Ambitiøse investeringer i forskning har ledt til nogle af de største forandringer i måden, vi indretter os og lever på. Det mener Alternativet (Å), som ønsker at øge de danske investeringer i grundforskning, fri forskning og grøn forskning, på den anden side af valget, så Danmark fortsat kan være en forskningsnation i verdensklasse.
– Vi skal have tippet balancen mellem strategiske og frie midler. Den er skæv, når du kigger på de midler, der bliver uddelt fra statens side. I vores nye erhvervsudspil foreslår vi at styrke grundforskning og fri forskning med seks milliarder over fire år.
Det fortæller Carolina Magdalena Maier, gruppeforperson i Alternativet.
– Flere og flere forskere opgiver helt at søge de frie midler. Det betyder, at der er nogle sindssygt dygtige forskere, som ikke længere søger de penge, fordi sandsynligheden for at få pengene er så lav. Det er vildt ærgerligt, at potentiel vigtig forskning går tabt, uddyber hun.
Sæt forskningen fri
Derfor er det alternativets politik, at ”langt størstedelen af forskningen skal sættes fri”. Men hvad vil det sige at sætte forskningen fri?
Dét er der to elementer i, forklarer Caroline Magdelan Maier:
– Det ene er det styringsmæssige, som gælder universiteterne. Lige nu presser vi universiteterne i en bestemt retning bevillingsmæssigt (med fordelingen af basismidler, red.). Vi skal tilbage til, at det ikke er så konkurrenceorienteret. Forskere skal, for eksempel, være frie til at skrive monografier i stedet for artikler, siger hun, med henvisning til den nuværende fordeling af basismidler.
Det nuværende BFI-system er blevet kritiseret for at skabe en incitamentsstruktur, der belønner videnskabelige artikler højere end monografier.
Når universiteter tildeles basismidler fra staten, er det baseret på en særlig fordelingsnøgle, der belønner universiteterne for nogle specifikke aktiviteter. En fjerdedel af disse penge fordeles efter såkaldte BFI-points, der høj grad gives på baggrund af forskeres publiceringsaktiviteter.
80/20
Det andet element i at sætte forskningen fri, handler om selve fordelingen af forskningsmidlerne.
Her foreslår Alternativet, at 80 procent af pengene bliver fordelt ud på de offentlige forskningsinstitutter, og at universiteterne så har fuldstændig frie hænder til at forvalte pengene.
– Mit største problem er, at forskningen er alt for politisk styret. Det kunne være interessant, hvis vi gav forskningsmidlerne frit ud. Institutionerne ved godt, hvad der relevant og interessant at forske i. Det skal ikke være politisk besluttet, hvad vi skal forske i – der skal i hvert fald være så lidt politisk styring som overhovedet muligt, siger Carolina Magdalena Maier.
Ønsket om at sætte forskningen fri er ikke betinget af, at der kommer flere penge til forskningen, da det grundlæggende handler om at ”fjerne nogle af de bindinger, der er på de strategiske midler” i dag, fortæller hun.
Men I foreslår, at 80 procent af penge til forskning sættes fri; det må betyde, at I gerne vil beholde 20 procent på politiske hænder?
– Et politisk flertal skal stadig kunne pege på et område, der er relevant at forske i, så man ikke sætter det politiske system helt ud. Men det skal være en minimal størrelse i forhold til det samlede budget, forklarer hun, og uddyber at;
– I dag er udfordringen med de politisk styrede midler, at vi giver små bidder ud i stedet for at kaste mange penge efter ét område. Det er ikke altid gavnligt, at alle får lidt af kagen, fremfor at kagen bliver så stor, at den faktisk kan rykke noget.
S: NY GLOBALISERINGSPULJE SKAL STYRKE FORBINDELSEN MELLEM FORSKNING OG ERHVERV
Mere grøn forskning
Det område, Alternativet vil prioritere forskningsmidler til, er den grønne omstilling.
Det grønne parti vil afsætte flere penge til grøn forskning og foreslår konkret at øge støtten til energiforskning, herunder EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, red.), til 1,5 mia. kr. om året frem til 2020.
– I perioden 2020-2030 bør energiforskningsmidlerne gradvist hæves til 2-4 milliarder kroner. Vi skal tilstræbe at skabe flerårige bevillinger, så programmerne ikke årligt skal ud i kamp om midlerne fra forskningsreserven, skriver partiet i sit seneste erhvervsudspil.
Samtidig vil partiet gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning, innovation og grøn teknologi, og foreslår blandt andet at hæve forskningsfradraget fra de nuværende 110 procent til 120 frem mod 2025.
Hvad nu, hvis vi forestiller os, at der ikke er politisk flertal for at styrke grøn forskning? Ville I så stadig ønske en 80/20-fordeling af forskningsmidlerne?
– Det er jo udfordringen i en demokratisk proces. Men ja, det ville altid være et politisk flertal, der bestemmer, hvilket område, der skal forskes i. Og vi mener, at vi står i en ekstraordinær situation (på grund af klimaforandringerne, red.), så der er brug for at forske i løsninger, som kan hjælpe med at bremse udviklingen, siger Carolina Magdalena Maier.
Læs også: ALTERNATIVET VIL TVINGE MEDICINALINDUSTRIEN TIL AT BETALE TIL FOND
Forsiden lige nu:
Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.
Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:
Her er 10 personer, der gør Twitter mere interessant
FRA ARKIV. Viden bør deles. Og det gør de disse personer, der alle bevæger sig i området omkring dansk forskning.
Svanemærket strammer kravene til byggeri
Miljømærkning Danmark skærper og fermsætter nye krav til cirkulær økonomi, klima og biodiversitet i nybyggeri for at kan bryste sig med Svanemærket. Nye typer af bygninger kan nu også opnå miljømærket.
Samarbejde skal styrke landbrugets ESG-værktøj
SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder sammen om ESG-værktøj. I første omgange til klimabelastning, i fremtiden skal værktøjet også måle biodiversitet, dyrevelfærd og social ansvarlighed.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
