kultur

Eske Willerslev kedede sig under nedlukningen, så lavede han en ny bog

DNA-forskeren har netop udgivet en ny lydbog med håbet om at inspirere unge til at vælge naturvidenskaben.

Af - 3. februar 2021

Eske Willerslev og Dorthe Berntsen har modtaget Carlsbergfondets Forskningspriser 2021.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Coronapandemien har også ramt Eske Willerslev. Ikke med virus i kroppen. I stedet blev han ramt en anden sideeffekt ved pandemien: Han endte med at kede sig noget så gudjammerligt under de første måneder af nedlukningen i 2020, at han begyndte på en MBA og sagde ja til at lave en ny bog.

– Det er omkring fem år siden, at jeg udsendte min sidste bog. Og siden er der rent videnskabeligt sket en del. Der er nye historier at fortælle, siger Eske Willerslev over Zoom-forbindelsen.

Bogen – eller rettere lydbogen – ’Det er et fucking eventyr!’ udkommer onsdag 3. februar. Med udgangspunkt i sin forskning i menneskets oprindelse tager Eske Willerslev lytteren med på videnskabelige ekspeditioner i blandt USA og Kasakhstan. Og det er et fucking eventyr, for Eske Willerslev fortæller om sine vilde oplevelser, så videnskabens verden virker mindst lige så spændingsfyldt som en Indiana Jones-film. Lidt omvendt er bogen som en del af en eksperiment produceret direkte til lyd, hvor Gyldendal først udgiver en kortere lydbog for derefter at følge op med en traditionel bog.

– Bogen bliver mere omfattende end lydbogen og med flere historier. Planen er, at den udkommer til sommer, siger Willerslev.

DNA-forskeren, der kom ind i dagligstuen

Egentlig behøver Eske Willerslev vel ikke en længere præsentation. Men som en læserservice kommer her to af slagsen.

Læs også: Eske Willerslev får international forskningspris

På sin egen hjemmeside præsenterer Eske Willerslev sig som DNA-forsker, professor og director for Københavns Universitets Centre of Excellence GeoGenetics. På Københavns Universitets hjemmeside er cv’et markant længere – vigtigst er her, at Eske Willerslev ved siden af sit professorat på KU også er Prince Philip Professor på University of Cambridge. En position han fik i 2015.

Videnskabsfolk er blandt de bedst uddannede i Danmark, og vi burde alle lytte mere til dem

Set fra et formidlingsmæssigt synspunkt er det mest interessante dog, at Eske Willerslev som få andre danske forskere har formået at få sin videnskab ud til hr. og fru Danmark gennem vilde historier om nærdødsoplevelser som pelsjæger i Sibirien og nærmest detektivagtige fortællinger om de videnskabelige opdagelser.

Det er historier, der i de bedste øjeblikke er nærmest neglebidende. Det er historier, hvor Eske Willerslev bringer sig selv i spil.

– Det personlige touch giver mig mulighed for at fortælle om sider af videnskaben, som man ikke så tit hører om, siger Eske Willerslev.

Han peger på, at det i klassiske videnskabsbøger og videnskabsprogrammer oftest er resultaterne, der bliver fremhævet. Altså, hvad resultaterne viste, og hvordan de forandrede vores syn på verden.

– Det er enormt spændende og relevant, men der er mange andre sider af det at være videnskabsmand.

Vil hæve videnskabspersonernes status

Målet med den personlige tilgang til videnskabsformidlingen er delt i to. For det første vil Eske Willerslev have flere unge til at interessere sig for naturvidenskab.

– Den anden grund er, at jeg gerne vil have, at videnskabsfolk får en højere standing i dagens Danmark, siger Eske Willerslev.

Vi har alle været nødt til at lægge vores skæbne i hænderne på videnskaben

Coronapandemien har om noget bragt utallige videnskabsfolk på fornavn med danskerne: Søren, Allan og Kåre … Brostrøm, Randrup Thomsen og Mølbak, forstås.

– Synet på videnskabspersonerne er blevet bedre under corona, for her har vi alle været nødt til at lægge vores skæbne i hænderne på videnskaben, siger Eske Willerslev, inden han fortsætter:

– Videnskabsfolk er blandt de bedst uddannede i Danmark, og vi burde alle lytte mere til dem.

Vis dine fejl

At gribe formidlingen af sin forskning an, som Eske Willerslev gør det, kan være kontroversielt i nogle forskningskredse. For i videnskabsformidlingen bliver historiefortællingen favoriseret på bekostning af fodnoter, henvisninger og forbehold.

