Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Ny DFiR-formand: “Universitetssektoren kommer virkelig under pres i 2021”

AAU-professor Frede Blaabjerg har været formand for DFiR siden 1. april.

Professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet bliver formand for DFiR. Foto: Aalborg Universitet.

Siden 1. april har formanden for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) hedder Frede Blaabjerg. Den anerkendte professor fra Aalborg Universitet overtog posten efter rådets første formand, Jens Oddershede, midt i en tid, hvor corona-pandemien var den altoverskyggende dagsorden. 

Konsekvenserne af netop corona-pandemien og ikke mindst den langvarige nedlukning af universiteterne, kommer i høj grad til at påvirke dansk forskning og innovation, og dermed også DFiRs arbejde, i den kommende tid, mener den nye formand: 

– Lige nu står dansk forskning og innovation over for en stor udfordring. Alle prognoser spår, at det danske bnp vil falde med omkring fem procent. Hvis det bliver tilfældet, og den nuværende måde at finansiere dansk forskning fastholdes, står dansk forskning og udvikling over for et ret dramatisk fald i 2021, siger Frede Blaabjerg. 

I Danmark er der en politisk målsætning om, at de offentlige investeringer i forskning skal udgøre én procent af bnp. Det betyder, at hvis det danske bnp falder, bliver der også færre penge til forskning i kroner og ører.

– Der må DFiR klart hejse et flag og sige; det er ikke hensigtsmæssigt. Det er afgørende, at man politisk vil gå ud over den ene procent og ikke ser den som et loft. Vi er nødt til at sikre, at forskningen har fornuftige og stabile vilkår, siger Frede Blaabjerg.

Han håber, at det fokus, der for øjeblikket er på forskning og videnskab, kan være med til at øge den politiske prioritering af området: 

– Det er taget rigtig mange initiativer for at komme over covid-19-pandemien, hvor vi også ser, at vi har mange videnskabernes i spil. Det er lang tid siden, vi har været så afhængige af, at videnskab skaber viden til eksempelvis en vaccine eller bedre måder at behandle på. For øjeblikket sætter vi jo virkelig vores lid til, at forskning og innovation skal løse det problem, vi har i dag. 

Engangsbeløb eller ny målsætning
De seneste år har skiftende regeringer fulgt den såkaldte én-procent-målsætning “meget stringent”, som Frede Blaabjerg formulerer det, og det ærgrer ham, at den er blevet “set som et loft og ikke et gulv”. 

Men udsigterne til et skrumpet bnp er en god anledning til at genoverveje målsætningen, mener DFiR-formanden: 

– Det er nu, vi bør forøge den ene procent, både så vi i 2021 ikke ser et fald (i penge til forskning, red.), men også så vi på den længere bane har en mere ambitiøs målsætning for, hvad vi investerer i forskning. Ellers ser jeg for mig, at sektoren får rigtig store udfordringer, siger han og uddyber;

– Hvis vi kigger på forskning og udvikling i Danmark, er området i forvejen relativt presset. Sektoren har været lukket ned i tre måneder; der er vi eksempelvis nødt til at finde nogle løsninger på, hvordan kan man forlænge de forskere, der er blevet forsinket. 

Om Frede Blaabjerg
Frede Blaabjerg er professor i effektelektronik ved Aalborg Universitet.
I 2017 blev Frede Blaabjerg udnævnt til Villum Investigator.
Frede Blaabjerg er vicepræsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og præsident for IEEE Power Electronics Society (PELS) i 2019 og 2020. IEEE PELS er et af IEEE’s 39 societies og tæller over 9.000 medlemmer på verdensplan.
Kilde: Aalborg Universitet

Det er især yngre, projektansatte forskere som for eksempel ph.d.’er og postdocs, der er ramt af nedlukningen, fordi de ikke har haft adgang til laboratorier og arkiver og derfor har måttet sætte forskning på stand-by, som Science Report løbende dækket. 

– Der er nogen, der kommer i klemme, hvis de ikke bliver forlænget (i deres projektansættelse, red.), derfor er der også her behov for ekstra finansiering. 

