I dag vil finansminister Nicolai Wammen (S) præsentere regeringens udspil til, hvordan rigets penge skal fordeles i 2021.
Det er et finanslovsforslag, der bliver mødt med ekstra stor spænding, og ikke mindst bekymring, i år, hvor dansk økonomi lider hårdt under coronakrisen.
Coronakrisen har allerede medført, at det dansk BNP er faldet i andet kvartal i år med 7,4 procent, og udsigterne for 2021 er lige så dystre. Derfor kan det i sidste ende blive en skæbnedag for dansk forskning, hvis regeringen fastholder den politiske målsætning om at bruge én procent af BNP på offentlig forskning.
Læs også: Derfor ser det værre ud for dansk forskning end under Finanskrisen.
I Danske Universiteter er der bekymring for, om regeringen er klar til at finde den ekstra pose penge, der er nødvendig for at holde hånden under dansk forskning i lyset af BNP-faldet.
– Vi er naturligvis bekymrede for, om der kommer til at være et markant fald i forskningsmidlerne som følge af den økonomiske krise. Det regner vi dog ikke med, for behovet for at investere i forskning har aldrig været større, siger direktør Jesper Langergaard.
Han understreger, at det netop er viden, der skal løse de store udfordringer, vi står overfor, inden for både klima-, miljø- og sundhedsområdet;
– Det er også viden, som skal trække Danmark ud af den økonomiske krise. Derfor håber og regner vi med, at der er høje ambitioner på uddannelse og forskning og frie midler til at realisere dem med i finansloven for 2021, siger Jesper Langergaard.
Rekord i 2020
I 2020 udgjorde de offentlige bevillinger til forskning og udvikling i alt 24,2 mia. kroner, hvilket, ifølge Danmarks Statistik, er det højeste nogensinde. I forhold til 2019 steg det offentlige forskningsbudget med 4,3 procent, der i kroner og ører er 1 mia..
Ifølge flere prognoser står det offentlige forskningsbudget til at falde med omkring 1 mia., hvis man fastholder at bruge én procent af BNP.
Også i industrien bliver der råbt i gevær, og i den såkaldte Forskningsalliance, der består af Dansk Metal, Dansk Industri, Ingeniørforeningen (IDA) og Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), opfordrer man regeringen til som minimum at holde niveauet for 2020 i det offentlige forskningsbudget.
“Dampen skal holdes oppe, så Danmark kan komme stærkt igen, når hele verden bliver åbnet igen efter krisen”, lyder det, ifølge Berlingske, i et åbent brev, som Forskningsalliancen i dag har sendt til hele Folketinget;
“Det er derfor meget uheldigt, hvis der i finanslovsudspillet for 2021 er lagt op til besparelser på forskningsområdet”, skriver afsenderne.
Ifølge formanden for IDA, Thomas Damkjær Petersen, vil et lavere offentligt forskningsbudget “være dræbende og i første omgang straks slå igennem på universiteterne”, udtaler han til Berlingske:
“De får færre penge at forske for næste år”, siger han og tilføjer;
“Politikerne er nødt til at se forskning som en investering, ikke en udgift. Store udsving i midlerne er ødelæggende”.
Læs også: Ny forskningsalliance vil øge offentlig investering i forskning.
Forsiden lige nu:

Nyt forsvarsudspil sikrer forskning i nye teknologier
Regeringens nye forsvarsudspil lægger især op til at styrke den teknologiske forskning, mener fagforeningen IDA og erhvervsorganisation DI, der begge er positive overfor udspillet.

Danskerne demonstrerer for biodiversiteten
Den 3. juni afholdes Danmarks første Folkets Biodiversitetsmarch. Tusindvis af borgere samles for at kræve politisk handling og en ny biodiversitetslov, som skal sikre 30 procent beskyttet natur i 2030.

TikTok-videnskab baner vej til den første SoMe Science Award
Lasse Winther har indtaget DR og diverse sociale mediers kanaler med digital formidling af videnskab. Nu belønnes han med natur- og videnskabsfestivalen Blooms SoMe Science Award.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.