjetunionen, Mihail Gorbatjov, for at hylde en af sine helte.
Nu er det trods alt ikke hver dag, at Kristoffer Frøkjær skriver en mail til en af verdens tidligere mest magtfulde mænd. Men Gorbatjov var med til at gøre en ende på Den Kolde Krig, og anledningen til en mail var der: Den tidligere sovjetiske leder fyldte 90 år.
– I 1986 mødtes Ronald Reagan (daværende amerikansk præsident, red.) og Gorbatjov på Island, hvor de blev enige om nedrustningen. Jeg var 13 år gammel, og deres aftale skabte i mig en forhåbning om, at verden kunne blive et bedre sted. Tre år senere faldt muren så, fordi Gorbatjov tillod det, siger Kristoffer Frøkjær.
Læs også: Ny bog formidler vilde videnskabsforsøg i børnehøjde
Netop ønsket om at skabe håb gennem formidling af fakta er baggrunden for dette interview. Til august skifter Kristoffer Frøkjær nemlig – for en tid – Videnskabernes Selskabs imposante domicil på H.C. Andersens Boulevard i København ud med Bartholins Allé 16 / Bygning 1328, 1. sal i Aarhus C.
Her ligger Aarhus Universitets Constructive Institute, hvor Kristoffer Frøkjær har fået et fellowship, så han med udgangspunkt i blandt andet klimajournalistikken kan undersøge, hvordan videnskaben kan bidrage til konstruktiv journalistik, så danskerne bliver bedre rustet til den demokratiske samtale.
Og det er der brug for, mener Kristoffer Frøkjær, for over halvdelen af danskerne mener, at nyheder generelt fokuserer for meget på konflikter.
Det går jo ad helvede til …
Kristoffer Frøkjær er uddannet biolog, og han har tillige læst Film- og Medievidenskab. Inden han havnede hos Videnskabernes Selskab har han gennem godt 20 år arbejdet som videnskabsjournalist – blandt andet som vært og redaktør hos DR og som redaktør på herværende medie.
– Mange vil sige, at det går ad helvede til med klimaet, og at kloden er på katastrofekurs. Men det er langt fra hele sandheden, siger han.
– Problemet er, at nyhederne påvirker vores sindstilstand. Og så lader vi måske være med at følge med i nyhederne. I nogle lande holder mere end 50 procent sig fra nyheder, og i Danmark er det omkring 15 procent. Men vi skal og bør jo være orienterede, for ellers kan vi ikke deltage i den demokratiske debat, siger Kristoffer Frøkjær.
Flere psykiske diagnoser
Han peger på et studie, der er i 2017 kunne vise, at der i Danmark blev stillet 16 procent flere tilfælde af tilpasnings- og belastningsreaktioner i de første halvandet år efter Anders Behring Breiviks terrorangreb i 2011. I tal svarer det til, at der blev stillet 2736 flere psykiatriske diagnoser på en psykiatrisk skadestue eller hospital. Det er diagnoser, der sandsynligvis skyldtes mediernes dækning.
– Medierne må nødvendigvis spille en stor rolle. Det er danskere i Danmark, der får de her diagnoser – de har ikke været involveret i angrebet, og sandsynligvis kender ingen eller kun få af dem nogen, der har været det, så den eneste måde, de her menneske har hørt om angrebet, er gennem medierne. Så de må betyde noget, sagde forskeren bag undersøgelsen, Bertel Teilfeldt Hansen, til Science Report.
Læs også: Breivik-terror gjorde tusindvis af danskere syge
Samme mekanismer, hvor nyheder påvirker vores mentale sindstilstand, spiller ifølge Kristoffer Frøkjær muligvis også ind i journalistikken om klimaet.
– Ved du, hvornår Danmarks CO2-udledning fra danske økonomiske aktiviteter toppede i forhold til 1990? spørger han.
Efter et par mere eller mindre halvhjertede forsøg på at svare fra denne signatur, leverer Kristoffer Frøkjær selv svaret.
– 2006! Og inden jeg gik i gang med det her projekt, troede jeg, at det hele var ren elendighed, for jeg har jo bare hørt, at man arbejder hårdt på at sænke det danske klimaaftryk. Det er da interessant, for faktisk er vi jo så – om end langsomt – på vej i den rigtige retning.
Eller med andre ord:
– Dét er et problem for den eksisterende nyhedsjournalistik.
Den konstruktive journalistik
På Constructive Institute skal Kristoffer Frøkjær arbejde med såkaldt konstruktiv journalistik.
– Målet med konstruktiv journalistik er ikke at lave positive hurra-historier. Men modsat klassisk nyhedsjournalistik, der ofte arbejder med sensation og konflikt som nyhedskriterier, vil den konstruktive journalistik perspektivere nyheden, se på dilemmaerne bag historien og komme med løsningsforslag, så vi får flere sider af sagen med, siger Frøkjær.
Hos Kristoffer Frøkjær deler den konstruktive journalistik og videnskaben et fundament omkring løsningsorientering, research og fakta. Derfor håber han også på at kunne gøre videnskaben til et værktøj, den konstruktive nyhedsjournalistik kan bruge.
– Tror du, at det vil lykkes? Sikkert ikke til fulde, men jeg kan kratte i overfladen og skabe bund for en diskussion af blandt andet klimajournalistikken. Men samtidig er jeg meget ærbødig omkring det her projekt, siger Kristoffer Frøkjær.
Forstår mekanismerne bag nyhedsdækningen
Vejen til de videnskabelige værktøjer ser foreløbigt ud til at gå omkring både national og international klimajournalistik. Her vil Kristoffer undersøge, hvor der er blevet laver konstruktiv journalistik er fremtids- og løsningsorienterede klimahistorier. Og ikke mindst, hvor er det gået galt.
Du har selv arbejdet som journalist. Har du selv købt ind i den præmis, at nyhedsjournalistik ofte går stærkt, hvilket kan betyde, at nuancerne forsvinder?
– Ja, det har jeg nok, men fordi jeg har siddet med videnskab som stofområde, har det måske været nemmere for mig at slippe udenom. I stedet for at vinkle på den hurtige konflikt har jeg haft kontakt til kvalificerede forskere, der har kunnet perspektivere mine historier, siger Kristoffer Frøkjær.
Han forstår dog mekanismerne bag den konfliktbårne nyhedsjournalistik.
– Men jeg sidder ofte som nyhedsforbruger tilbage med en fornemmelse af, at nogle er sure på hinanden. Jeg ved bare ikke hvorfor. Det er præcist problemet i klimadebatten. Meget få mener, at klimaproblemerne ikke er menneskeskabte, men de får samme mængde taletid, som de, der konkluderer det modsatte. Det på trods af, at langt de fleste er overbeviste om, at mennesket er skyld i klimaproblemerne, siger Kristoffer Frøkjær.
Men har journalistikken så for meget magt i forhold til klimadebatten?
– Nej, det har den ikke. Det er vigtigt, at vi kan diskutere emnet, og den diskussion er journalistikken med til at starte. Det informerede grundlag kommer dog først, hvis og når journalistikken er kvalificeret, god og ikke nødvendigvis konfliktorienteret, siger Kristoffer Frøkjær.
Vil opkvalificere forskerne
Udover at bringe videnskabens værktøjer ind i journalistikken håber Kristoffer Frøkjær også, at hans fellowship kan bidrage til bedre formidling blandt videnskabsfolk.
– Jeg håber at tage mine undersøgelser og konklusioner og drage dem med ind i Formidlingsakademiet, siger han.
Læs også: Videnskabernes Selskab stifter akademi
Formidlingsakademiet er et gratis tilbud fra Videnskabernes Selskab, der tilbyder et kursusforløb i formidling til forskere fra alle dele af videnskaben.
– Hvis vi antager, at videnskab kan gøre nyhedsjournalistikken bedre, vil det være fantastisk, hvis også forskerne blev bekendt med hvordan.
Og så havner vi tilbage hos Mihail Gorbatjov.
Og optimismen.
– Den optimisme, som Gorbatjov var med til at skabe, ser jeg ikke i mediebilledet i dag. Selvom verden i dag er bedre end dengang, kan vi stadig tænke, at verden er på katastrofekurs. Men skulle jeg vælge et sted i historien at bo, ville jeg vælge i dag. Covid-vaccinen blev fundet af videnskaben på rekordtid, globalt får flere bedre uddannelse, der er generelt mere velstand, flere videnskabelige landvindinger, lavere børnedødelighed, færre der dør af sult, og mindre terror end for 30-40 år siden.
Kristoffer Frøkjær anerkender, at der fortsat er enorme problemer ude i verden.
– Vi skal bare huske nuancerne. Så kan vi putte mere videnskab og fakta ind i journalistikken, kan vi måske skabe mere nuance, dialog og handling, siger Kristoffer Frøkjær.
