Et bredt flertal i Folketinget har torsdag aften afsat 2,9 milliarder kroner til forskningsreserven 2022.
Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.
– Det er den første aftale, jeg indgår som ny minister, og jeg er meget glad for, at vi har indgået en bred aftale. Med aftalen prioriterer vi at finde løsninger på store samfundsudfordringer og skabe danske arbejdspladser. Derfor er det her en aftale med fokus på det grønne område, sundhed og markante prioriteringer inden for digitalisering, teknologi og innovation, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).
Beløbet på 2,9 milliarder kroner er et lille fald sammenlignet med forskningsreserven for 2021.
Missioner fortsætter
Aftalen afsætter 1,6 milliarder kroner til grøn forskning, hvilket betyder, at der er øremærket 2,4 milliarder kroner til grøn forskning og udvikling i 2022. Dermed fortsætter de fire grønne missioner, som blev vedtaget med forskningsreserven 2021.
- Fangst og lagring eller anvendelse af CO2.
- Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X mv.).
- Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion.
- Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler.
Tirsdag udtrykte David Dreyer Lassen, formand for Danske Universiteters Forskningspolitisk Udvalg, over for Science Report bekymring for, om missionerne ville fortsætte med henvisning til, at politikerne forhandler forskningsreserven hvert år.
Læs også: Universiteter vil have ny model for forskningsreserven
– Udmøntningen af de 700 millioner kroner kommer i november, men på det tidspunkt er der sandsynligvis allerede lavet en aftale for forskningsreserven for næste år. Vi når altså ikke at evaluere de grønne missioner, før næste års aftale går i gang. Det er ærgerligt, sagde David Dreyer Lassen.
Derudover afsætter aftalen 0,6 milliarder kroner til at understøtte forskning og innovation inden for digitalisering og nye teknologier. Derudover går 0,4 milliarder kroner til forskning og innovation inden for sundhed og med betydning for den danske life science-industri.
Bag aftalen står regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Frie Grønne, Liberal Alliance, Alternativet og
Kristendemokraterne.
Forsiden lige nu:
Prisen for Årets Forskningsmiljø 2026 dyrker kulturen frem for stjerneforskeren
PRISER. Det Unge Akademi har kåret en ung samfundsvidenskabelig forskningsgang på DTU som vinder af Forskningsmiljøprisen 2026. Bag valget ligger et ønske om at udfordre et forskningssystem, der belønner den enkelte leder frem for det fællesskab, hvor videnskaben faktisk leves.
RUC har fundet sin nye bestyrelsesformand
NYT JOB. Efter en længere rekrutteringsproces har RUC fundet sin nye bestyrelsesformand. Valget er faldet på erhvervsprofilen Jesper Nygård, der bringer årtiers erfaring fra både ledelse og bestyrelsesarbejde med sig.
Forskere har altid haft tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest. AI har bare sænket det
FORSKNINGSPRAKSIS. En ny undersøgelse viser en markant stigning i falske henvisninger i videnskabelige artikler. Ifølge ekspert er det tale om en gængs praksis skabt i et presset system, som forstærkes og tydeliggøres af generativ AI
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























