I dag vil finansminister Nicolai Wammen (S) præsentere regeringens udspil til, hvordan rigets penge skal fordeles i 2021.
Det er et finanslovsforslag, der bliver mødt med ekstra stor spænding, og ikke mindst bekymring, i år, hvor dansk økonomi lider hårdt under coronakrisen.
Coronakrisen har allerede medført, at det dansk BNP er faldet i andet kvartal i år med 7,4 procent, og udsigterne for 2021 er lige så dystre. Derfor kan det i sidste ende blive en skæbnedag for dansk forskning, hvis regeringen fastholder den politiske målsætning om at bruge én procent af BNP på offentlig forskning.
Læs også: Derfor ser det værre ud for dansk forskning end under Finanskrisen.
I Danske Universiteter er der bekymring for, om regeringen er klar til at finde den ekstra pose penge, der er nødvendig for at holde hånden under dansk forskning i lyset af BNP-faldet.
– Vi er naturligvis bekymrede for, om der kommer til at være et markant fald i forskningsmidlerne som følge af den økonomiske krise. Det regner vi dog ikke med, for behovet for at investere i forskning har aldrig været større, siger direktør Jesper Langergaard.
Han understreger, at det netop er viden, der skal løse de store udfordringer, vi står overfor, inden for både klima-, miljø- og sundhedsområdet;
– Det er også viden, som skal trække Danmark ud af den økonomiske krise. Derfor håber og regner vi med, at der er høje ambitioner på uddannelse og forskning og frie midler til at realisere dem med i finansloven for 2021, siger Jesper Langergaard.
Rekord i 2020
I 2020 udgjorde de offentlige bevillinger til forskning og udvikling i alt 24,2 mia. kroner, hvilket, ifølge Danmarks Statistik, er det højeste nogensinde. I forhold til 2019 steg det offentlige forskningsbudget med 4,3 procent, der i kroner og ører er 1 mia..
Ifølge flere prognoser står det offentlige forskningsbudget til at falde med omkring 1 mia., hvis man fastholder at bruge én procent af BNP.
Også i industrien bliver der råbt i gevær, og i den såkaldte Forskningsalliance, der består af Dansk Metal, Dansk Industri, Ingeniørforeningen (IDA) og Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), opfordrer man regeringen til som minimum at holde niveauet for 2020 i det offentlige forskningsbudget.
“Dampen skal holdes oppe, så Danmark kan komme stærkt igen, når hele verden bliver åbnet igen efter krisen”, lyder det, ifølge Berlingske, i et åbent brev, som Forskningsalliancen i dag har sendt til hele Folketinget;
“Det er derfor meget uheldigt, hvis der i finanslovsudspillet for 2021 er lagt op til besparelser på forskningsområdet”, skriver afsenderne.
Ifølge formanden for IDA, Thomas Damkjær Petersen, vil et lavere offentligt forskningsbudget “være dræbende og i første omgang straks slå igennem på universiteterne”, udtaler han til Berlingske:
“De får færre penge at forske for næste år”, siger han og tilføjer;
“Politikerne er nødt til at se forskning som en investering, ikke en udgift. Store udsving i midlerne er ødelæggende”.
Læs også: Ny forskningsalliance vil øge offentlig investering i forskning.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.