Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Derfor ser det endnu værre ud for dansk forskning end under Finanskrisen

Dansk forskning går en sværere tid i møde end under 00’ernes finanskrise, ifølge ekspert.

Foto: iStock.

Hvordan kommer coronakrisen til at påvirke de offentlige investeringer i forskning? Det er for øjeblikket et af de helt store spørgsmål i forskningsverden. 

Med udsigten til et markant lavere BNP, der ifølge flere prognoser står til at falde med omkring 5 procent til næste år, kommer der alt andet lige færre penge i kroner og ører fra staten, hvis ikke man går væk fra den politiske målsætning om at investere én procent af BNP i forskning. 

Sidste gang det danske BNP faldt mærkbart var under Finanskrisen i slutningen af 00’erne. 

Science Report har derfor spurgt Kaare Aagaard, seniorforsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet, hvad vi kan lære af den seneste økonomiske krise, og hvordan den ramte dansk forskning. 

Den nuværende krise er dog på mange måder en helt anden end i 00’erne og kommer højst sandsynligt også til at ramme den offentlige forskning meget hårdere, vurderer Kaare Aagaard. 

– Finanskrisen kom kort tid efter Globaliseringsaftalen, hvor der var igangsat et meget stort løft af den offentlige danske forskning. Det betød, at eventuelle effekter af et faldende BNP blev mere end opvejet af de store investeringer, der allerede var øremærket inden krisen. Den nuværende krise rammer på et tidspunkt, hvor i hvert fald de offentlige forskningsinvesteringer er under pres. Så der er risiko for, at det rammer noget hårdere denne omgang, siger seniorforsker Kaare Aagaard. 

FAKTA
I 2005 blev Globaliseringsrådet nedsat som et resultat af den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina, hvor han blev imponeret af omfanget og kvaliteten af kinesernes investeringer i forskning og uddannelse.
I marts 2006 præsenterede den daværende VK-regering en samlet strategi for udviklingen af Danmark til et globalt førende vækst- og vidensamfund.
Globaliseringsstrategien var centreret om 350 initiativer inden for forskning, uddannelse og innovation. Med strategien fulgte en globaliseringspulje på 43 mia. kroner.

Betydelige negative konsekvenser
Selvom Danmarks BNP faldt med knap 7 pct. fra årsskiftet 2007/08 og frem til 2009, havde Finanskrisen en “marginal effekt” på den offentlige forskning på grund af Globaliseringsstrategien, forklarer Kaare Aagaard.  

– For Anders Fogh og regeringen var målet, at man skulle nå én procent af BNP i 2010. Det vil sige, at da Finanskrisen kommer i 2008-09, er pengene til offentlig forskning allerede allokeret og blev så udmøntet over de kommende år, siger han. 

En vigtig forskel på situationen i dag og dengang i 00’erne er, at udgangspunktet var et andet; dengang lå de offentlige investeringer i forskning “væsentligt under én procent”;

– Vi var i den heldige situation, at vi var i en opbygningsfase. Så reelt kom faldet i BNP ikke til at få nogen betydning. Hvorimod nu, hvor vi allerede ligger på én procent, er det klart, at et BNP-fald, som det vi ser ind i, vil have betydelige negative konsekvenser, siger seniorforskeren. 

Formanden for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitisk Råd (DFiR) har også over for Science Report udtrykt bekymring for, hvad BNP-faldet kan få af konsekvenser for dansk forskning:

– Overordnet set kommer universitetssektoren virkelig under pres i 2021. Politisk kunne man vælge at give et engangsbeløb, der modsvarer faldet i BNP. Alternativt kunne man diskutere, om det er ved at være tid til at gå væk fra én-procent-målsætningen som et loft. Jeg synes, det er nu, op til den næste finanslov, at vi skal sige; der er behov for sikkerhed til forskning og innovation, siger Frede Blaabjerg.

Bekymringen for de offentlige investeringer i forskning er også at finde på Christiansborg, hvor Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Ulla Tørnæs, har stillet spørgsmål omkring den statslige finansiering af forskning, og om regeringen overvejer at ændre i BNP-opgørelsen.  

