Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Ny forperson for Det Unge Akademi vil sparke gang i debat om diversitet i forskning

Historiker og forsker Karen Vallgårda er ny forperson for Det Unge Akademi.

Karen Vallgårda er historiker og forsker samt forperson for Det Unge Akademi. Foto: PR

Akademiet, der samler talentfulde yngre forskere på tværs af at videnskabelige felter, har valgt nye medlemmer til det ledende organ. Lektor på Saxo-instituttet ved Københavns Universitet Karen Vallgårda overtager posten som forperson efter Henrik Dimke, lektor ved Syddansk Universitet. 

I løbet af de seneste år har Det Unge Akademi, der har eksisteret siden 2011, gjort sig til en markant og væsentlig stemme i den forskningspolitiske debat med en dagsorden, der handler om at sikre yngre forskeres vilkår i Danmark. 

Med Karen Vallgårda som forperson vil DUA, som Akademiet hedder i daglig tale, fortsætte med at markere sig på flere af de store forskningspolitiske emner.

– I DUA har vi nogle fælles dagsordener, vi gerne vil rykke i offentligheden. Vi er ikke en professionel forening, der lægger en strategi, men vi har nogle bestemte problemstillinger, vi er optaget af både internt og udadvendt, siger Karen Vallgårda. 

Det gælder især niveauet for de offentlige investeringer i forskning, der er bundet til en BNP-målsætning på 1 procent – og som hænger sammen med en anden af DUA’s kæpheste: EU-midlerne til forskning. De penge, som danske forskere henter hjem fra EU, bør ikke modregnes i det offentlige forskningsbudget, som de bliver i dag, fordi det betyder, at der ikke kommer flere penge i kroner og ører til forskerne i sidste ende. 

– Vi kommer nok til at kæmpe for, at vi øger andelen af BNP, vi investerer i forskning, og at vi standser modregningen af EU-midler i de offentlige danske forskningsbevillinger, siger Karen Vallgårda. 

Diversitet og ligestilling

En af de store udfordringer, som knytter sig til ligestilling er, hvor ekstrem lang vej, der er til de faste ansættelser på universiteterne

Den nye forperson har også den ambition at, at DUA skal løfte nogle andre dagsordener, som har stor betydning for yngre forskere, fortæller hun.

– Fremover kommer vi nok til at diskutere mere diversitet i forskning. Jeg tror, at både MeToo-debatten og diversitet i forskning kommer til at fylde mere for os, siger Karen Vallgårda og tilføjer:

– Og vi kommer i højere grad til at diskutere fondes betydning i forskningslandskabet.

Om Karen Asta Arnfred Vallgårda
Karen Vallgårda forsker i politisk familiehistorie: hvordan mennesker i det 19. og 20. århundrede har ordnet og ageret i deres familieliv, og hvordan intime relationer er blevet formet af skiftende sociale, økonomiske, politiske og juridiske forhold.
Hun er tidligere modtager af Sapere Aude DFF:Forskningsleder og har for nylig udgivet bogen ‘Skilsmisser’ om 100 års skilsmisseshistorie.

Privat er hun gift med Thomas Falbe, der er journalist, og mor til børnene Asta, Harald og Ingrid.

Et andet emne, der optager hende, er den såkaldte “timeglasudfordring”, som betegner en tendens til, at der er færre penge i midten af forskernes karriere, end der er blandt ph.d.er og postdocs og igen på professorniveau. Det giver en skæv balance, som gør det vanskeligt at få job som adjunkt og lektor. 

– En af de store udfordringer, som knytter sig til ligestilling er, hvor ekstrem lang vej, der er til de faste ansættelser på universiteterne. Det er en stor og vigtig problemstilling, fordi det er med til at skabe en masse usikkerhed for yngre forskere, mener Karen Vallgårda. 

Facilitatoren 

Selvom Karen Vallgårda har ambitionerne i orden, er hun samtidig ydmyg omkring sin rolle og understreger, at det er medlemmerne og tre udvalg, der sammen er med til at forme DUA’s arbejde og synlighed. 

– Som forperson er jeg i høj grad en facilitator, som sammen med resten af DUAs Råd støtter op om de initiativer, medlemmerne tager. Jeg har for eksempel ikke nogen stor reformdagsorden, siger Karen Vallgårda, der først og fremmest er begejstret for at være medlem af DUA. 

