penge & Navne

Lundbeckfonden vil uddele 1 mia. om året i 2030

Fonden med fokus på hjernen har vedtaget en ny 10 årig strategi, der fordobler de faste uddelinger til forskning i 2030.

Af - 17. januar 2021

Forskningsdirektør i Lundbeckfonden, Jan Egebjerg. Foto: Lundbeckfonden.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Over de sidste 10 år er Lundbeckfondens støtte til dansk forskning vokset fra år til år. Med en ny og langsigtet strategi bliver der nu sat yderligere blus under udviklingen, således at fonden i 2030 vil uddele mindst 1 mia. til forskning. 

– I løbet af de kommende 10 år vil vi fordoble vores faste uddelinger til forskning i Danmark, opbygge et klarere og mere strategisk fokus på hjernen, udvide vores portefølje af langsigtede ejerskaber inden for healthcare og tage konkrete initiativer til at styrke samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv, udtaler Lene Skole, adm. dir. i Lundbeckfonden, og hovedpunkterne i strategien. 

Selvom Lundbeckfondens faste uddelinger til forskning ligger på 500 mio. kroner om året, nåede den samlede pose penge til forskning i 2019 op på 666 mio. kroner, hvoraf knap 400 mio. gik til hjerneforskning.

Det, der er vores intention, er at øge kvaliteten og bredden i neuroscience i Danmark

Hjernen vil også fremover være fondens primære fokusområde, og ud af den milliard, fonden forventer at uddele i 2030, vil 900 mio. være til forskning i hjernen. 

– Vi har defineret fem visioner i strategien, hvor et styrket fokus på forskning i hjernen er en af dem, fortæller forskningsdirektør i Lundbeckfonden, Jan Egebjerg. 

– Når vi ser på hjernen, er der to store problemstillinger, vi gerne vil løse. Det ene handler om at forstå hjernen og hvordan den virker. Det andet er, at der er et kæmpe menneskeligt og samfundsmæssigt behov for at kunne gøre noget for patienterne. Det vil kræve store investeringer at løse de problemstillinger, og vi har valgt at dedikere en stor del af fondens overskud til den filantropiske støtte til områderne, siger han. 

Fortsat fokus på dansk forskning
Fondens udmelding om, at man nu vil have et mere strategisk fokus på hjernen skal derfor ses som en invitation til de danske forskningsmiljøer, forklarer Jan Egebjerg. 

– Nu melder vi ud, at det er vores mission inden for en 10 årig horisont, og det gør vi med en forventning om, at vores partnere, universiteterne og universitetshospitalerne, som er midlet til at løse problemstillingerne, også møder os med et strategisk mål. Vi inviterer til en dialog om, hvordan vi får en stærkere hjerneforskning i Danmark, siger han og uddyber;

– Det, der er vores intention, er at øge kvaliteten og bredden i neuroscience i Danmark. For at det kan lykkes, skal universiteterne også prioritere det som et vigtigt område. 

Selvom pengene til hjerneforskning kommer til at vokse betydeligt, har fonden ikke planer om at flytte sin støtte uden for Danmarks grænser. 

– Vores fokus er på dansk forskning, både nu og her og over de næste 10 år, fastslår Jan Egebjerg. 

– Vi vil gerne se mod udlandet. Mange projekter kræver samarbejde udadtil, og det er også vigtigt med et globalt udsyn, når vi rekrutterer de bedste talenter. Men vores mål er at Danmark bliver en ledende forskningsnation, siger han.  

Mere strategisk hjerneforskning
Med den nye strategi vil fonden også i højere grad fokusere på nogle områder inden for neuroscience, som er strategisk udpegede af fonden. 

– Vi fortsætter med bottom-up (at støtte forskerne egne ideer, red.) i projekterne, men vi bliver også mere strategiske. Der vil typisk være områder, hvor vi sammen med vores advisorer ser nogle problemstillinger, hvor der er basis for at tage nogle kvantespring, siger Jan Egebjerg.

De tematiske opslag vil adressere nogle af de basale og samfundsmæssige problemstillinger, fonden ønsker at løse. Og ifølge Jan Egebjerg vil opslagene stadig være bottom-up, altså tage udgangspunkt i forskernes egne ideer, inden for et overordnet tema.

– Vi kommer aldrig til at fjerne bottom-up. Samarbejdet med universiteterne og hospitalerne er attraktivt for os, fordi den enkelte forskers idé skal frem, siger han. 

Også når den filantropiske støtte fra fonden kommer op på én milliard om året, skal den udelukkende gå til den grundlagsskabende forskning.

– Den her sum penge går til den basale forskning. Det øjeblik, man har en forretningsmodel, og der er et kommercielt potentiale, som er interessant for investorer, holder vi op med at yde støtte. Så er der andre mekanismer, der sikrer finansiering, forklarer Jan Egebjerg.

En aktiv stemme
Det tydelige fokus på hjernen og hjerneforskning skal også ses i lyset af, at Lundbeckfonden for nylig har finansieret et omfattende studie fra Aarhus Universitet, der viser, at hver femte dansker på et tidspunkt har lidt af en hjernesygdom mellem 1995 og 2015. De direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med sygdommene, koster samfundet over 100 milliarder om året, ifølge studiet.  

Som en del af fondens strategi, vil man også fremover støtte lignende undersøgelser, der er med til at tegne et billede af de økonomiske og menneskelige omkostninger ved hjernesygdomme i Danmark. 

– Vi vil gerne deltage så fakta- og datadrevet i debatten som muligt. Et studie som dette er én måde at gøre det på, fortæller Jan Egebjerg. 

Hænger det sammen med, at en anden del af jeres nye strategi er en ambition om at blive en “aktiv stemme” i samfundet? 

– Ja. Vi vil gerne gå ud og fortælle, hvad vi mener og hvordan vi fortolker data om hjernen. Det kan både være ved at tale med medierne og ved at indgå i det politiske arbejde af forskellig karakter. 

Betyder det, at I vil forsøge at præge den politiske debat i en retning, hvor der kan komme flere penge til hjerneforskning? 

– Vi kommer med informationer, som politikerne kan træffe beslutninger på basis af. Vi går aktivt ind for solid forskning, vi prioriterer hjerneforskningen og forskningens vilkår generelt, afslutter Jan Egebjerg.

Science Report