Vi står ikke bare i en global sundhedskrise på grund af covid-19-pandemien. Vi har retning mod en økonomisk krise, der sandsynligvis bliver værre end finanskrisen, advarer flere økonomer.
Både regeringen og De Økonomiske Råd forventer, at det danske bruttonationalprodukt (BNP) vil falde mellem tre og seks procent i år som konsekvens af coronavirus.
Det er dårligt nyt for dansk forskning, da de offentlige forskningsbevillinger er fastsat til at udgøre én procent af BNP. Det vil sige, at hvis BNP falder, kommer der færre penge til forskning.
Det bekymrer Lægemiddelindustriforeningen (Lif):
– Én procent af Danmarks BNP svarer til 22,6 mia. kr., og selvom det lyder som mange penge, så er de offentlige forskningsbudgetter, som særligt grundforskningen på universiteterne er afhængige af, pressede. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre til et clock-stop på 1-procentmålsætningen, og at man som et minimum fastholder niveauet for forskningsbevillingerne, som blev vedtaget i Finansloven 2020, siger koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen.
Tiden er til at investere mere – ikke mindre – i forskning
Det er især dansk grundforskning, Ida Sofie Jensen er bekymret for:
– Hvis universiteterne, der i forvejen er trængt på økonomien, bliver tvunget til at spare yderligere, så betyder det, at kvaliteten af forskningen falder, og det har vi slet ikke råd til. For lægemiddelindustrien går der nemlig en lige linje fra topforskning til ny og bedre behandling af patienterne, men også til dansk lægemiddeleksport på næsten 130 mia. kroner og et bidrag på godt 85 mia. kroner til Danmarks overskud på betalingsbalancen.
– Det havde vi aldrig opnået uden topforskning. Det skaber vækst og beskæftigelse i Danmark, og det bidrager til at holde hånden under dansk økonomi – også i svære tider.
Tiden er derfor nu til at investere mere, og ikke mindre, i forskning, lyder opfordringen:
– Covid-19-krisen har også vist os vigtigheden af at have en bredde og et beredskab i forskningen, som kan aktiveres, når samfundet har brug for det, og derfor er en reducering i de statslige forskningsbevillinger ikke en farbar vej, fastslår Ida Sofie Jensen.
Lif arbejder for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Kilde: Lægemiddelindustriforeningen.
Det tager 10 til 20 år at bygge et stærkt forskningsmiljø op, men kun en dag at lukke det ned. Det skal vi huske, når vi kommer på den anden side af krisen
De langsigtede konsekvenser
En ting er her-og-nu-påvirkningen af forskningsbevillingerne – en anden er de langsigtede konsekvenser, og hvad der vil ske, hvis krisen fortsætter i 2021, og måske endda fører til et yderligere fald i BNP i flere år.
– For et område som den offentlige forskning er det et stort problem, at dens bevillinger er afhængige af BNP. Ikke så meget i opgangstider, hvor væksten kaster yderligere forskningsmidler af sig, men derimod i nedgangstider, hvor et fald i BNP fører til reducerede offentlige forskningsbevillinger, siger Ida Sofie Jensen.
Læs også: DM og Videnskabernes Selskab: Regningen for forsker-forlængelser må ikke strande på universiteterne
– Det tager 10 til 20 år at bygge et stærkt forskningsmiljø op, men kun en dag at lukke det ned. Det skal vi huske, når vi kommer på den anden side af krisen og igen skal diskutere forskningsprioriteringer. Her kan det ikke nytte noget, at vi bare giver forskningsmidlerne til de områder, som er hotte lige nu og her. Det er hele tiden vigtig at prioritere ressourcer til den brede grundlagsskabende vidensbase, mener koncernchefen i Lif.
Derfor er den grundlæggende holdning i Lif, at det er forskning, der skal fremtidssikre Danmark.
– Det mente vi før covid-19-krisen – og det mener vi i særdeleshed nu. Det er det, Danmark skal leve af. Forskning og innovation er grundlaget for vores allerstørste virksomheder. Derfor skal vi øge de offentlige- og private investeringer i forskning og innovation, så vi kan sikre vores vækst og velfærd på den anden side af COVID-19. Derfor bør en styrket forskningsindsats også være en del af genåbningen af Danmark, siger Ida Sofie Jensen.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























