Mere biodiversitet og naturlig CO2-binding er to af de opgaver, der står på Rasmus Willigs agenda som ny Head of CSR hos biotekvirksomheden Gubra fra 1. marts.
Rasmus Willig skifter dermed universitetsverdenen som sociolog og lektor på Roskilde Universitet ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ud med det private erhvervsliv. Som forsker har Rasmus Willig været aktiv i debatten om løsninger på klimakrisen, og han har udgivet flere bøger, hvoraf den seneste fra 2020 har titlen ‘Den Bæredygtige Stat’.
Læs også: “Virksomheder bør læne sig ind i debatten om grøn omstilling”
Og netop rollen som samfundsdebattør og formidler har spillet ind på valget af Rasmus Willig som ny CSR-chef, fortæller Jacob Jelsing, medstifter og medejer af Gubra, som i det seneste årsregnskab fra maj 2020 kunne glæde sig over en bundlinjevækst på 69 procent til 27,7 millioner kroner, ifølge MedWatch.dk.
– Der er en stor opgave i at formidle, hvor let det er at gøre en meget stor forskel, når det kommer til klima- og biodiversitetskrisen. Gubra har allerede et negativt CO2-regnskab, og der er ingen grund til, hvorfor flere virksomheder ikke skulle gå samme vej, siger Jacob Jelsing.
Han mødte Rasmus Willig i forbindelse med en donation fra Gubra til projektet Andelsgaarde, som Willig er medstifter af. Ifølge Rasmus Willig var der “kemi med det samme”.
– Jeg var med til at stifte Andelsgaarde, efter jeg havde skrevet klimabogen ‘Hvad skal vi svare?’ med Professor Arne Johan-Vetlesen, og ét af de mange svar på klima- og biodiversitetskrisen er at opkøbe jord og omlægge den, så den binder CO2, for eksempel ved skovlandbrug eller rejsning af biodiversitetsskov. Gubra var selv i gang med opkøbe jord, og da vi mødte hinanden blev vi meget hurtigt enige om, at udvikle flere idéer med henblik på, ikke kun at reducere, men også binde mere CO2, siger Rasmus Willig.
Samme visioner
Gubras opkøb af jord har ligeledes til formål at “etablere mere natur i det typisk intensivt dyrkede danske landbrugslandskab, med særlig fokus på klima og biodiversitet”, som det hedder i en beskrivelse af projektet.
– Da vi mødte Rasmus Willig i forbindelse med vores nylige samarbejde med Andelssgaarde, fandt vi hurtigt ud af, at vi delte de samme visioner. Det virkede derfor helt oplagt, at få Rasmus Willig med til at definere og realisere vores CSR politik for fremtiden – og forhåbentligt få flere til at gøre det samme, siger Jacob Jelsing.
Læs også: Innovationsfonden skal fokusere mere på grøn omstilling
Han forklarer videre, at Gubra i forbindelse med natur- og skovprojektet Løkkeby på Langeland har lært, at det kræver en dedikeret indsats at gøre en forskel.
– Vi er overbevist om, at vi med Rasmus ombord kan flytte vores fælles store visioner til handling, siger Jacob Jelsing.
Ifølge Jacob Jelsing er der behov for et nyt syn på den grønne omstilling.
– De fleste tænker, at klimakrisen handler om at reducere vores forbrug og i princippet gøre os mindre. Det er en sandhed med modifikationer. Det handler i høj grad om at opbygge nye markeder, virksomheder, foreninger og institutioner, som bidrager til folkesundheden – og den natur som vi har forsømt. Det er der en utrolig opbyggelighed i, siger Jacob Jelsing.
Læs også: GTS-institutterne vil fokusere på grøn omstilling efter bevilling på 1,2 mia. kr.
Også en af Gubras bæredygtighedskonsulenter har udgivet en debatbog om virksomheders samfundsansvar – eller manglen på samme. Læs et interview med ham om den her.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.