Vi står ikke bare i en global sundhedskrise på grund af covid-19-pandemien. Vi har retning mod en økonomisk krise, der sandsynligvis bliver værre end finanskrisen, advarer flere økonomer.
Både regeringen og De Økonomiske Råd forventer, at det danske bruttonationalprodukt (BNP) vil falde mellem tre og seks procent i år som konsekvens af coronavirus.
Det er dårligt nyt for dansk forskning, da de offentlige forskningsbevillinger er fastsat til at udgøre én procent af BNP. Det vil sige, at hvis BNP falder, kommer der færre penge til forskning.
Det bekymrer Lægemiddelindustriforeningen (Lif):
– Én procent af Danmarks BNP svarer til 22,6 mia. kr., og selvom det lyder som mange penge, så er de offentlige forskningsbudgetter, som særligt grundforskningen på universiteterne er afhængige af, pressede. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre til et clock-stop på 1-procentmålsætningen, og at man som et minimum fastholder niveauet for forskningsbevillingerne, som blev vedtaget i Finansloven 2020, siger koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen.
Tiden er til at investere mere – ikke mindre – i forskning
Det er især dansk grundforskning, Ida Sofie Jensen er bekymret for:
– Hvis universiteterne, der i forvejen er trængt på økonomien, bliver tvunget til at spare yderligere, så betyder det, at kvaliteten af forskningen falder, og det har vi slet ikke råd til. For lægemiddelindustrien går der nemlig en lige linje fra topforskning til ny og bedre behandling af patienterne, men også til dansk lægemiddeleksport på næsten 130 mia. kroner og et bidrag på godt 85 mia. kroner til Danmarks overskud på betalingsbalancen.
– Det havde vi aldrig opnået uden topforskning. Det skaber vækst og beskæftigelse i Danmark, og det bidrager til at holde hånden under dansk økonomi – også i svære tider.
Tiden er derfor nu til at investere mere, og ikke mindre, i forskning, lyder opfordringen:
– Covid-19-krisen har også vist os vigtigheden af at have en bredde og et beredskab i forskningen, som kan aktiveres, når samfundet har brug for det, og derfor er en reducering i de statslige forskningsbevillinger ikke en farbar vej, fastslår Ida Sofie Jensen.
Lif arbejder for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Kilde: Lægemiddelindustriforeningen.
Det tager 10 til 20 år at bygge et stærkt forskningsmiljø op, men kun en dag at lukke det ned. Det skal vi huske, når vi kommer på den anden side af krisen
De langsigtede konsekvenser
En ting er her-og-nu-påvirkningen af forskningsbevillingerne – en anden er de langsigtede konsekvenser, og hvad der vil ske, hvis krisen fortsætter i 2021, og måske endda fører til et yderligere fald i BNP i flere år.
– For et område som den offentlige forskning er det et stort problem, at dens bevillinger er afhængige af BNP. Ikke så meget i opgangstider, hvor væksten kaster yderligere forskningsmidler af sig, men derimod i nedgangstider, hvor et fald i BNP fører til reducerede offentlige forskningsbevillinger, siger Ida Sofie Jensen.
Læs også: DM og Videnskabernes Selskab: Regningen for forsker-forlængelser må ikke strande på universiteterne
– Det tager 10 til 20 år at bygge et stærkt forskningsmiljø op, men kun en dag at lukke det ned. Det skal vi huske, når vi kommer på den anden side af krisen og igen skal diskutere forskningsprioriteringer. Her kan det ikke nytte noget, at vi bare giver forskningsmidlerne til de områder, som er hotte lige nu og her. Det er hele tiden vigtig at prioritere ressourcer til den brede grundlagsskabende vidensbase, mener koncernchefen i Lif.
Derfor er den grundlæggende holdning i Lif, at det er forskning, der skal fremtidssikre Danmark.
– Det mente vi før covid-19-krisen – og det mener vi i særdeleshed nu. Det er det, Danmark skal leve af. Forskning og innovation er grundlaget for vores allerstørste virksomheder. Derfor skal vi øge de offentlige- og private investeringer i forskning og innovation, så vi kan sikre vores vækst og velfærd på den anden side af COVID-19. Derfor bør en styrket forskningsindsats også være en del af genåbningen af Danmark, siger Ida Sofie Jensen.
Forsiden lige nu:
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