Danmark har tilsluttet sig den såkaldte Barcelona-målsætning om, at vi som land skal investere i alt tre procent af bnp i forskning – både offentlig og privat. Men da coronakrisen også har ramt danske virksomheder hårdt, er Frede Blaabjerg også bekymret for de private investeringer i forskning:  

– Det jo er virksomheder, der står for de to procent i Barcelona-målsætningen, imens den ene procent kommer fra det offentlige. Men virksomhederne kan også få problemer med at holde to procent – selv korrigeret for fald i bnp. Så den målsætning er også under pres, advarer DFiR-formanden. 

– Overordnet set kommer universitetssektoren virkelig under pres i 2021. Politisk kunne man vælge at give et engangsbeløb, der modsvarer faldet i bnp. Alternativt kunne man diskutere, om det er ved at være tid til at gå væk fra én-procent-målsætningen som et gulv. Jeg synes, det er nu, op til den næste finanslov, at vi skal sige; der er behov for sikkerhed til forskning og innovation, lyder opfordringen.  

Flere ting på dagsorden
Frede Blaabjerg er professor i effektelektronik ved Aalborg Universitet og har i løbet af sin lange karriere beskæftiget sig med dansk forskningspolitik i flere sammenhænge. Og nu var tiden til at give sig i kast med en ny opgave på den front, fortæller han: 

– De seneste år har jeg været meget optaget af forskning, men nu bød muligheden sig for at engagere mig i noget, der interesserer mig. Jeg synes, også med den erfaring jeg har fået qua mine tidligere og nuværende nationale og internationale aktiviteter i forskellige råd, at det var oplagt at tage imod tilbuddet om at gå ind i det her arbejde. 

Det nye DFiR har også allerede haft drøftelser om, hvad der bliver de vigtigste opgaver for rådet, fortæller Frede Blaabjerg. Og det bliver i høj grad her og nu at se på, hvad der skal til for, at dansk forskning og innovation kan understøtte den danske klimamålsætning, forklarer han.  

– Hvis vi kigger på den grønne omstilling, har vi både en kortsigtet og langsigtet udfordring. 

Regeringen har en grøn målsætning om, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030: 

– Men 2030 det er snart, så der kan man slet ikke basere løsningerne på ny viden. Man må langt hen ad vejen bruge kendte løsninger til at opnå det mål. Det er frem mod 2050 (hvor Danmark skal være klimaneutral, red.), at vi skal tage den langsigtede kikkert og se på, hvordan vi får tilvejebragt de nye løsninger, der skal til for at blive neutral, siger Frede Blaabjerg. 

Andre temaer, der har været oppe og vende i DFiRs drøftelser, er det nye fokus på såkaldt “missionsdrevet forskning” i Horizon Europe. 

I EU’s kommende rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, bliver der sat ekstra fokus på globale udfordringer i form af fem forsknings- og innovationsmissioner. 

Missionerne, som er et nyt virkemiddel i Horizon-programmet, skal tackle globale samfundsudfordringer, der har direkte indflydelse på de europæiske borgeres hverdag, som for eksempel kræft, klima og fødevarer.

– Det er et nyt tema i Europa, at forskningen skal være missionsorienteret. Det kunne være interessant at se, om vi er rustet til den type forskning i Danmark, siger Frede Blaabjerg.  

– Noget, der også kunne være interessant at kigge på, er forskningsinfrastruktur, fortsætter han:

– I Danmark har vi nogle testfaciliteter og er med i nogle vigtige internationale organisationer, men en række lande har positioneret sig på at have et stærkt forskningsinfrastruktur. Det gælder ikke mindst CERN, som har haft stor betydning for Schweiz. Vi kan nok ikke få noget i helt samme skala, men vi kunne for eksempel se på, om Danmark kunne få noget forskningsinfrastruktur, som også kan trække topforskere og virksomheder hertil. 

Endelig er der debatten om, hvordan vi får mere innovation ud af den offentlige forskning:

– Gør vi det godt nok? Kunne vi gøre det bedre? Og hvordan bliver universiteternes mere konkurrencedygtige? Det vil vi helt sikkert også have for øje, afslutter Frede Blaabjerg.  

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.