Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Novo Nordisk Fonden uddeler de første bevillinger i nyt forskningsprogram

Novo Nordisk Fonden har uddelt de første otte bevillinger gennem NERD-forskningsprogram

Foto: iStock

Novo Nordisk Fonden har for første gang uddelt bevillinger gennem deres nye forskningsprogram NERD (New Exploratory Research and Discovery), som de lancerede i slutningen af 2019.

Igennem NERD-programmet vil fonden støtte vilde og kreative forskningsideer inden for naturvidenskab og teknisk videnskab. Det nye program er målrettet ambitiøse, dedikerede forskere, der prioriterer at forfølge egne kreative ideer i laboratoriet og ønsker at fastholde fokus på et emne over lang tid for derigennem at frembringe ny original viden, lyder det fra Novo Nordisk Fonden.

Der er nu uddelt i alt otte bevillinger på mellem 10 og 13,7 mio. kr. til projekter, der løber i op til syv år.

– De otte nye NERD-projekter har alle en original tilgang til fundamentale problemstillinger inden for naturvidenskabelig og teknisk forskning. Den lange varighed, som bevillingerne har, gør det muligt at give sig ud i helt nye, ambitiøse og langsigtede projekter,” siger Lene Oddershede, Senior Vice President, Natural & Technical Sciences, Novo Nordisk Fonden.

Det er netop dette lange perspektiv ved projekterne, men også særlige udvælgelseskriterier, som projekterne er valgt ud fra, der gør NERD-bevillingerne til noget særligt, skriver Novo Nordisk Fonden i deres pressemeddelelse.

Særlige udvælgelseskriterier giver plads til nye ansøgere
Dette består i dels et kriterie, som sætter loft over, hvor meget finansiel støtte ansøgere kan have som hovedansøger i eksisterende projekter, hvilket har til formål at sikre, at der gives plads til nye ideer, som ikke allerede er finansieret fra anden side.

Ligeledes vil man med dette kriterie tilstræbe at tilgodese bevillingsmodtagere, som faktisk selv har tid til at gå i laboratoriet og være helt tæt på skabelsen af de primære resultater, uddyber Lene Oddershede.

En anden nyskabelse ved NERD-bevillingerne er en evalueringsproces i to faser, som de otte udvalgte projekter har været igennem.

I første fase havde programmets bedømmelseskomite kun adgang til ansøgernes projektbeskrivelse. Derfor var fokus i første runde udelukkende på originaliteten og kvaliteten af den videnskabelige ide. Først i anden fase blev det afsløret, hvem der stod bag ansøgningen.

Med disse kriterier for udvælgelsen af nye projekter, lader fonden til at have nået en ny målgruppe med det nye program. Cirka 60 % af ansøgerne til NERD-programmet er nye ansøgere hos fonden, hvilket vil sige, at de ikke tidligere har været hovedansøger til bevillinger i fonden, oplyses det i pressemeddelelsen.

– Det er inspirerende at iagttage den enorme idérigdom, dansk naturvidenskabelig og teknisk forskning byder på – lige fra nyuddannede til veletablerede forskere, siger Bjørk Hammer, formand for Novo Nordisk Fondens Komite for Natur- og Tekniske Videnskaber og professor ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

– Ansøgningerne rummer et kæmpe potentiale, og det har været spændende at følge, hvordan forskere fra mange forskellige discipliner har gjort sig tanker om, hvorledes deres felt kan byde ind med grundvidenskabelig forskning, der på sigt kan lede til landvindinger inden for lægevidenskab og bioteknologi, fortsætter Bjørk Hammer.

Nyt super-mikroskop til at studere mikroskopiske organer
En af de forskere, der har fået en af NERD-programmets bevillinger, er lektor Emil Boye Kromann fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han har modtaget en bevilling på godt 13 mio. kr. til over de næste syv år at udvikle et mikroskop til at studere levende væv langt mere detaljeret, end det er muligt i dag.

– Det er enormt rart at modtage så stor en bevilling. Det giver mig på samme tid stabilitet og momentum til at udvikle et mikroskop, som mange af mine kollegaer virkelig står og mangler, siger Emil Boye Kromann.

Nutidens mikroskopiteknikker har nemlig nogle begrænsninger; blandt andet det, at man ikke så godt kan studere cellerne, mens de sidder i en tredimensional struktur med andre celler, hvilket de gør i deres naturlige miljø. Billedet bliver simpelthen sløret, jo dybere i organet forskerne vil kigge.

Men med det nye mikroskop, som Emil Boye Kromann skal udvikle, kan forskere studere celler i noget nær deres naturlige miljø og i samspil med andre celler. Det kan gøre dem meget klogere på eksempelvis, hvordan celler opfører sig i kroppen, hvordan de reagerer på medicin, og hvad der går galt, når celler udvikler sig til kræftceller.

Miljøvenlige batterier
Også Dorthe Ravnsbæk fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci ved Syddansk Universitet (SDU) har fået bevilling på 13 mio. kr.  Hun skal forske i, hvordan man kan udvikle batterier, der er langt mere bæredygtige end dem, vi ser og bruger i dag.

Sigtet med Dorthe Ravnsbæks forskningsarbejde er at lave et grundvidenskabeligt fundament for udvikling af bedre batterier. For at kunne gøre dette, skal forskningsprojektet undersøge, hvad strukturen af forskellige materialer i batterielektroder har af betydning for et batteris ydeevne. Hvis dette kortlægges, kan man se sig om efter mere miljøvenlige materialer at benytte i batterier.

Elektroder i batterier består nemlig generelt af velordnede faste stoffer, hvor atomerne i elektroderne sidder i strukturer med høj grad af rumlig orden. Når strøm flyder fra batteriet, flyttes der ioner mellem elektroderne, og denne proces kan ændre på graden af orden i elektroderne, og over tid kan elektroderne blive dårligere til at lede strøm.

– I de seneste år har jeg arbejdet med at udvikle teknikker, så man med røntgen kan kigge ind i elektroderne og se, hvordan atomerne sidder i forhold til hinanden, mens batteriet kører. Man kan også se, hvordan ordenen i elektroderne ændrer sig, og hvordan det kommer til udtryk i batteriets ydeevne, forklarer Dorthe Ravnsbæk.

Nutidens batteriproducenter benytter i høj grad elektroder med kobolt, der for størstedelens vedkommende bliver trukket op af jorden i Congo. Men en mulighed er, at Dorthe Ravnsbæks forskning viser, at elektroder af jern, mangan eller titan fungerer lige så fint som kobolt. I dag bliver de nævnte grundstoffer ofte udelukket, fordi de ikke leverer den fornødne batteriydeevne på grund af uordnede atomare strukturer.

Sådan behøver det dog ikke at være.

– Kobolt er voldsomt forurenende, så der er nogle klare miljøperspektiver i at kunne skifte kobolt ud med andre materialer. Det kan også vise sig, at de uordnede materialer kan give batterier længere levetid, fordi vi med en større forståelse af strukturen i elektroderne bedre kan kontrollere, om uorden skader eller gavner batteriet, siger Dorthe Ravnsbæk.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.