Akademiet, der samler talentfulde yngre forskere på tværs af at videnskabelige felter, har valgt nye medlemmer til det ledende organ. Lektor på Saxo-instituttet ved Københavns Universitet Karen Vallgårda overtager posten som forperson efter Henrik Dimke, lektor ved Syddansk Universitet.
I løbet af de seneste år har Det Unge Akademi, der har eksisteret siden 2011, gjort sig til en markant og væsentlig stemme i den forskningspolitiske debat med en dagsorden, der handler om at sikre yngre forskeres vilkår i Danmark.
Med Karen Vallgårda som forperson vil DUA, som Akademiet hedder i daglig tale, fortsætte med at markere sig på flere af de store forskningspolitiske emner.
– I DUA har vi nogle fælles dagsordener, vi gerne vil rykke i offentligheden. Vi er ikke en professionel forening, der lægger en strategi, men vi har nogle bestemte problemstillinger, vi er optaget af både internt og udadvendt, siger Karen Vallgårda.
Det gælder især niveauet for de offentlige investeringer i forskning, der er bundet til en BNP-målsætning på 1 procent – og som hænger sammen med en anden af DUA’s kæpheste: EU-midlerne til forskning. De penge, som danske forskere henter hjem fra EU, bør ikke modregnes i det offentlige forskningsbudget, som de bliver i dag, fordi det betyder, at der ikke kommer flere penge i kroner og ører til forskerne i sidste ende.
– Vi kommer nok til at kæmpe for, at vi øger andelen af BNP, vi investerer i forskning, og at vi standser modregningen af EU-midler i de offentlige danske forskningsbevillinger, siger Karen Vallgårda.
Diversitet og ligestilling
En af de store udfordringer, som knytter sig til ligestilling er, hvor ekstrem lang vej, der er til de faste ansættelser på universiteterne
Den nye forperson har også den ambition at, at DUA skal løfte nogle andre dagsordener, som har stor betydning for yngre forskere, fortæller hun.
– Fremover kommer vi nok til at diskutere mere diversitet i forskning. Jeg tror, at både MeToo-debatten og diversitet i forskning kommer til at fylde mere for os, siger Karen Vallgårda og tilføjer:
– Og vi kommer i højere grad til at diskutere fondes betydning i forskningslandskabet.
Hun er tidligere modtager af Sapere Aude DFF:Forskningsleder og har for nylig udgivet bogen ‘Skilsmisser’ om 100 års skilsmisseshistorie.
Privat er hun gift med Thomas Falbe, der er journalist, og mor til børnene Asta, Harald og Ingrid.
Et andet emne, der optager hende, er den såkaldte “timeglasudfordring”, som betegner en tendens til, at der er færre penge i midten af forskernes karriere, end der er blandt ph.d.er og postdocs og igen på professorniveau. Det giver en skæv balance, som gør det vanskeligt at få job som adjunkt og lektor.
– En af de store udfordringer, som knytter sig til ligestilling er, hvor ekstrem lang vej, der er til de faste ansættelser på universiteterne. Det er en stor og vigtig problemstilling, fordi det er med til at skabe en masse usikkerhed for yngre forskere, mener Karen Vallgårda.
Facilitatoren
Selvom Karen Vallgårda har ambitionerne i orden, er hun samtidig ydmyg omkring sin rolle og understreger, at det er medlemmerne og tre udvalg, der sammen er med til at forme DUA’s arbejde og synlighed.
– Som forperson er jeg i høj grad en facilitator, som sammen med resten af DUAs Råd støtter op om de initiativer, medlemmerne tager. Jeg har for eksempel ikke nogen stor reformdagsorden, siger Karen Vallgårda, der først og fremmest er begejstret for at være medlem af DUA.
– Oprindeligt havde jeg slet ikke forestillet mig, at jeg skulle være forperson. Det giver bare utroligt meget mening at have den her platform. Vi rykker os som forskere gennem den tværfaglige dialog internt, men vi arbejder også mod nogle fælles mål, som blandt andet er at fremme den frie forsknings status, at kæmpe for et bredt vidensberedskab og at styrke yngre forskeres vilkår i Danmark, siger hun.
Fra journalist til forsker
Karen Vallgårda er historiker og forsker i følelsernes historie og familiehistorie. Og til trods for, at hun er barn af forsker og professor ved Københavns Universitet, Signild Vallgårda, lå forskervejen ikke ligefor, fortæller Karen Vallgårda.
