Succesraten for eftertragtede Sapere Aude-bevillinger stiger

Danske forskere er i hård konkurrence om at finde penge til deres forskning uden for universiteternernes murer.

Kampen om de konkurrenceudsatte midler fortsatte også i 2018, hvor Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden og EU-programmet Horizon 2020 tilsammen modtog knap 7.700 ansøgninger, hvoraf blot 1.632 opnåede bevilling. 

I beløb blev der uddelt 4,2 mia. kroner. Knap 1,2 milliarder kom fra DFF, 1,3 fra Innovationsfonden, imens der blev bevilget 1,7 milliarder fra Horizon 2020 til dansk forskning. 

Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Hårdest var konkurrencen om midlerne fra DFF, da fonden havde de laveste succesrater på henholdsvis 17 procent for ansøgninger og 14 procent for ansøgte beløb.  

Det er især Sapere Aude-programmet, der trækker fondens gennemsnitlige succesrater ned. Men selvom de eftertragtede Sapere Aude-bevillinger havde en succesrate på blot 11 procent i 2018, er det en fremgang i forhold til året før. 

I 2017 modtog DFF 389 ansøgninger, hvoraf 29 ansøgning blev imødekommet, og det gav en ekstrem lav succesrate på blot 7 procent. 2017 var samtidig det år, hvor Sapere Aude modtog et rekordhøjt ansøgt beløb på godt 1,8 mia. kroner. 

Den ekstrem lave succesrate har sandsynligvis fået færre forskere til at søge en bevilling i 2018, da DFF sidste år modtog 321 ansøgninger, men til gengæld kunne glæde 34 unge forskere med en bevilling. 

NY GENERATION AF SAPERE AUDE-FORSKNINGSLEDERE ER FUNDET

Sapere Aude på finansloven

Den stigende succesrate skyldes imidlertid ikke kun, at antallet af ansøgninger har været lidt faldende. Det hænger også sammen med, at fonden uddelte flere midler til Sapere Aude-forskere i 2018 end året før. 

Både i 2018 og i 2019 er der øremærket penge specifikt til DFF-programmet i forbindelse med fordelingen af forskningsreserven. 

I 2018 blev der afsat 50 mio. kroner til “Sapere Aude og nationalt ERC-støtteprogram”, og igen i år vil DFF kunne uddele yderligere 55 mio. kroner til sine Sapere Aude-forskningsledere.  

Om flere penge til Sapere Aude-programmet også kommer på finansloven i 2020 bliver først meldt ud, når forhandlingerne går i gang senere på efteråret. 

Sapere Aude-bevillingerne er meget eftertragtede, da de gives til excellente, yngre forskere med originale idéer og forskningslederambitionerne i top. Forskerne får mulighed for at lede eget forskerteam og gennemføre forskning på højt internationalt niveau med betydning for fremtiden.

Samtidig er der meget, der der tyder på, at DFF har ramt rigtigt med sin snart ti år gamle elitesatsning.

Sidste år viste en pilotevaluering, at forskningsledere, der har modtaget støtte, hurtigere bliver professorer og sidenhen modtager markant flere bevillinger end andre forskere.

Evalueringen viser at næsten halvdelen (42 procent) af de Sapere Aude-modtagere, som er lektorer når de modtager støtte, sidenhen bliver professorer. Den viser også at deres hjemtag af europæiske forskningsmidler fra ERC stiger markant efter bevillingerne.

Samlet set betoner Sapere Aude-modtagerne i undersøgelsen, at bevillingen markant løfter deres muligheder for at få bevillinger fra anden side.

Den daværende bestyrelsesformand i DFF, Peter Munk Christiansen, udtalte i forbindelse med evalueringen, at han glæder sig over resultatet:

– Evalueringen viser, at vi har formået at ramme nogle af de dygtigste forskere. Det indebærer, at den frie forskningsidé, som de har søsat og sat lederskab bag, får fodfæste i systemet og baner vejen for rigtig mange gode ting for dansk forskning og samfundet bredt. 

Højeste succesrate i Innovationsfonden

Innovationsfonden havde sidste år de højeste succesrater på 26 procent for ansøgninger og 20 procent for ansøgte beløb. 

Fondens forholdsvis høje succesrater kan især tilskrives InnoBooster-programmet, der retter sig mod små og mellemstore virksomheder samt Talent-programmet for forskeruddannelserne, ph.d.’ere og postdocs, der tilsammen bevilgede 88 procent af Innovationsfondens midler. 

Kilde: Tal om forskning og innovation 2018. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Horizon 2020 var den største finansieringskilde til konkurrenceudsatte forskningsmidler i 2018, da bevillinger fra EU’s forskningsprogram stod for 41 procent af de konkurrenceudsatte bevillinger.  

Bevillinger fra Innovationsfonden og DFF udgjorde henholdsvis 32 procent og 28 procent af de samlede konkurrenceudsatte bevillinger. Grundforskningsfonden uddelte ikke nye bevillinger i 2018.