Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

KU vil have private fonde til at betale husleje

Det er tid til ”at erkende sammenhængen mellem bevillinger og husleje”, mener KU

Foto: Københavns Universitet

Københavns Universitet vil nu lave en ny budgetmodel, som gør universitetets økonomi mere gennemskuelig. Det skriver mediet Danmarks Fonde.

Modellen skal komme private fonde og andre eksterne bevillingsgivere i møde, så KU kan få dækket en større del af omkostningerne i forbindelse med forskningsprojekter, fortæller universitetsdirektør Jesper Olesen.

Han håber, at fondene med den nye budgetmodel fremover vil være villige til at dække flere udgifter, end de gør i øjeblikket:

– I takt med at fondene bliver større, og vi samtidig bliver presset på andre dele af økonomien, så kan vi ikke medfinansiere forskningen i det omfang, vi har gjort hidtil. Det kan matematisk set ikke lade sig gøre. Vi har til gengæld en pligt over for fondene til at kunne tegne et ædrueligt billede af, hvad de faktiske omkostninger er på et konkret projekt, siger Jesper Olesen til Danmarks Fonde.

Om overhead-problematikken:
Udfordringen med de såkaldte ”overhead-omkostningerne”, altså de indirekte omkostninger ved et forskningsprojekt, er, at hver gang en privat fond giver penge til et forskningsprojekt på et universitet eller universitetshospital, følger der nogle udgifter for universitetet med i pakken – for eksempel til husleje, varme, it-drift og vedligeholdelse af de bygninger, hvor forskningen finder sted.

Med den voksende støtte fra de private fonde generelt, betyder det også flere forskningsprojekter på universiteterne, og dermed også flere indirekte omkostninger, som universitetet skal finde penge til.

Diskussionen går derfor på, hvorvidt den type udgifter, som altså samlet kaldes for ”overhead”, bør dækkes af universitetets hårdt trængte basismidler eller af de fonde, der finansierer selve forskningsprojektet.

Tidligere beregninger fra danske universiteter peger på, at universiteternes indirekte omkostninger kan ende helt oppe omkring, hvad der svarer til knap 90 procent af bevillingen.

På Københavns Universitet udgør indtægterne fra eksterne bevillinger i øjeblikket over 30 pct. af det samlede budget. De eksterne bevillinger går hovedsageligt til forskning inden for medicin og naturvidenskab, og netop disse forskningsområder betaler den højeste husleje, forklarer Jesper Olesen.

Fordi ekstern finansiering fylder så meget i det samlede budget, er tiden nu kommet til at erkende sammenhængen mellem bevillinger og husleje, mener universitetsdirektøren.

Ikke mindst på grund af udviklingen i de private fonde, som i disse år uddeler historisk store beløb til forskning på offentlige institutioner, og desuden forventer at uddele endnu flere penge i de kommende år.

Alene Novo Nordisk Fonden har en ambition om at firedoble sine uddelinger til dansk forskning, så de når et udbetalingsniveau på 5 milliarder om året.

NOVO NORDISK FONDEN VIL UDBETALE 5 MIA. KR. OM ÅRET

Dækning af ”basale omkostninger”

Fra Novo Nordisk Fonden lyder reaktion på KU’s udmelding, at fonden ”i udgangspunktet ikke har noget imod at støtte de omkostninger, der med et forskningsprojekt”.

Fondens kommunikationschef Steffen Lüders pointerer dog samtidig overfor Danmarks Fonde, at ”Novo Nordisk Fonden ikke generelt yder støtte til dækning af huslejeomkostninger”.

Andre ”basale omkostninger” kan dog godt dækkes, tilføjer han.

Overfor Science Report har Novo Nordisk Fondens direktør, Birgitte Nauntofte, tidligere fortalt, at ”ud over selve forskningsbevillingen, kan der endvidere hos os søges om op til fem procent af bevillingen til økonomistyring og opfølgning”.

Ifølge Birgitte Nauntofte støtter fonden ”gerne en lang række af de omkostninger, der ligger i forlængelse af et forskningsprojekt” og nævner selv, at;

– Det kan fx være bench fees, service kontrakter, drifts-og vedligeholdelsesomkostninger for udstyr, IT-omkostninger, kontorhold eller andre serviceydelser. Det afgørende for os er, at vi ved, hvad det er, vi støtter, og at det har med det konkrete forskningsprojekt at gøre.

En anden af de store, private fonde, Lundbeckfonden, har også meldt ud, at op imod 10 procent af en bevillings størrelsen kan bruges på indirekte omkostninger.

Samtidig har fondens direktør, Lene Skole, også efterspurgt, at de danske universiteter åbner budgetterne op, så fondene har mulighed for at få indblik i, hvad pengene går til.

– Transparens er jo en forudsætning for, at vi kan tale om, hvad der er en rimelig model, siger hun, og fortæller, at fonden i dag ikke kan få indblik i de udgifter, der regnes med som ”overhead”:

– Vi får forskellige bud på en procentsats, men ikke en definition af, hvad det er for udgifter, der skal dækkes. Hvis vi fik et budget at se, var vi jo allerede kommet et stykke videre, siger i et tidligere interview med Science Report.

Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt

Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri

CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Seneste artikler:

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.