Fondenes samlede støtte er stigende og nærmer sig efterhånden 20 mia. kr. årligt. Senest har Novo Nordisk fonden meddelt at den forventer at øge sine årlige udbetalinger til 5 mia. kr. over en femårig periode. Til sammenligning ligger det samlede offentlige forskningsbudget på ca. 22 mia. kr. årligt.
Men dialogen med det offentlige er ikke øget i takt med udbetalingernes størrelse. Det undrer den afgående formand for Novo Nordisk Fonden, Sten Scheibye. Det siger han til Altinget
Ifølge ham er fondenes dialog med det offentlige stort set altid på fondenes initiativ, meget ofte knyttet op på konkrete initiativer og sjældent med fokus på de bredere samfundsproblemstillinger, som fondene grundlæggende er sat i verden for at hjælpe med at løse:
– Det er påfaldende, at vi har så lille en dialog med den offentlige sektor om de problemstillinger, der er i samfundet. Det ville være oplagt at have en tættere dialog, så vi kunne få inspiration og skabe samarbejder. Men dialogen er alt for svær at tage i dag, siger Sten Scheibye.
Og Novo Nordisk Fonden står ikke alene med problemstillingen. Ved et arrangement på sidste uges Folkemøde i Allinge fik Sten Scheibye opbakning fra Bikubenfondens direktør, Søren Kaare-Andersen, der, ifølge Altinget, især undrer sig over at kommuner og regioner ikke er mere opsøgende:
– Et stærkere samarbejde kræver, at nogen i kommuner og regioner bider til bolle. Og det skorter det noget på, sagde han.
Hvorfor tager de ikke kontakt?
Sten Scheibye mener, at det vil være helt oplagt for kommuner og regioner at være mere opsøgende overfor de store, almennnyttige fonde i en tid hvor budgetterne ofte strammer:
– Jeg undrer mig over, at Kommunernes Landsforening og Danske Regioner ikke tager kontakt til os. Når de ved, at vi er aktive på for eksempel sundhed, uddannelse og innovation, ville det jo være meget naturligt, at de inviterede sig selv på en kop kaffe for at drøfte de største problemer på deres områder, siger han.
Konkret foreslår han et halvårligt møde faciliteret af Kommunernes Landsforening:
– Det kunne jo være, det kunne føre til konkrete idekataloger eller til katalytisk filantropi, hvor flere parter gik sammen om at bidrage til at løse problemer.
Ikke overraskende bliver fondsformanden med adgang til de mange milliarder mødt med velvilje hos Kommunernes Landsforening:
– Det er bestemt et interessant perspektiv, som vi gerne vil tage en snak om, siger sekretariatschef Solvejg Schultz Jakobsen til Altinget.
Forsiden lige nu:
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning
DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























