– Vi kom i sidste uge med et udspil på 39 milliarder euro ekstra, og det vil vi kæmpe for. Vi prøver at finde forskellige mekanismer for at få flere penge til programmer som Horizon og Erasmus. Forskning er en kerneprioritet for Europa-Parlamentet, fortæller MEP Rasmus Andresen fra De Grønne.
Han er medlem af Parlamentets budgetudvalg. De står for at forhandle næste års budget og den langsigtede 2021-2027 finansieringsramme med EU´s medlemslande. Forhandlingerne har stået i stampe det sidste halve års tid.
Statslederne foreslog i juli en samlet Horizon-pulje på godt 80 milliarder euro, hvilket ligger langt fra Parlamentets oprindelige forslag på 120 milliarder euro. Det nye kompromisforslag kan hente nødvendige midler hjem til forskning, understreger Rasmus Andresen.
Bekymret for årligt milliard-dyk i forskningsmidler
– Vi kan se, at de næste to år står forskningsstøtten til at falde markant. Det er vigtigt, at vi undgår det milliardfald, siger han og fortsætter:
– Forskning er noget, som alle er enige i at få styrket. Det er centralt for, at EU samlet set er konkurrencedygtig over for Kina og USA, og for at for eksempelvis KU i Danmark kan være med i den globale konkurrence. Udfordringen ved forskning er, at vi skal bruge rigtig mange penge for, at det virkelig gør en forskel, siger han.
De 39 milliarder euro skal tages primært fra medlemsstaternes nationale beholdninger og overskydende midler fra blandt andet COVID-19 hjælpepakken Next Generation EU. Hvor stort et milliardbeløb, der præcist vil gå til forskning, er stadig ukendt, da midlerne første fordeles mellem Parlamentets kerneprioriteringer efter forhandlingere.
Forskning står midlertidigt øverst på listen over Parlamentets 15 flagskibs- programmer. Medlemmerne har indtil nu kæmpet for, at en tredjedel af prioriteringsmidlerne skulle gå til Horizon.
Forskningsboost gennem EU-skatter
Det nye kompromisforslag er ikke det eneste initiativ, Parlamentet har søsat for at sikre flere midler til europæisk forskning. For et par uger siden offentliggjorde budgetudvalget ambitiøse planer om at hente hele 200 milliarder euro ekstra gennem nye EU-skatter.
De penge skal især gå til forskning, som skal give svar på Europas store kriser inden for sundhed og klima, lød det. De foreslåede skatter omfatter blandet andet en plastik-afgift, en digital skat og en skat for finansielle transaktioner.
Ifølge Rasmus Andresen er det dog optimistisk at sætte sin økonomiske lid udelukkende til nye fælles afgifter.
– Det, vi kæmper for, er særligt den finansielle transaktionsskat og en digital skat. Hvis vi fik dem, ville vi kunne mobilisere 200 milliarder euro over de næste år, der kunne bruges på forskning, sundhed og digitalisering. Men det kræver enstemmighed blandt statslederne, og det er problemet. Der er altid stater, der vægter deres egne økonomiske interesser højest og blokerer, siger han.
I disse uger ligger Parlamentet og de enkelte landes finansministre i hårde forhandlinger om det kommende budget.
Læs også: Nyt EU-program skal hjælpe forskere med at kommercialisere viden.
