Vi står ikke bare i en global sundhedskrise på grund af covid-19-pandemien. Vi har retning mod en økonomisk krise, der sandsynligvis bliver værre end finanskrisen, advarer flere økonomer.
Både regeringen og De Økonomiske Råd forventer, at det danske bruttonationalprodukt (BNP) vil falde mellem tre og seks procent i år som konsekvens af coronavirus.
Det er dårligt nyt for dansk forskning, da de offentlige forskningsbevillinger er fastsat til at udgøre én procent af BNP. Det vil sige, at hvis BNP falder, kommer der færre penge til forskning.
Det bekymrer Lægemiddelindustriforeningen (Lif):
– Én procent af Danmarks BNP svarer til 22,6 mia. kr., og selvom det lyder som mange penge, så er de offentlige forskningsbudgetter, som særligt grundforskningen på universiteterne er afhængige af, pressede. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre til et clock-stop på 1-procentmålsætningen, og at man som et minimum fastholder niveauet for forskningsbevillingerne, som blev vedtaget i Finansloven 2020, siger koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen.
Tiden er til at investere mere – ikke mindre – i forskning
Det er især dansk grundforskning, Ida Sofie Jensen er bekymret for:
– Hvis universiteterne, der i forvejen er trængt på økonomien, bliver tvunget til at spare yderligere, så betyder det, at kvaliteten af forskningen falder, og det har vi slet ikke råd til. For lægemiddelindustrien går der nemlig en lige linje fra topforskning til ny og bedre behandling af patienterne, men også til dansk lægemiddeleksport på næsten 130 mia. kroner og et bidrag på godt 85 mia. kroner til Danmarks overskud på betalingsbalancen.
– Det havde vi aldrig opnået uden topforskning. Det skaber vækst og beskæftigelse i Danmark, og det bidrager til at holde hånden under dansk økonomi – også i svære tider.
Tiden er derfor nu til at investere mere, og ikke mindre, i forskning, lyder opfordringen:
– Covid-19-krisen har også vist os vigtigheden af at have en bredde og et beredskab i forskningen, som kan aktiveres, når samfundet har brug for det, og derfor er en reducering i de statslige forskningsbevillinger ikke en farbar vej, fastslår Ida Sofie Jensen.
Lif arbejder for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Kilde: Lægemiddelindustriforeningen.
Det tager 10 til 20 år at bygge et stærkt forskningsmiljø op, men kun en dag at lukke det ned. Det skal vi huske, når vi kommer på den anden side af krisen
De langsigtede konsekvenser
En ting er her-og-nu-påvirkningen af forskningsbevillingerne – en anden er de langsigtede konsekvenser, og hvad der vil ske, hvis krisen fortsætter i 2021, og måske endda fører til et yderligere fald i BNP i flere år.
– For et område som den offentlige forskning er det et stort problem, at dens bevillinger er afhængige af BNP. Ikke så meget i opgangstider, hvor væksten kaster yderligere forskningsmidler af sig, men derimod i nedgangstider, hvor et fald i BNP fører til reducerede offentlige forskningsbevillinger, siger Ida Sofie Jensen.
Læs også: DM og Videnskabernes Selskab: Regningen for forsker-forlængelser må ikke strande på universiteterne
– Det tager 10 til 20 år at bygge et stærkt forskningsmiljø op, men kun en dag at lukke det ned. Det skal vi huske, når vi kommer på den anden side af krisen og igen skal diskutere forskningsprioriteringer. Her kan det ikke nytte noget, at vi bare giver forskningsmidlerne til de områder, som er hotte lige nu og her. Det er hele tiden vigtig at prioritere ressourcer til den brede grundlagsskabende vidensbase, mener koncernchefen i Lif.
Derfor er den grundlæggende holdning i Lif, at det er forskning, der skal fremtidssikre Danmark.
– Det mente vi før covid-19-krisen – og det mener vi i særdeleshed nu. Det er det, Danmark skal leve af. Forskning og innovation er grundlaget for vores allerstørste virksomheder. Derfor skal vi øge de offentlige- og private investeringer i forskning og innovation, så vi kan sikre vores vækst og velfærd på den anden side af COVID-19. Derfor bør en styrket forskningsindsats også være en del af genåbningen af Danmark, siger Ida Sofie Jensen.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.