politik

Alternativet: 80 procent af forskningen skal sættes fri

Grundforskning, fri forskning og grøn forskning står øverst på dagsordenen i Alternativet, der vil investere yderligere seks mia. i grund- og fri forskning over de kommende fire år. Og så skal det være op til universiteterne selv at forvalte størstedelen af pengene, mener partiet

Af - 2. maj 2019

Carolina Magdalena Maier, gruppeforperson (Å). Foto: Alternativet

Ambitiøse investeringer i forskning har ledt til nogle af de største forandringer i måden, vi indretter os og lever på. Det mener Alternativet (Å), som ønsker at øge de danske investeringer i grundforskning, fri forskning og grøn forskning, på den anden side af valget, så Danmark fortsat kan være en forskningsnation i verdensklasse.

– Vi skal have tippet balancen mellem strategiske og frie midler. Den er skæv, når du kigger på de midler, der bliver uddelt fra statens side. I vores nye erhvervsudspil foreslår vi at styrke grundforskning og fri forskning med seks milliarder over fire år.

Det fortæller Carolina Magdalena Maier, gruppeforperson i Alternativet.

– Flere og flere forskere opgiver helt at søge de frie midler. Det betyder, at der er nogle sindssygt dygtige forskere, som ikke længere søger de penge, fordi sandsynligheden for at få pengene er så lav. Det er vildt ærgerligt, at potentiel vigtig forskning går tabt, uddyber hun.

Sæt forskningen fri

Derfor er det alternativets politik, at ”langt størstedelen af forskningen skal sættes fri”. Men hvad vil det sige at sætte forskningen fri?

Dét er der to elementer i, forklarer Caroline Magdelan Maier:

– Det ene er det styringsmæssige, som gælder universiteterne. Lige nu presser vi universiteterne i en bestemt retning bevillingsmæssigt (med fordelingen af basismidler, red.). Vi skal tilbage til, at det ikke er så konkurrenceorienteret. Forskere skal, for eksempel, være frie til at skrive monografier i stedet for artikler, siger hun, med henvisning til den nuværende fordeling af basismidler.

Det nuværende BFI-system er blevet kritiseret for at skabe en incitamentsstruktur, der belønner videnskabelige artikler højere end monografier.

Når universiteter tildeles basismidler fra staten, er det baseret på en særlig fordelingsnøgle, der belønner universiteterne for nogle specifikke aktiviteter. En fjerdedel af disse penge fordeles efter såkaldte BFI-points, der høj grad gives på baggrund af forskeres publiceringsaktiviteter.

80/20
Det andet element i at sætte forskningen fri, handler om selve fordelingen af forskningsmidlerne.

Her foreslår Alternativet, at 80 procent af pengene bliver fordelt ud på de offentlige forskningsinstitutter, og at universiteterne så har fuldstændig frie hænder til at forvalte pengene.

– Mit største problem er, at forskningen er alt for politisk styret. Det kunne være interessant, hvis vi gav forskningsmidlerne frit ud. Institutionerne ved godt, hvad der relevant og interessant at forske i. Det skal ikke være politisk besluttet, hvad vi skal forske i – der skal i hvert fald være så lidt politisk styring som overhovedet muligt, siger Carolina Magdalena Maier.

Ønsket om at sætte forskningen fri er ikke betinget af, at der kommer flere penge til forskningen, da det grundlæggende handler om at ”fjerne nogle af de bindinger, der er på de strategiske midler” i dag, fortæller hun.

Men I foreslår, at 80 procent af penge til forskning sættes fri; det må betyde, at I gerne vil beholde 20 procent på politiske hænder?

 – Et politisk flertal skal stadig kunne pege på et område, der er relevant at forske i, så man ikke sætter det politiske system helt ud. Men det skal være en minimal størrelse i forhold til det samlede budget, forklarer hun, og uddyber at;

– I dag er udfordringen med de politisk styrede midler, at vi giver små bidder ud i stedet for at kaste mange penge efter ét område. Det er ikke altid gavnligt, at alle får lidt af kagen, fremfor at kagen bliver så stor, at den faktisk kan rykke noget.

S: NY GLOBALISERINGSPULJE SKAL STYRKE FORBINDELSEN MELLEM FORSKNING OG ERHVERV

Mere grøn forskning

Det område, Alternativet vil prioritere forskningsmidler til, er den grønne omstilling.

Det grønne parti vil afsætte flere penge til grøn forskning og foreslår konkret at øge støtten til energiforskning, herunder EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, red.), til 1,5 mia. kr. om året frem til 2020.

– I perioden 2020-2030 bør energiforskningsmidlerne gradvist hæves til 2-4 milliarder kroner. Vi skal tilstræbe at skabe flerårige bevillinger, så programmerne ikke årligt skal ud i kamp om midlerne fra forskningsreserven, skriver partiet i sit seneste erhvervsudspil.

Samtidig vil partiet gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning, innovation og grøn teknologi, og foreslår blandt andet at hæve forskningsfradraget fra de nuværende 110 procent til 120 frem mod 2025.

Hvad nu, hvis vi forestiller os, at der ikke er politisk flertal for at styrke grøn forskning? Ville I så stadig ønske en 80/20-fordeling af forskningsmidlerne?

– Det er jo udfordringen i en demokratisk proces. Men ja, det ville altid være et politisk flertal, der bestemmer, hvilket område, der skal forskes i. Og vi mener, at vi står i en ekstraordinær situation (på grund af klimaforandringerne, red.), så der er brug for at forske i løsninger, som kan hjælpe med at bremse udviklingen, siger Carolina Magdalena Maier.

Læs også: ALTERNATIVET VIL TVINGE MEDICINALINDUSTRIEN TIL AT BETALE TIL FOND

kultur

Ung læge og forsker tager ordet i sundhedsdebatten

Ida Donkin, læge og ph.d., har taget orlov fra sit job for at engagere sig fuldtid i sundhedsdebatten. Hun vil inspirere sine sundhedsfaglige kollegaer til at formidle og blande sig i den offentlige debat – men advarer også om, at der er en bagside af medaljen

debat

Uddannelses- og forskningspolitikken skal tilbage til fremtiden

Mon ikke der er en forsker eller to, der i dag ønsker sig tilbage til dengang Helge Sander var videnskabsminister, og hvor der for alvor var politiske visioner på deres område, spørger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv?

AAU køber Obama-billetter for 850.000 kr. oven på sparerunde

Aalborg Universitet har brugt 850.000 kr. på billetter til et Obama-arrangement i efteråret. Det sker et halvt år efter, at universitetet gennemgik en omfattende fyringsrunde på grund af frygt for sparekrav. Prioriteringen møder kritik af både medarbejdere og politikere