Forskere har i mange år haft svært ved at afkode, hvorfor hudsygdomme som psoriasis og eksem rammer nogle personer hårdere end andre. Det skal et nyt forskningsprogram – herunder en såkaldt biobank – lave om på, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Målet er at indsamle data fra 3.000 patienter med hudsygdomme, og på sigt stille data og viden til rådighed for forskere fra hele verden til gavn for patienter med hudsygdomme.
– Vi etablerer et nyt forskningsprogram med klinisk data, blod- og hudprøver fra 3.000 patienter, som skal hjælpe os med at forstå de meget udbredte sygdomme psoriasis og eksem. Vi følger patienterne løbende over tid, hvilket kommer til at give os helt unikke data og et nyt indblik. Sådan en biobank findes simpelthen ingen andre steder, siger Charlotte Bonefeld, konstitueret direktør og professor i LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Københavns Universitet.
Tæt samarbejde mellem forskere
Kernen i forskningsprogrammet bliver et tæt samarbejde mellem klinikere og forskere på tværs af hospital og universitet. Ved også at have tæt kontakt til patienter med hudsygdomme, skal det tværfaglige samarbejde sikre forskningens relevans og gennemslagskraft hos patienterne, lyder det i pressemeddelelsen.
– Vores tætte samarbejde mellem basalforskere og kliniske forskere giver en unik mulighed for at samle patientinformationer, hud- og blodprøver fra samme patient over flere år og vil gøre det muligt at udføre ny forskning, der vil føre til mere effektive behandlinger, forklarer Lone Skov, klinisk professor og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital.
– Biobanken bliver en værdifuld ressource i fremtiden, hvor centeret og samarbejdspartnere fra hele verden kan få adgang til et omfattende arkiv af prøver og data af højeste kvalitet. Det vil få stor betydning for, hvor hurtigt vi kan omsætte idéer til konkrete resultater, tilføjer Lone Skov.
Forskere og faciliteter i verdensklasse
Siden LEO Foundation Skin Immunology Research Center slog dørene op for to år siden, har det været ambitionen at gøre det til et hudforskningscenter i verdensklasse. Centeret skal både være base for de fremmeste forskere i hudsygdomme og kunne understøtte samarbejdet mellem grundforskningen og de kliniske miljøer på hospitalerne.
Det er blandt andet lykkedes at hente den internationale forsker Mads Gyrd-Hansen fra Oxford Universitetet til centeret, hvor han skal en forskningsgruppe, på baggrund af en syv-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.
LÆS OGSÅ: Nyt forskningscenter trækker Oxford-forsker hjem til Danmark.
For at kunne nå det ambitiøse mål, er det vigtigt, at forskningsfaciliteterne og infrastrukturen er i top. Og det er netop, hvad det nye forskningsprogram bidrager til, mener Jesper Mailind, direktør i LEO Fondet, der har doneret 400 millioner kroner til etableringen af centeret.
Han glæder sig til at følge det nye forskningsprogram.
– Hudsygdomme udgør et stort problem for mange mennesker i hverdagen. Det er derfor vigtigt at øge vores samlede viden om hudsygdomme. Med den nye biobank har LEO Foundation Skin Immunology Research Center en helt unik mulighed for at styrke samarbejdet mellem den kliniske og basale forskning indenfor immunologi, hud og hudsygdomme – og for at samle ny viden, som kan bane vejen for bedre forståelse og behandling af eksempelvis psoriasis og eksemsygdomme, siger Jesper Mailind.
LÆS OGSÅ: Leo Fondet giver 400 mio. til nyt forskningscenter.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