– Derfor skal videnskabspersonen acceptere, at forskningsformidling ikke er det samme som forskning, svarer Eske Willerslev, da jeg spørger om den store forskel.

– En videnskabelig artikel skal være helt korrekt, og du skal have belæg for alt. Prøver du at gøre det i forskningsformidling, så failer du. Du bliver nødt til at steppe ud og sige, at du skal noget helt andet, siger Eske Willerslev.

Jeg siger ikke, at man skal lave en Trump, vel

I stedet er det et spørgsmål om, at videnskabspersonen tager sine overordnede resultater og fortæller en historie, der selvfølgelig skal være rigtig og velunderbygget.

– Jeg siger ikke, at man skal lave en Trump, vel. Videnskabspersonen skal skabe en fortælling med en start, et klimaks og en slutning, hvor de tager resultaterne og løfter dem op i et større perspektiv, siger Eske Willerslev.

Jeg får gåsehud ved at tale om den

Og så er vi tilbage ved dét, at Eske Willerslev sætter sig selv i spil som forsker og videnskabsmand.

– At bruge sig selv er ekstremt powerfull, men det kræver, at man udleverer sig selv på godt og ondt. Man skal være parat til at fortælle modtageren, hvor man tog fejl, og hvor man dummede sig. Det skaber identifikation hos modtagerne og gør historien spændende.

Skelettets forbandelse

I ’Det er et fucking eventyr!’ fortæller Eske Willerslev om en oplevelse, han havde, da han undersøgte det såkaldte Lovelock-skelet, et tusindår-gammelt skelet fundet i Nevada.

– Jeg får gåsehud ved at tale om den. Jeg kan stadig få mareridt, siger Eske Willerslev.

Der er sikkert nogle, der vil sige, at jeg er dum at høre på

At, Lovelock kom ind Willerslevs liv, skyldtes, at han sammen med sit hold gennem DNA-analyse skulle fastslå om skelettet var forfader til de nuværende amerikanske indfødte på stedet. Willerslev fortæller i lydbogen, at det hurtigt stod klart, at han havde fået andet end DNA-rester med hjem til København. Skelettets ånd var rejst med. Og den var så ondt i sulet, at Eske Willerslev endte med rejse til USA for at deltage i en indiansk ceremoni, der skulle formilde ånden.

Hvordan tror du, at dine kolleger vil reagere på, at du fortæller, at du har været udsat for vreden fra en for længst afdød person?

– Der er sikkert nogle, der vil sige, at jeg er dum at høre på. Men til dem har jeg kun en ting at sige: De skulle selv have prøvet det! Det var så scary, at selv Lone Frank ville ryste på hånden.

Læs også: Eske Willerslev advarer mod unødige restriktioner på DNA teknologi

Eske Willerslev slår en skraldlatter op, og bliver med det samme alvorlig igen:

– Jeg kan sagtens fortælle røverhistorier, men det her er en af de historier, der er så seriøs, at det ikke er sjovt at fortælle om. Det rystede mig i min grundvold.

Som reaktion på Lovelock lægger Eske Willerslev i dag altid en pose snus, som en gave til eventuelle ånder, når han skal have DNA fra et skelet. Det selv i skeletsamlingen på Panum Instituttet.

Er der plads til det i forskningsverdenen?

– Yes! Jeg vil endda gå så langt at sige, at hvis du som videnskabsperson ikke accepterer, at der er mere mellem himmel og jord, end vi ved, så har du en uvidenskabelig tilgang til dit felt, siger Eske Willerslev.

Vi har som videnskab kun kradset i overfladen

Han peger på tidligere tiders videnskabsbøger:

– Meget af det, vi troede, vi vidste, så anderledes ud bare få år senere. Vi har som videnskab kun kradset i overfladen.

Læs også: Eske Willerslev: Fortidens mennesker vidste, de skulle undgå indavl

Og netop derfor, fordi tingene kan hænge sammen på en anden måde, end vi tror, er videnskaben vigtigere end nogensinde tidligere.

– Mennesket har stadig ikke forstået ret meget, og forudsætningen for at komme videre er, at vi er åbne for, at tingene kan se anderledes ud. Derfor er jeg også åben for ånder, åben for liv efter døden. Jeg er åben for det hele, siger Eske Willerslev.

Inden han kommer med en god gang videnskabelige snusfornuft.

– Men det er klart, at skal det ukendte have en videnskabelige impact, så skal du kunne vise det videnskabeligt.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report