Forskningsministeren bekræfter, at universiteterne har forskningsfrihed.
Sådan lyder det fra formanden for rektorkollegiet på de danske universiteter, DTU-rektor Anders Bjarklev, der mandag sammen med bestyrelsesformændene for de otte danske universiteter mødtes med forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
– Ministeren gav klart udtryk for, at hun vil værne om forskningsfrihed og støtte den. Hun fortalte klart, at hun har alt mulig tillid til, at den måde vi gør tingene på, er tilfredsstillende og i orden, siger Anders Bjarklev til Science Report.
Udmeldingen kommer efter, at forskningsministeren har udtryk bekymring for politisk motiveret forskning.
– Det bekymrer mig, når jeg læser artikler om hele forskningsfelter, der tilsyneladende har en teoretisk ensporet og aktivistisk tilgang til forskningen. Det er universitetsledelsernes ansvar at sikre, at forskningen på de danske universiteter er uvildig, og at alle krav til god videnskabelig praksis er overholdt, har ministeren tidligere skrevet i §20-svar til Morten Messerschmidt (DF).
Læs også: Universiteter skal stå skoleret for forskningsminister
Anders Bjarklev kalder mødet med ministeren for ”fredeligt”.
– Hun har en forventning om, at når vi laver forskning, skal den rumme alle synspunkter og tage hensyn til alle synspunkter. Og det må vi sige, at vi jo er helt enige i. Hvis man skal lave forskning, skal man kunne argumentere på en god og forsvarlig måde. Ellers er det jo ikke forskning, og man kan ikke drive karriere på et universitet ved kun at vise den ene side, siger Anders Bjarklev.
Alliance mellem Messerschmidt og Dahl
At forskningsministeren skal understrege, at hun går ind for bade forskningsfrihed og armslængdeprincip kommer i kølvandet på, at Morten Messerschmidt og Liberal Alliances forskningsordfører, Henrik Dahl, har anklaget den danske migrations- og integrationsforskning for at være præget af aktivisme, pseudovidenskab og venstreorienterede holdninger. De to politikere indkaldte samtidig ministeren til en forespørgselsdebat.
Læs også: Politikere kalder dansk migrationsforskning aktivistisk og venstreorienteret
– Den her forskning er et lukket system af konspirationsteorier, hvor man forudsætter, at Vesten er det værste, og inden for Vesten er det hvide mænd, som er de værste af alle, sagde Henrik Dahl i Kristeligt Dagblad.
Læs også: Forskere oplever politisk pres
Morten Messerschmidt tilføjede, at det er “helt tydeligt, at der er sket ikke bare en sammenblanding af forskning og aktivisme, men en venstrefløjsdogmatisk annektering af forskningen på området”.
Dekan: Kritikken hører 70’erne til
Siden har blandt andet ledelsen på Aarhus Universitet blandet sig med et debatindlæg i Altinget. Her skriver rektor Brian Bech Nielsen og dekan på Arts, Johnny Laursen, at ministerens bekymringer for aktivisme svækker armslængdeprincippet.
– Ministerens svar giver udtryk for visse bekymringer om forskningens objektivitet, og hun varsler, at det er noget, hun vil drøfte med universiteterne. Den tilføjelse kan desværre så tvivl om ministerens ellers så klare og principfaste forsvar for forskningsfriheden, lyder det.
Læs også: AU’s ledelse går i rette med minister: – Det nærer en bekymring, forskere har i forvejen
Til Science Report har Johnny Laursen efterfølgende sagt:
– Vi har i de seneste par uger modtaget udtryk for bekymring fra en del forskere, som er bange for, at deres forsknings indhold kan blive et politisk anliggende, siger han.
Læs også: Universiteter skal stå skoleret for forskningsminister
Han mener videre, at beskyldningen om aktivisme på universiteterne er “noget, der hører 1970’erne til”, eftersom der i dag er så mange videnskabelige sikkerhedsforanstaltninger på plads til netop at modvirke ensidig og subjektiv forskning.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.