Indtil videre har regeringen dog ingen planer om at løsrive sig fra BNP-målsætningen ved den kommende finanslov. Det fremgår af et svar til Folketinget fra den 11. august, hvor uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen skriver;

“Regeringen har i lighed med tidligere regeringer en målsætning om, at offentlige forskningsinvesteringer skal udgøre minimum 1 pct. af BNP”, lyder det fra ministeren, som også understreger, at;

“Jeg kan endelig oplyse, at regeringen ikke overvejer at ændre opgørelsesmetoden ved ikke at medregne EU-midler”.

Fra positiv til negativ målsætning
Stemningen omkring målsætningen har ændret sig betydeligt i de mellemliggende år, beskriver Kaare Aagaard:  

– Under Anders Fogh var én-procent-målsætningen et positivt mål og et godt politisk pejlemærke – og vi kom faktisk op over den ene procent i årene efter 2010. Men så begyndte man pludseligt at få den her diskussion om loft eller gulv, fortæller Kaare Aagaard. 

Den diskussion handler om, at selvom BNP-målet omhandler, hvad vi minimum vil bruge på forskning fra det offentlige, har det i praksis været sådan, at skiftende regeringer har talt penge både fra staten, kommunerne og EU med i regnestykket for at ramme den ene procent mere eller mindre præcist.  

– Sådan har det de facto fungeret under både røde og blå regeringer, at man sigter ret præcist efter én procent. Nogle partier argumenterer for, at vi er nødt til at hæve den ambition, siger Kaare Aagaard. 

Det gælder for eksempel Radikale Venstre, der også tidligt under coronakrisen meldte sig klar til at kæmpe for, at der ikke skulle komme færre penge til forskning som konsekvens af et faldende BNP:

– Vores bud er, at vi skal finde en milliard ekstra til forskning. Det skal vi finde, så vi nominelt kan holde budgettet nogenlunde, som partiets næstformand og tidligere uddannelses og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen, tidligere har udtalt. 

Læs også: Radikale Venstre vil finde en milliard ekstra til forskning.

Også Kaare Aagaard vurderer, at der kommer til at mangle ca. én milliard i forskningsbudgettet, hvis man fastholder BNP-målsætningen. Han er dog usikker på, om der er bred politisk opbakning til at prioritere ekstra penge til området: 

– På den ene side har de seneste regeringer – også før den nuværende – ikke haft store ambitioner på forskningssiden. Der har ikke været meget lydhørhed i forhold til at hæve målsætningen, siger han og fortsætter; 

– På den anden side er der også nogle ting i den her krise, kombineret med den grønne dagsorden, som gør, at forskningen har lidt stærkere kort på hånden end tidligere. De sidste fem-seks år har den politiske tiltro til forskning ikke været så stor, men man fornemmer på diskussionerne, at det begynder at vende nu, siger Kaare Aagaard og peger på fremtidige pandemier og de globale udfordringer som årsagen hertil.

– De kriser, vi står i, kalder på mere forskning. Men økonomien er samtidig presset som følge corona-pandemien, så hvordan det falder ud, er svært at sige. 

I det værste scenarie kunne man også forestille sig, at der er nogle politikere, der vil tænke, at én procent pludselig er for ambitiøst, hvis økonomien bliver dårligere.

–  Det er et worst case scenarie. Det tror jeg ikke kommer til at ske. Det ville være et mærkeligt signal at sende, som også ville få kritik fra en bred kreds, heriblandt industrien. Jeg kan næsten ikke forestille mig nogle aktører, der ville støtte op om det, siger Kaare Aagaard. 

Er der en lære fra Finanskrisen omkring den offentlige forskning, vi kan tage med os? 

– Den positive lære er, at man skal sørge for i en krise at lave en midlertidig afkobling fra en målsætning. Den kan man godt vælge at fastholde på lang sigt og vende tilbage til igen, men i de her mellemliggende år, er vi måske nødt til at gå over, afslutter Kaare Aagaard.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.