Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Carlsbergfondets forskningspris går til markante professorer

Begge modtagere har forandret forskningen, siger Flemming Besenbacher.

Eske Willerslev vil have genindført flere ritualer og ceremonier på Københavns Universitet.

Dorthe Berntsen, professor fra psykologisk institut på Aarhus Universitet, og professor i fortidig DNA på Københavns Universitet og Prince Philip Professor of Ecology & Evolution ved Cambridge University, Storbritannien, Eske Willerslev, modtager Carlsbergsfondets forskningspriser 2021.

Priserne blev søndag aften uddelt af kronprinsesse Mary, uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), præsident for Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher på Ny Carlsberg Glyptotek

– Det er en stor glæde at kunne tildele Carlsbergfondets Forskningspriser 2021 til to så markante forskningsprofiler som Dorthe Berntsen og Eske Willerslev, siger Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher til Carlsbergfondets hjemmeside.

Læs også: Eske Willerslev får international forskningspris

Både Dorthe Berntsen og Eske Willerslev modtager Carlsbergfondets Forskningspris 2021, da de ifølge priskomiteen begge har ”forandret” videnskaben.

– Begge har gennem en årrække leveret fremragende resultater inden for deres felt. Og de har hver især bidraget med afgørende ny viden, som gør en forskel og bringer vores forståelse af dyrs og menneskers historie samt menneskets evne til at erindre til nye højder, siger Flemming Besenbacher.

Med sin forskning i blandt andet PTSD har Dorthe Berntsen afdækket, hvordan traumatiske erindringer spiller en rolle i forhold til menneskets identitet.

Eske Willerslev modtager prisen, da han med sit arbejde inden for forhistorisk dna blandt andet har været med til at omskrive menneskehedens historie.

 – Vi har i priskomitéen bestående af både nationale og internationale forskere oplevet det som et stort privilegie, i et meget omfangsrigt og varieret dansk forskningslandskab, at kunne pege på to enestående forskere. De har begge gennem nysgerrighed og arbejdsomhed skabt banebrydende forskning og epokegørende resultater, lyder det fra præsident for Videnskabernes Selskab og forperson for priskomitéen Marie Louise Nosch.

Læs også: Fem professorer: Besenbacher udsat for noget, der minder om karaktermord

Det er tiende gang, at Carlsbergfondet uddeler forskningspriserne. Med prisen følger 1 million kroner. Heraf øremærkes 750.000 kroner til forskningsaktiviteter, mens 250.000 kroner er en personlig hædersgave.

Forsiden lige nu:

Sebastian Mernilds ledestjerne lærte ham om ligeværd og ærlighed

FANTASTISKE FORSKNINGSLEDERE. Som ung forsker rejste Sebastian Mernild til USA, hvor mødet med klimaforskeren Glen Liston blev afgørende for hans faglige udvikling. I dag trækker Mernild selv på erfaringerne fra deres samarbejde, når han leder forskere på SDU.

Seneste artikler:

IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid

ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading