Regering vil sætte 25,3 milliarder af til forskning i 2022. Det fremgår af det finanslovsforslag, som blev finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede i går.
Rundt regnet er det 600 millioner kroner mere, end der blev afsat på 2021-budgettet. Men det er ikke nok, lyder det fra en række aktører i forskningsmiljøet, der giver finanslovsforslaget en mildt sagt lunken modtagelse.
– Det er positivt, at der kommer flere midler til forskningen. Men det er bekymrende, at regeringen heller ikke med dette forslag til finanslov øger ambitionerne for forskning og uddannelse, udtaler formand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter, Anders Bjarklev.
Ifølge ham er det netop fortidens investeringer i forskning og uddannelse, der gør, at dansk økonomi står så stærkt i dag. Derfor bør man også bruge højkonjunkturen til at investere i fremtiden, mener han.
Læs også: Her er regeringens bud på forskningsbudgettet for 2020
– Vi ser desværre fortsat, at der laves krumspring i Finansministeriet, når det gælder om at indfri målsætningen. Regeringen burde efter min mening, når økonomien er så god som i år, som minimum se at stoppe den tåbelige modregning af danske forskeres EU-forskningsmidler i den offentligt finansierede forskning. Det er helt tosset, siger Anders Bjarklev.
Dansk Erhverv: Meget ærgerligt
Den gode økonomi er netop årsagen til, at regeringen har strikket dét, de kalder en “stram finanslov” sammen. Væksten forventes at blive den højeste i 15 år med 3,8 procent i 2021 og 2,8 procent i 2022, og derfor er hovedopgaven nu at lette foden fra speederen for at undgå at økonomien koger over, lød det fra finansministeren på gårsdagens pressemøde.
Men hos Dansk Erhverv havde de alligevel håbet på, at foden lå knap så tungt på bremsen, når det kommer til forskningsområdet.
– Vi er selvfølgelig glade for, at man har fastholdt et procents målsætningen og fundet flere penge til forskning. Men vi er meget ærgerlige over, at man ikke sender et klart signal om, at 130 procents fradraget for virksomheders forskning ikke kan fortsætte også på den anden side af 2022, siger Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, til Science Report.
Han tilføjer:
– Og så havde vi generelt gerne set nogle større ambitioner også for den offentlige forskning.
Dansk Erhverv mener, at vi i Danmark skal op på et samlet forskningsbudget på fire procent af BNP. For at nå det mål, skal den offentlige forskning ifølge Mads Eriksen skal stige til 1 1/3 af BNP og den private forskning med 2/3 af BNP frem mod 2030.
Læs også: Her er ønskerne til den nye uddannelses- og forskningsminister
Det er nødvendigt at investere mere i forskning, hvis vi skal nå målsætningen om at reducere vores CO2-udledning med 70 procent, påpeger han. Men det er også nødvendigt at styrke forskningen i life science på de offentlige forskningsinstitutioner, understreger han:
– Vi lever i Danmark i stigende grad af life science. Eksporten stiger år for år og er nu oppe på at udgøre over 20 procent af vores samlede eksport. Derfor er vi nødt til at styrke den del af fødekæden til dansk økonomi, som den offentlige forskning udgør. Uden den har vi ikke noget life science.
En stærk offentlig forskningssektor er derfor ifølge Mads Eriksen livsnødvendig for at sikre fremtidig innovation på life science-området i det private erhvervsliv.
– Men det er jo desværre sådan med forskningspolitikken, at den ofte ryger bagerst i køen, når de politiske partier skal fremsende deres ønskeseddel til finanslovsforhandlingerne. Men det ligger den altså meget højt på vores prioriteringsliste.
”Helt på månen”
I den faglige hovedorganisation Akademikerne er de skuffede over finanslovsforslaget. Også her havde man håbet på en større pose penge til blandt andet forskning.
– Det er under en uge siden, at Mette Frederiksen stod på regeringens konference i Fredericia, og havde store visioner om et dygtigere og tryggere Danmark. Derfor er jeg skuffet over at konstatere, at finansloven ikke sætter handling bag ordene., siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard i en pressemeddelelse, hvor han også slår fast:
– Det er helt på månen at tro, at vi kommer i mål med den ambition uden både at genoprette uddannelsesbevillingerne i hele uddannelsessektoren og sætte forskningsbevillingerne op til 1,5 pct af BNP.
Læs også: Regeringen præsenterer ny uddannelsesaftale
I lyset af den brandvarme danske økonomi er de hos Dansk Metal godt tilfredse med, at det er ”den kedeligste finanslov i dette årtusinde”, som Thomas Søby kalder Wammen & Co’s finanslovsforslag. Men også han savner et øget fokus på forskning.
– Når der nu er tale om en finanslov, der strammer grebet om økonomien, så var det forventeligt, at regeringen ikke tager nye skridt til at hæve ambitionerne for vores fælles forskning, siger Thomas Søby i en pressemeddelelse.
Han fortsætter:
– Hvis vi også i fremtiden skal gå forrest i den digitale og grønne omstilling, så bør vi hæve ambitionerne. Frem mod 2030 bør vi hæve niveauet for offentlig forskning til 1,5 pct af BNP.
Det samme mener ingeniørernes fagforening IDA, hvis formand på Twitter kalder forslaget “skuffende”.
Finansloven skal forhandles på plads med de andre partier i Folketinget henover efteråret, hvor også forskningsreserven er på forhandlingsbordet.
Sidste år landede forskningsreserven på 1,3 milliarder kroner.
