3.2 mia. kroner – eller 500 mio. dollars. Det er prisen for verdens største forskningsskib. Skibet er lige nu ved at blive bygget på et værft i Rumænien.
De mange penge er doneret af en norsk rigmand og skal dække udgifterne til skibet og de første tre års drift.
Skibet bliver bygget i samarbejde med Verdensnaturfonden og forventes at blive 181 meter langt. Det får en fast stab på 30 personer og plads til 60 forskere af gangen.
Ocean Rev, som som skibet kommer til at hedde forventes færdigt i 2021 og skal kunne tage målinger på op til 6000 meters dybde og målinger 20 meter ned i havbunden selv i 6000 meters dybde. Det er også planen, at det skal kunne suge plastik op fra oceanet for at hjælpe med at løse den stigende udfordring med plastik i havene.
Det er den norske milliardær Kjell Inge Røkke der står bag det storstilede projekt. Kjell Inge Røkke har tjent en stor del af sine penge på fiskeri og ifølge en pressemeddelse er det Røkke’s ambition at give noget tilbage til samfundet.
– Jeg vil broderparten af det jeg har tjent tilbage til samfundet. Det er det her skib en del af, har han sagt i et interview med Aftenposten.
Skibet vil, når det er færdigt, blive stillet gratis til rådighed for udvalgte projekter, som diverse forskere kunne have en interesse i at få undersøgt.
Kjell Inge Røkke’s filantropi stopper ikke ved det kommende forskningsskib.
Tidligere på måneden blev det nemlig også kendt at han har planer om at bygge en 200 meter høj skyskraber lidt uden for Oslo, der skal hedde “Det store blå” og være hovedkvarter for World Ocean Headquarters, et havcenter som skal skal være verdensledende. Her vil Røkke og hans stab samle både norske og internationale forskere og NGO’er. Det er dog endnu uvist om planerne bliver til noget, da det 60 etager høje hus har mødt modstand blandt naboerne.
Den 60 årige Kjell Inge Røkke er i dag god for i omegnen af 18 mia. kr. og har tjent en stor del af sin formue på fiskeri, siden han selv stævnede ud som 18 årig tilbage i 1979.
Fodboldfans vil måske huske huske Kjell Inge Røkke som en af de nordmænd, der var med til at købe den engelske fodbold klub Wimbledon tilbage i slutningen af 1990’erne og som blandt andet hyrede den nuværende FCK træner Ståle Solbakken som spiller.
Forsiden lige nu:
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning
DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























