Brancheorganisationerne er tilfredse med regeringens nye life science-strategi.
– Jeg må rose regeringen for et flot stykke arbejde, sagde Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, umiddelbart efter, at regeringen med erhvervsminister Simon Kollerup (S) i spidsen fredag havde præsenteret strategien.
Læs også: Regeringen præsenterer ny strategi for dansk life science
Samme tilfredshed var at spore hos administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen.
– Det her handler ikke om krisestyring, som vi ellers hører meget om for tiden. Strategien peger ud i fremtiden, sagde han.
Stærkt offentligt og privat samarbejde
Også Peter Huntley, direktør i medicoindustrien, stemte i:
– Strategien er udtryk for et stærkt offentligt og privat samarbejde.
Peter Huntley var mere kritisk omkring forskningsfradraget. Her har regeringen forlænget den nuværende aftale, hvor virksomheder får et fradrag på 130 procent til forskning og udvikling (FoU). Fra politisk side er der sat et loft på 50 millioner kroner over merfradrag. Med dagens strategi har regeringen forlænget aftalen til og med 2022.
– Forskningsfradraget er afsindigt vigtigt for denne branche. Vi håber, at det bliver gjort permanent på den længere bane, sagde han.
Læs også: Her er Danmarks nye life science-strategi
Her var han helt på linje med Lars Sandahl Sørensen.
– Senere håber jeg, at regeringen vil tage initiativ til at gøre forskningsfradraget permanent og hæve loftet på merfradrag. På den måde kan politikerne sikre, at danske og udenlandske investeringer bliver lagt i Danmark, er Lars Sandahl Sørensen citeret for at sige i en pressemeddelelse fra DI.
På pressemødet ville Simon Kollerup ikke afvise, at forskningsfradraget bliver gjort permanent.
Styrkelse af forskningen
I Lif, der brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark, var koncernchef Ida Sofie Jensen tilfreds med mulighederne for forskning:
– En branche som life science-branchen kan ikke udvikle sig, hvis ikke vi har et tæt samarbejde med sundhedsvæsenet. Forståelsen af, at der er forskning til stede. At vi anerkender, at der skal være tid i klinikken til samarbejde med industrien om kliniske forsøg. Det har vi ikke set før.
Det, der er videnskab i dag, er løsninger i morgen
Den forrige vækstplan for life science-branchen blev præsenteret tilbage i marts 2018. Den gang hed erhvervsministeren Brian Mikkelsen.
– Det går godt for dansk life science, men den internationale konkurrence er benhård. Det bliver sværere for især nye life science virksomheder at komme ind på markedet, sagde den daværende erhvervsminister.
Tidligere på året kunne Brian Mikkelsen præsentere beregninger fra Dansk Erhverv, der viste, at at industrien har potentialet til at øge eksporten med 613 milliarder kroner inden 2030.
I dag lød det så fra Brian Mikkelsen:
– Det, der er videnskab i dag, er løsninger i morgen.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
