Den tidligere hjerneforsker bag en af landets største forskningsskandaler, Milena Penkowa, har tabt i sagen om igen at kunne kalde sig dr.med. Det skete, da Københavns Byret fredag over middag traf afgørelse i retssagen.
Utilfreds med afgørelsen
Det var et enigt Akademisk Råd på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der tilbage i september 2017 fratog hjerneforskeren titlen – hvilket hun dengang via sin Facebook-profil kaldte uretfærdigt og uacceptabelt.
PENKOWA I NY RETSSAG: KRÆVER DOKTORGRAD IGEN
Derfor har hun siden 19. november 2018 kørt en sag i byretten med henblik på at få sin medicinske doktorgrad igen – blandt andet med henvisning til fortolkningen af den såkaldte ”bekendtgørelse om doktorgrad”. Det er den sag, hun nu har tabt og vil anke:
– Vi fortsætter i landsretten! I dag kom afgørelsen fra byretten, og den gik ikke, som vi havde håbet på, idet staten valgte at beskytte staten, det vil sige at lade modparten slippe, skriver Penkowa bl.a. på sin Facebook-profil.
Formand glæder sig over medhold
Formanden i rådet og dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wewer glæder sig over, at byretten giver universitetet medhold i sagen:
– Vi har siden sagens start sagt, at vi ville følge denne sag til dørs, og universitetet tager videnskabelig uredelighed meget alvorligt, siger Ulla Wewer i en pressemeddelelse.
– Vi har også arbejdet for at få skabt en kultur, hvor forskergrupper og ledere i god dialog kan drøfte god videnskabelig praksis.
Rotter og dokumentfalskneri
Kort sagt handler sagen om forfalskning af dokumenter i forbindelse med nogle ikke-gennemførte rotteforsøg – dokumenter, som indgik i forskerens doktordisputats i 2003. Forfalskningen gjorde, at disputatsen blev afvist.
Herefter viste Penkowa forfalskede dokumenter om gennemførte dyreforsøg til universitetets daværende rektor. Hun trak senere disputatsen tilbage og indleverede en ny i 2006, så hun kunne kalde sig dr.med.
Rådet mener ikke, at Penkowa havde fået lov til at indlevere en ny disputats, hvis universitetet havde kendt til falskneriet. Og derfor tog man graden fra hende.
Opstramninger skal forhindre snyd
Selvom sagen, der betegnes som en af de største forskningsskandaler herhjemme, hører til sjældenhederne, har den medført skærpelser i procedurer og tydeliggørelse af ansvar.
Folketinget vedtog tilbage i 2017 en ny lov om videnskabelig uredelighed, som trådte i kraft 1. juli 2017. Loven rummer blandt andet nye definitioner på området, ligesom den i højere grad inddrager de danske forskningsinstitutioner i håndteringen af videnskabelig uredelighed.
Blandt andet er arbejdsfordelingen mellem den centrale, nationale uredelighedsmyndighed (Nævnet for Videnskabelig Uredelighed) og forskningsinstitutionerne gjort tydeligere.
Således behandles alle sager om videnskabelig uredelighed af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, mens de resterende tilfælde af tvivlsom forskningspraksis klares på den pågældende forskningsinstitution.
Østrig har succes med uafhængigt argentur
Og også udenfor landets grænser er der fokus på at bekæmpe videnskabelig uredelighed.
I Østrig har de især stillet skarpt på området efter en større forskningsskandale i 2008. De har nedsat et uafhængigt argentur, Austrian Agency for Research Integrety, der undersøger anklager om forskningssnyd.
Argenturets arbejde viser blandt andet, at man skal handle hurtigt og beslutsomt, at der ikke er en ”one size fits all”-løsning, som passer til alle lande, og at der er behov for bredere lovmæssige reformer, der kan stille skarpt på snyd.
Et af kritikpunkterne lyder dog, at der mangler konkrete handlinger, selvom forskningssnyd er rykket højere op på den politiske dagsorden.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.