Tre projekter deler en bevilling på 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.
Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
De tre forskningsprojekter vil alle undersøge om overvægt hos forældrene op til og under en graviditet påvirker udviklingen af overvægt hos børn og unge.
– Vi ved, at æg- og sædceller er meget sårbare over for livsstilsfaktorer. Det kan for eksempel være rygning, men det tyder på, at også motion, overvægt og diabetes kan påvirke arvematerialet med nogle epigenetiske forandringer, som bliver båret videre til barnet. Det vil sige, at nogle børn nærmest bliver programmeret til at blive overvægtige, siger Arne Astrup, Senior Project Director hos Novo Nordisk Fonden med ansvar for fondens aktiviteter for at fremme sund vægt.

De tre studier er forankret på henholdsvis Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, Steno Diabetes Center Copenhagen og Obstetrisk Afdeling på Rigshospitalet.
På Institut for Idræt og Ernæring er lektor Nina Geiker forskningsansvarlig, Tina Vilsbøll, professor i klinisk endokrinologi og overlæge, er projektansvarlig ved Steno Diabetes Center Copenhagen, mens overlæge Kristina Martha Renault er forskningsansvarlig for projektet på Rigshospitalet.
– Det er jo aldrig sådan, at et enkelt studie kan danne grundlag for anbefalinger. De nye projekter gør det muligt at bygge oven på international forskning og bidrage til at give nogle flere data og dermed give en øget sikkerhed for, at resultaterne er rigtige. siger Arne Astrup.
Læs også: Novo Nordisk Fonden: Vi har slækket på armslængdeprincippet
– De tre studier supplerer hinanden rigtig godt og er en dansk brik, som kan give et meget betydeligt bidrag til at forstå nogle af de årsager, der kan ligge til grund for, hvorfor nogen børn kæmper med at holde en sund vægt, mens andre ikke gør, siger Arne Astrup i pressemeddelelsen.
2,2 milliarder kroner til stamcelleforskning
Novo Nordisk Fonden har den seneste måned bevilget midler på den anden side af to milliarder kroner.
I december meddelte fonden, at den gennem oprettelsen af the Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine (reNEW) støtter forskningen i stamcellemedicin med op til 2,2 milliarder kroner over en periode på ti år.
Centret vil blive etableret som et partnerskab mellem Københavns Universitet, Murdoch Children’s Research Institute i Melbourne, Australien og Leiden University Medical Center i Holland.
Læs også: Fond vil donere milliarder til nyt virusforskningscenter
I forbindelse med offentliggørelsen af bevillingen lød det fra Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, i en pressemeddelelse:
– Stamcellemedicin kan virkelig blive en game changer i forhold til at takle nogle af de største sundhedsproblemer, verden står overfor i dag. Med centeret ønsker Novo Nordisk Fonden både at fremme stamcellebaseret forskning og internationalt samarbejde, men også at styrke vejen fra videnskabelig opdagelse og til udviklingen af nye løsninger, uanset om det er i form af ny innovativ medicinsk teknologi eller nye behandlinger til gavn for patienterne.
Forsiden lige nu:

DTU-rektor med på holdet, der skal sætte EU’s retning for forskning og innovation
EU’s kommissær for forskning og innovation, Ivana Ivanova, har udpeget rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, til at være én af 15 eksperter, som skal komme med anbefalinger til EU’s fremtidige indsats inden for forskning og innovation.

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.