Europa-Kommissionen har annonceret, hvordan de sidste penge i Horizon 2020 skal fordeles i programmets sidste leveår.
Det oplyser både Europa-Kommissionen og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Horizon 2020, EU’s program for forskning og innovation, lakker mod enden, men der stadig 11 milliarder euro tilbage at uddele til europæiske forsknings- og innovationsprojekter.
EU har netop offentliggjort de opdaterede arbejdsprogrammer, som nu rummer de konkrete opslag for 2020. Arbejdsprogrammerne løber fra 2018-2020, nu med et opdateret 2020-opslag, som indeholder de emner, EU vil støtte med midler næste år.
Emnerne tæller både Det Europæiske Forskningsråd (ERC), Marie Sklodowska-Curis (MSCA), samfundsmæssige udfordringer samt strategiske vækstteknologier.
Over det næste års tid vil Kommissionen efterspørge større impact ved at fokusere på færre, men afgørende, emner som for eksempel klimaforandringerne, vedvarende energi, plastik, cybersikkerhed og digital økonomi.
– Horizon 2020 genererer ny viden og teknologier, og har en stærk økonomisk impact. For hver 100 euro, vi investerer via Horizon 2020, forventer vi at føje 850 euro til vores BNP (bruttonationalprodukt) i 2030, hvilket skaber millioner af jobs for europæer. Derfor har vi forslået 100 milliarder euro til det næste Horizon Europe-programme for at skubbe EU’s konkurrenceevne, innovationskapacitet og videnskabelige excellence fremad, siger Carlos Moedas, EU-Kommissær for forskning, videnskab og innovation, i forbindelse med nyheden.
Opdaterede arbejdsprogrammer: fra plastik til AI
De opdaterede arbejdsprogrammer er offentliggjort på Europa-Kommissionens Funding and Tenders Portal, hvor det er muligt at tilgå arbejdsprogrammerne for hvert af de enkelte Horizon 2020-delprogrammer.
Arbejdsprogrammerne understøtter blandt andet Kommissionens politiske prioriterede områder på følgende måder; 3,7 milliarder € til en mere bæredygtig fremtid, 1 mia. € til cirkulærøkonomi, 1,8 mia. € til digitalisering og transformering af europæiske industri og service, 1 mia. € til større sikkerhed.
Derudover er der 10 nye ”plastik-emner”, der alene har et budget på 135 millioner € for at understøtte EU’s plastikstrategi. Og kunstig intelligens (AI), som er et af de områder, der forventes at levere nogle af de mest lovende gennembrud, får et budget på knap 400 mio. €
Samtidig vil Horizon 2020 fortsætte med at finansiere ”nysgerrighedsdreven forskning” under ERC, hvor der i næste års arbejdsprogram afsættes 2,2 milliarder €, imens de eftertragtede Marie Sklodowska-Curie-stipendier får et boost på mere end 1 mia. €.
Der er “aldrig sat flere penge af til fri og excellent forskning, så mulighederne for at få en af de eftertragtede ERC-grants er større end nogensinde”, skriver EuroCenter, som er en afdeling under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som rådgiver om EU-støtte, på Twitter.
På Funding and Tenders Portal vil det også blive muligt at søge efter nøgleord via søgemodulet og få vist aktuelle og kommende forsknings- og innovationsopslag – og hermed få overblik over mulighederne for projektfinansiering.
På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside findes et overblik over delprogrammerne, som de opdaterede arbejdsprogrammer hører under, i Horizon 2020.
EU NÆRMER SIG AFTALE OM HORIZON EUROPE
Ved udgangen af næste år udløber Horizon 2020, som bliver afløst af efterfølgeren Horizon Europe. Horizon 2020, der har et budget på 77 millioner euro, finansierer excellent forskning og innovation i Europa i perioden 2014-2020.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.