Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Yngre forskere får sværere ved at finansiere egne ideer

Carlsbergfondet dropper individuelle postdoc-stipendier i Danmark i opslag for 2019

Foto: iStock.

Opdateret d. 12. august kl. 16:45. 

Fremover vil det ikke længere være muligt at søge en individuel postdoc-bevilling til et dansk forskningsprojekt hos Carlsbergfondet. Ikke med mindre, man vender hjem fra udlandet. 

I opslaget for 2019 har Carlsbergfondet valgt at fokusere på internationalisering i sine postdocs-stipendier, det vil sige at sende danske forskere til udlandet og “reintegrere” hjemvendte postdocs på danske universiteter. Det vil sige, at fondet nu stiller eksplicit krav om udlandsophold enten forud for eller under bevillingsperioden. 

De nye reintegrationsstipendier er “målrettet postdocs, der har opholdt sig på en udenlandsk forskningsinstitution og gerne vil vende hjem og fortsætte karrieren ved et dansk universitet”, som fondet skriver.

Fondets beslutning vækker bekymring hos især yngre forskere, da Carlsbergfondet i de seneste år har været det eneste sted, postdocs har kunnet søge hen, for at finde frie midler til at forfølge egne forskningsidéer og samtidig blive i Danmark.

– Det handler ikke om Carlsbergfondet, men om den generelle situation; nu er der endnu en dør, der er lukket for unge forskere. Jeg tror, det er frustrerende for mange unge forskere, fordi det i forvejen er svært at starte en forskerkarriere op, og man skal typisk igennem to til tre postdocs-forløb undervejs, siger Rune Møller Stahl, der selv er postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. 

– Det er ikke sådan, at man ikke længere kan få selvstændige postdoc-stipendier, men de kan bare kun søges til et ophold i udlandet, forklarer han og uddyber; 

– Det kan være svært at kombinere med at have en familie. Derfor lukker det nogle døre og kommer til at føre til talent-tab, lyder bekymringen. 

Carlsbergfondet: Ingen stor forskel

Carlsbergfondets nye opslag har været til heftig debat blandt forskere i de seneste dage, især på Twitter, hvor flere har tilkendegivet, at muligheden for at forfølge egne forskningsidéer som postdoc i Danmark har stor betydning. 

I praksis vil de nye virkemidler ikke give anledning til den store forskel i Carlsbergfondets uddelinger

Blandt andet har sociolog og forsker på CBS, Christoph Ellersgaard, understreget i et tweet, at det “kun” var på grund af en postdoc-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, at hans forskningsprojekt om den danske magtelite kunne fortsætte. 

– Hvis man tror på, at gode forskningsidéer ikke udelukkende opstår hos fastansatte forskere, så har vi et problem, konstaterer han.

Kritikken fra de bekymrede forskere har fået Carlsbergfondet til at udsende et skriftlig svar, hvori fondet forklarer beslutningen om at stille krav om udlandsophold i sine stipendier: 

– Forskning har ingen grænser og er pr. definition international. Derfor er det meget vigtigt, at de bedste danske ph.d.er, der ønsker at forfølge en forskningskarriere, meget hurtigt efter afsluttet ph.d. får international erfaring og netværk ved et ophold på et internationalt eliteforskningsmiljø, skriver fondet.

Danske forskere ligger i top, når det gælder internationale ophold i udlandet af kortere varighed, ligesom danske ph.d.-studerende er blandt de mest mobile i Europa, når der er tale om kortere udlandsophold, viser en analyse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR, red.) fra 2015.

DFiR har også i et et nyere brief beskrevet, at en forskers karrierevej i dag har “et betydeligt element af internationalisering” enten via samarbejde, udlandsophold eller længerevarende ansættelser i udlandet.

Der er også forskere, der mener, at Carlsbergfondets beslutning er i tråd med de rammer for internationalisering, der udstikkes på universiteterne.

– Jeg synes, at Carlsbergfondets strategi er helt rationel i forhold til de rammer, universiteterne udstikker – for eksempel har AU nu krav om længere udlandsophold mellem ph.d. og fastansættelse, og det understøttes af fonden, skriver Karen Gram-Skjoldager, lektor på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, på Twitter.

DANMARK TILTRÆKKER FLERE FORSKERE, END VI SENDER UD 

Rune Møller Stahl anerkender, at internationalisering i dag er en væsentlig del af en forskerkarriere, som mange også vælger at forfølge under ph.d.-studiet. Men det, der er afgørende for en forskerkarriere, er at have et internationalt netværk, mener han: 

– Du kommer ikke til tops uden et internationalt netværk, og der vil et ophold ikke gøre den store verden fra eller til. Jeg tror, man undervurderer, hvor meget der bliver kommunikeret på tværs af grænser, siger postdoc’en.