– Oprindeligt havde jeg slet ikke forestillet mig, at jeg skulle være forperson. Det giver bare utroligt meget mening at have den her platform. Vi rykker os som forskere gennem den tværfaglige dialog internt, men vi arbejder også mod nogle fælles mål, som blandt andet er at fremme den frie forsknings status, at kæmpe for et bredt vidensberedskab og at styrke yngre forskeres vilkår i Danmark, siger hun. 

Fra journalist til forsker

Karen Vallgårda er historiker og forsker i følelsernes historie og familiehistorie. Og til trods for, at hun er barn af forsker og professor ved Københavns Universitet, Signild Vallgårda, lå forskervejen ikke ligefor, fortæller Karen Vallgårda. 

– Jeg havde nok snarere en forestilling om, at det skulle jeg ikke være, griner hun.

Men efter at have prøvet kræfter med journalistverden, begyndte forestillingen om et forskerjob pludseligt at trække i hende. 

– Jeg mener, at journalister og forskere har flere fællestræk. Begge grupper er for eksempel optaget af at skabe og formidle ny viden. Men det gik op for mig, at jeg havde brug for og lyst til at arbejde længere og mere dybdegående med bestemte spørgsmål. Så synes jeg også, at det er fantastisk spændende at undervise, siger Karen Vallgårda. 

Tværfagligt fællesskab

Den tværfaglige debat er virkelig inspirerende, og den er fundamentet for det arbejde, vi laver

De sidste 2,5 år har Karen Vallgårda været medlem af DUA, det seneste år som næstforperson, og det betyder, at hun er halvvejs gennem sit medlemskab. Det er kun muligt at være medlem af DUA i fem år, og tidsbegrænsningen er vigtigt for det arbejde, forskerne lægger for dagen, forklarer Karen Vallgårda. 

– Det skaber en dynamik, og det gør, at vi kan overskue at lægge mange kræfter i arbejdet, fordi det er for en begrænset periode. Meget er desværre foregået på Zoom det seneste år, men ikke desto mindre er det noget af det mest interessante, jeg har været med til, siger hun og fortsætter:

– Den tværfaglige debat er virkelig inspirerende, og den er fundamentet for det arbejde, vi laver – både forskningspolitisk og i forskningsformidlingen. Det er enormt givende at snakke med forskere, som er nogenlunde i samme situation som én selv, men ikke nødvendigvis er i samme fagmiljø. Det giver også en frihed at man ikke er i direkte konkurrence med hinanden, men kan samarbejde på tværs. 

Ud over den tværfaglige samtale, er DUA “en oplagt platform til at arbejde med forskningsformidling”, mener den nye forperson. 

– Det kan for eksempel være arrangementer, hvor vi diskuterer med videnskabsjournalister. Der er nogle gange en tendens til, at forskere har fordomme overfor journalister og omvendt. Vi kunne godt blive bedre til at forstå hinanden. Det er så vigtigt for vores demokrati og samfund, at forskere kommunikerer med andre end hinanden og kan gøre det på en
måde, der føles tryg, god og meningsfuld, lyder det. 

Øve indflydelse

Endeligt håber Karen Vallgårda at kunne fortsætte den vigtige dialog med de mange forskellige forskningspolitiske aktører. 

– Ambitionen er at have løbende dialog med de mest centrale forskningspolitiske aktører. Jeg håber også, at vi kan genoptage ordningen med forsker-politiker-praktik efter corona, siger hun. 

Ordningen går ud på, at forskningsordførerne på Christiansborg får et DUA-medlem i praktik – og omvendt – for at de hver især kan blive klogere på hinandens verden og perspektiver på forskning. 

Læs også: Unge forskere inviterer Folketinget i forsker-praktik.

– Mit indtryk er, at ordførerne er meget interesseret i at genoptage ordningen. Vi forskere tager også altid en indsigt eller en pointe med fra vores møder med dem Vi skal i det hele taget fortsætte og udvikle dialogen – både med fondene, erhvervslivet og universitetsledelserne. Der er mange måde at øve indflydelse på, siger Karen Vallgårda. 

Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder

Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.