– Jeg havde nok snarere en forestilling om, at det skulle jeg ikke være, griner hun.
Men efter at have prøvet kræfter med journalistverden, begyndte forestillingen om et forskerjob pludseligt at trække i hende.
– Jeg mener, at journalister og forskere har flere fællestræk. Begge grupper er for eksempel optaget af at skabe og formidle ny viden. Men det gik op for mig, at jeg havde brug for og lyst til at arbejde længere og mere dybdegående med bestemte spørgsmål. Så synes jeg også, at det er fantastisk spændende at undervise, siger Karen Vallgårda.
Tværfagligt fællesskab
Den tværfaglige debat er virkelig inspirerende, og den er fundamentet for det arbejde, vi laver
De sidste 2,5 år har Karen Vallgårda været medlem af DUA, det seneste år som næstforperson, og det betyder, at hun er halvvejs gennem sit medlemskab. Det er kun muligt at være medlem af DUA i fem år, og tidsbegrænsningen er vigtigt for det arbejde, forskerne lægger for dagen, forklarer Karen Vallgårda.
– Det skaber en dynamik, og det gør, at vi kan overskue at lægge mange kræfter i arbejdet, fordi det er for en begrænset periode. Meget er desværre foregået på Zoom det seneste år, men ikke desto mindre er det noget af det mest interessante, jeg har været med til, siger hun og fortsætter:
– Den tværfaglige debat er virkelig inspirerende, og den er fundamentet for det arbejde, vi laver – både forskningspolitisk og i forskningsformidlingen. Det er enormt givende at snakke med forskere, som er nogenlunde i samme situation som én selv, men ikke nødvendigvis er i samme fagmiljø. Det giver også en frihed at man ikke er i direkte konkurrence med hinanden, men kan samarbejde på tværs.
Ud over den tværfaglige samtale, er DUA “en oplagt platform til at arbejde med forskningsformidling”, mener den nye forperson.
– Det kan for eksempel være arrangementer, hvor vi diskuterer med videnskabsjournalister. Der er nogle gange en tendens til, at forskere har fordomme overfor journalister og omvendt. Vi kunne godt blive bedre til at forstå hinanden. Det er så vigtigt for vores demokrati og samfund, at forskere kommunikerer med andre end hinanden og kan gøre det på en
måde, der føles tryg, god og meningsfuld, lyder det.
Øve indflydelse
Endeligt håber Karen Vallgårda at kunne fortsætte den vigtige dialog med de mange forskellige forskningspolitiske aktører.
– Ambitionen er at have løbende dialog med de mest centrale forskningspolitiske aktører. Jeg håber også, at vi kan genoptage ordningen med forsker-politiker-praktik efter corona, siger hun.
Ordningen går ud på, at forskningsordførerne på Christiansborg får et DUA-medlem i praktik – og omvendt – for at de hver især kan blive klogere på hinandens verden og perspektiver på forskning.
Læs også: Unge forskere inviterer Folketinget i forsker-praktik.
– Mit indtryk er, at ordførerne er meget interesseret i at genoptage ordningen. Vi forskere tager også altid en indsigt eller en pointe med fra vores møder med dem Vi skal i det hele taget fortsætte og udvikle dialogen – både med fondene, erhvervslivet og universitetsledelserne. Der er mange måde at øve indflydelse på, siger Karen Vallgårda.
Forsiden lige nu:

Forsker fra AU modtager 10 mio. kr. til forskning i metastaser
Joanna Kalucka modtager 10. mio. kr. af Novo Nordisk Fonden til at undersøge den molekylære signatur for metastaser til leverkræft.

Aalborg-rektor vil satse på signaturprojekter
Aalborg Universitet vil skabe missionsdrevet forskning til gavn for samfundet. Og her spiller grundforskning en rolle, fortæller genansat rektor.

Dobbeltblindhed fjerner kønsforskelle
Forsøget med dobbeltblindhed i Villum Experiment fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen, fortæller professor Jesper Wiborg Schneider.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Heine Andersen: – Vi skal have et opgør med de horrible ansættelsesstrukturer
Ansættelsesstrukturerne på universiteterne skal ændres, hvis man skal komme problemerne med forskningstyveri til livs, mener Heine Andersen, prof. emeritus på KU.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.