I det skriftlige svar pointerer Carlsbergfondet desuden, at “faktum er, at Carlsbergfondet inden for de seneste år kun i helt særlige tilfælde, hvor personlige årsager har kunnet begrunde det, har støttet postdocprojekter, hvor en nyudklækket ph.d. direkte forsætter sin forskning i Danmark”.

– Så i praksis vil de nye virkemidler ikke give anledning til den store forskel i Carlsbergfondets uddelinger, lyder meldingen.

Når Carlsbergfondets beslutning vækker så stor opsigt i forskerkredse, hænger sammen med, at fondets uddelinger var de sidste frie midler til individuelle postdoc-stipendier i Danmark, og dermed ikke knyttet til et bestemt forskningsfelt, som for eksempel Lundbeckfondens danske postdoc-stipendier er.

Individuelle postdocs: et dansk særsyn

I 2017 stoppede Danmarks Frie Forskningsfond (DFF, red.) med at uddele bevillinger til selvstændige postdoc-projekter i forlængelse af, at fondens budget blev markant beskåret. 

Det er blevet et dansk særsyn at tænke, at man skal udvikle sin egen forskningsprofil inden man bliver adjunkt
– David Dreyer Lassen, DFF.

Carlsbergfondets beslutning om at sløjfe danske postdoc-stipendier, får imidlertid ikke DFF til at overveje at genindføre dét virkemiddel, fortæller fondens formand, David Dreyer Lassen: 

– Ikke eksplicit fordi Carlsbergfondet lægger deres virkemiddel ned, nej, fordi, som fondet også har meldt ud, har de ikke uddelt mange individuelle postdoc-bevillinger til dansk projekter i de seneste år, siger han og fortsætter; 

– Vi har diskuteret det, og kigger løbende på det, men vi har ikke taget en beslutning endnu. Vurderingen er i øjeblikket, at de penge, vi har, skal vi prioritere på dem, der allerede har en ansættelse på universitetet.

Traditionelt har det ikke været meningen, at en postdoc-stilling skulle bruges til at forfølge egne forskningsidéer. Det var en stilling, der fulgte med et konkret forskningsprojekt, og hvor man hyrede en eller flere unge forskere til udføre en specifik opgave, forklarer David Dreyer Lassen: 

– Det er blevet et dansk særsyn at tænke, at man skal udvikle sin egen forskningsprofil inden man bliver adjunkt (en fast stilling på niveauet over postdoc, red.). En postdoc er ofte en stilling, hvor man indgår i et etableret samarbejde, siger han, og tilføjer;

– Vi mener, man skal fokusere på adjunkter, fremfor at rette et virkemiddel mod postdocs. 

Når unge forskere er blevet så afhængige af de midlertidige postdoc-bevillinger, er det “et produkt af, at der ikke bliver slået mange fastansatte stillinger op på universiteterne”, mener postdoc Rune Møller Stahl fra KU:

– Talentplejen af yngre forskere har grundlæggende været udliciteret til forskningsrådene og fondene. Der burde ske det, at universitetsinstitutterne begynder at opslå almindelige adjunktur-stillinger, men når det ikke sker i øjeblikket, er det dels på grund af den tidligere regerings nedskæringer på universiteterne, siger han og uddyber; 

– Fordi man er usikker på den langsigtede bevillingssituation, ansættes langt flere forskere i tidsbegrænsede stillinger og færre i faste. Løsningen ville være mere stabile ansættelsesforhold på universiteterne, mener Rune Møller Stahl.

Det nyvalgte folketingsmedlem og ny forskningsordfører for Radikale Venstre, Stinus Lindgreen, mener også, at det er på universiteterne, problemet skal løses: 

– De private fonde kan gøre, hvad de vil, så i sidste ende er det, det offentliges opgave at sikre, at der er et system, som sørger for hele forskerfødekæden, siger han og tilføjer; 

– Man er gået for langt over mod at give store stipendier på universiteterne til veletablerede forskere og glemmer, at nye forskere også skal have mulighed for at etablere sig. 

Hvis den nuværende situationen på de danske universiteter er et problem, hvad kan man så gøre fra politisk side for at rette op på det? 

– Vi kan give flere penge til universiteterne, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal finde de penge, lyder svaret fra Stinus Lindgreen, der selv har været ansat i forskerstillinger i såvel det offentlige som det private. 

– Jeg synes, problemet er, at hvis du som nyuddannet forsker har en rigtig god idé, er det svært at finde penge til den. Der er stor forskel på at få dine egne penge til dit eget projekt, om på at være en del af en gruppe, siger den tidligere forsker.  

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.